Dag 67 - 79: I spanskskole, i sølvmine og på cruise i saltørkenen

Heres a short description of what happend the last few weeks if your too busy to read the stories from all the days, and yes its in english, good luck:

English: Hi international readers. Heres some news from the last few weeks. We've been trough alot. At first we spent 5 days in spanish school in Cusco. It was a great time, we even rented our own apartment, so we for the first time since USA had the chance to make our own food, which became very popular for the biggest part of the familiy. I must tell you, that if go to restaurants 2 times a day or more you get really tired of it. When we had explored every little part of Cusco and had 4x5 ours of spanish lessons and 1 cooking course we catched a Bus which was supposed to take us to La Paz in 10 hours. The ten hours though seemed to be a bit longer than promised, so practically we first came to La paz 19 hours later. We spend a day seeing the town before we took an plane to Sucre and a taxi on to Potisi, the famous mining town. The next day we had a guided tour trough the silver mine, gave some Vodka and coca leaves to the local workers as a tribute for visiting their workplace. In the afternoon we went to the local swimming pool / hot spring, Not recommandable. It was filled with locals, was built in old cement and stunk of egg, and human poo poo.

The next day we catched a new bus to Uyuni, from where we took a 3 day cruise in a land cruiser trough the salty dessert. Was a good experience, though dads ears had some damage and Klaras ass hurt pretty bad. We took tons of photoes, which was around the only thing you could do on this trip, other than enjoying the nice environment and playing a little table tennis. Now were in Chile, San Pedro and plan to stay here till monday. Tonight we will go to the Star observatory to see what kind of startpictures they got down here on the other side of the planet. Hope your all having fun on your own travels or happy at home at your families. Greetings Kasper.

-----------------------------------------------------------------------------------------------------------

Puh, endelig fred og god tid til at få fyret de sidste par ugers oplevelser op på nettet. Som du snart vil erfarer, har vi ikke sovet de sidste 2 uger væk, men tvært imod oplevet næsten alt hvad Peru og Bolivia har at byde på. Lige på minuttet sidder jeg og prøver at finde en lejlighed til os i La Serena. Vi har stadig omkring 1500km i bus til San Tiago hvilket er målet at nå inden jul. Indtil da vil vi gerne skaffe os en lejlighed, ligesom vi gjorde i Cusco (læs herunder). Vi glæder os hele tiden over hilsener fra bedsteforældre, onkler, fastre og fætre. Tak fordi i stadig kan huske os selvom de nu er 80 dage siden vi forlod Aalborg lufthavn og farmors frikadeller. Jeg er lige ved at ligge de sidste billeder ind fra saltørkenen, men der er også nye billeder fra Cusco og Bolivia allerede. Alt godt fra os, vi savner jer alle. Kasper

d. 30. november – Dag 67 – Første dag i Amigos spanskskole

Da vi kom hen i skolen første dag, blev vi delt op i to klasser. Mor, far, Anton og Klara sammen med deres lærer Merly og Anika og jeg med vores lærer Ursula. Vi lærte at introducere os selv og stille små spørgsmål som, hvad er det og hvordan siger man. Da vores 4 timer var færdige og klokken var 12 sad Peter David vores skagen’ske kontaktperson i cusco der og sagde han havde fundet en lejlighed til os. Så et par timer efter havde vi flyttet en 2-3 kilometer længere ind i byen, hvor vi de næste 5 dage fik lov at leje os ind i en lille lejlighed med 4 senge, fjernsyn og køkken. Ellers gik vi små turer i byen, for at vende os til det nye kvarter. F.eks. gik alle undtagen Anton op på bjerget for at besøge cristo blanco, en stor gipsstatue af Jesus som, lyste op om natten over byen.

d. 1. december – Dag 68 – 2. dag i skole, en dagligdag

For første gang i lang tid havde vi en dag der føltes næsten som var vi hjemme i Hollensted igen. Vi spiste morgenmad i vores lejlighed, gik de 3 km. til skole, de tog lidt længere end beregnet, da far troede han kendte en genvej. I skolen gik mig og Anika et skridt længere. Vi lærte nye udtryk, at bøje ”to do”, at udtale de forskellige sammensætninger af bogstaver i alfabetet. Dagen gik med små individuelle gå turer og lektier. Det var godt med en rolig dag igen, og jeg begyndte at nyde at være lidt i skole igen.

d. 2. december – Dag 69 – El molino marked

Efter skolen, hvor vi Anika og jeg lærte en masse mere spansk, mødte vi Peter David. Vi tog ham med på restaurant, hvorefter vi tog 2 taxier ned til El Molino marked for at se hvad det var. Det var en stor overdækket markedsplads, hvor der blev solgt falsk tøj, falske film, falske sko og alt muligt andet til få penge. Vi børn købte 10-15 film, mens mor og far bestilte bus billetter til bussen fredag aften. Aftenen gik med at se løvernes konge 3 og hygge + selvfølgelig lektier. Anton og Klara havde hoppet et par niveauer ned de sidste par dage, så de sad vidst mest og klistrede frugt klistermærker ind i deres hæfte og lærte navnene på dem. Far bandede og svovlede lidt over for meget grammatik, mens mor, Anika og jeg tog lektierne med oprejst pande.  

d. 3. december - Dag 70 – Spansk mad kursus

Næst sidste dag i skole gik med en masse små spil, øvelser og træning i at lave vores egne sætninger, for mig og Anikas tilfælde. Vi havde meldt os til en kursus i at lave Perubiansk mad om aftenen, så ved 5 tiden mødtes vi igen ved skolen sammen med et andet dansk par og en gammel dame fra New Zealand.  Vi lavede Ovnstegte kyllinger med kartoffel / grønsagssovs til og en dessert der mest af alt mindede om risengrød. Der var ret mange i køkkenet, så det meste af tiden brugte jeg på at få lavet mine lektier, så jeg ..,.,ikke havde dem til natten.

d. 4. december – Dag 71 – Sidste skoledag og afrejse fra Cusco

Sidste dag rundede vi op på alt hvad vi havde lært, og legede vi var på restaurant til sidst. I vores pause, hver dag mellem 2. og 3. time drak vi altid en kop te. Klara, Anton og jeg spiste medbragte nudler og hyggesnakkede med Sarah, som var administrator og vores lærere. Det var dejligt at komme i skole for en uge igen efter at havde været væk fra noget i den stil i 2 måneder. Dagen gik med at pakke, gøre lejligheden ren, købe ind til den lange bustur som ventede os. Klokken 9 tog vi en taxi til bustationen og gjorde os tilpasse, i en lækker luksusbus, som vi havde hørt kun ville tage 11 timer om at komme til La Paz i Bolivia.

d. 5. december – Dag 72 – Bus, bus og øhh... mere bus

Jeg vågnede ved 4 tiden om morgenen efter en udmattende nattesøvn i bussen. Kort efter da bussen stoppede tænkte jeg, hvad nu? vi kan da ikke allerede være fremme? Men hov! nu skulle vi alle lige pludselig skifte bus, her i Puno. Vi kom ind i en lidt dårligere bus og kørte ellers videre. Ved 11 tiden var vi i cubacabana Grænsebyen mellem Peru og Bolivia. Efter at havde gået over grænsen og fået lidt frokosot kørte vi videre mod La paz. Lidt senere skulle vi krydse søen, for at skyde genvej. Så busserne kom på et par gamle tømmerflåder, mens vi backpackere kom ombord i et par fiskerbåde. Efter at havde krydset søen kørte vi igen og ankom til La Paz ved 5-tiden. 19 timers rejse, 9 timer mere end lovet... men det sker vel for de fleste. vi fandt hurtigt at godt hotel, en restaurant og en seng.

d. 6. december – Dag 73 – På opdagelse i La Paz d. 2

Da vi kom ud på gaderne, efter en let morgenmad, var der ikke en sjæl. Det viste sig at der var valg, så næsten alle butikker og restauranter var lukket. Før vi gik ud for at udforske byen udvekslede vi adventsgaver. Klara havde købt mig en laser lygte, som jeg gik rundt og legede med resten af dagen. Vi fandt –efter en  tids søgen – frem til hovedtorvet, hvor præsidentboligen lå. Der var som altid på disse torve, fyldt med duer og mennesker der solgte korn til børn, der godt kan lide duer / Klara. Efter spansk kurset, havde jeg fået tal og priser ingraveret på rygraden, så var rart at kunne vide hvad, de sagde når man spurgte hvad en ting kostede, i stedet for bare at aflevere sin største seddel og håbe de ikke snød en.  Vi middagskaffe på en kagebar, hvor det så ud som om der var sprunget en bombe. Derefter delte vi os. Jeg gik hjem på hotellet og så resten af  sæson 2 færdig af ”lost” som jeg havde købt for 40kr på et marked i Cusco. Til aftensmad fandt vi en af de få restauranter der var åbne i byen, en italiensk pizzabar, der ikke var så billig igen, men det er vel ikke chokerende, når den havde eneret på god pizza i byen. Før vi fandt den, var jeg næsten ved at falde om på gaden, da alt jeg havde fået var en let morgenmad. De andre havde også spist frokost derinde, men troede de kunne finde et nyt sted til aftensmad.

d. 7. december – Dag 74 – Med indlandsfly fra La Paz til Sucre

Far havde bestil flybilletter til Sucre, da vi ikke lige kunne klare flere busser i dag. Så ved 10-tiden tog vi en taxi til lufthavnen, hvor flyet skulle lette klokken 11. Da klokken var lidt over 11 og vi stadig ikke kunne se flyet, eller havde fået nogen form for information begav vi os ned til check in og spurgte hvad der var galt. De viste sig at flyet var til sikkerhedscheck, så vi fik 25 bolivianos ( 20kr) til at få en snack i den eneste cafe. Ved 2 tiden fløj vi endelig og landede uden styrt en time efter i Sucre. Da vi kom ud fra den lille lufthavn blev vi overfaldet af 4-5 taxi chauffører som ville kører os til Potisi. Kostede kun 300kr for 2 taxier, da vi endelig blev enige om hvem  at kører med – på et tidspunkt var vores bagage på vej ind i 4 forskellige taxier – men det ordnede sig til sidst. 2 timer senere var vi i byen og fandt et hotel, som forlangte en urimelig høj pris for 2 værelser i 2 nætter, men efter  en lang diskussion mellem ham og far fik vi presset ham lidt ned.  Hotellet var fint, og byen var hyggelig. Vi fandt et efter 10-15 forsøg en restaurant der så lovende ud. Bagefter var der kommet gang i torvet. Der var lysfigurer af rudolf, jomfru maria, de 3 vise mænd, fisk og jule kugler. Vi købte et par poser popcorn og gik hjem til hotellet. Mig og Anika så the ugly truth, en komedie vi  havde købt for nylig.

d. 8. december – Dag 75 – Dybt inde i en sølvmine

Efter en bolle med abrikosmarmelade og smør blev vi hentet i en gammel lorte familebus, af vores guide, en gammel minearbejder. Vi kørte først hen til et lille marked hvor alle minearbejderne boede. der købte vi dynamit, kiks, cocablade, 98% alkohol, fik regntøj, støvler og hjelm på før vi kørte op på bjerget. Rundturen tog 3 timer. Vi hilste på de lokale, prøvede at grave og hjølpe ldit, gav vores medbragte gaver, til dem der havde mest brug for det og så hvordan det så ud inde i smal mineskakt. Derefter kørte vi hjem, spiste middag på en fin restaurant og slappede lidt af. Klokken 2 blev vi hentet igen og kørte ud til den lokale svømmehal / hot spring med 3 bassiner fyldt med meget varmt vand. Det var ikke en videre god oplevelse. Svømmehallen lugtede af rådden æg, tis og lort. Men det var dog en svømmehal. En times tid efter kørte vi hjem igen og spiste aftensmad  på en lækker cafe. Aftenen blev brugt på lektiertid, film og lså fik vi også lige set julemanden. Vidste du han taler spansk?

d. 9. december – Dag 76 – Med bus... igen

Vågnede først lidt i 10. Skønt at sove længe ikke? Efter en dårlig morgenmad, fik vi 2 taxier ned til hvor bussen skulle komme 11.30. Da vi klokken 12 havde siddet ca. en time i et overfyldt venterum kom vores bus endelig. Vi kom ind og fandt et lækkert sæde. Lige inden bussen startede kom pakkedrengen hen og sagde vi var i den forkerte bus. Så alt bagagen ud igen, slæbe det 100meter hen til en lorte lokal bus, hvor vi skulle lige til at smide det hele op på taget. Heldigvis checkede far lige en ekstra gang og det viste sig at være en fejl. De havde solgt de samme billetter 2 gange, så tilbage igen og ind i bussen. Gik vidst far lidt på nerverne, forståeligt nok, så han havde lige fat i trøjen på bagagedrengen og bad ham om at stramme op. Ved aftensmad tid kom vi frem til uyuni, fik lidt mad og gik i seng på et hotel uden meget at byde på. Intet internet og et toilet der blev stoppet fordi det ikke kunne klare lidt lort. Ingen kommentarer.

d. 10. december – Dag 77 – Første dag i saltørkenen

Far sagde vi skulle være klar i lobbyen, omklædte og med pakkede tasker klokken 11, men da vi en time senere sad der og havde skrevet 10 postkort, begyndte vi at tvivle. Så vi ringede til colca tour, som arrangerede vores ørken tur og de sagde ”vi er der om 5minutter”.  Så 5 minutter senere kom en gammel 4-hjulstrækker. Vi fik stablet vores bagage op på taget og fyldt bilen op. Vores chauffør hed Heime (hej med). Og så afsted. Første stop var en togkirkegård, derefter kørte vi ud i saltørkenen, så hvor de lavede saltet, købte lidt saltfigurer, så et museum, nød flotte udsigter og bumlede ellers afsted i mange timer. Vi spiste middag på en kaktus ø. Vi fik kolke alpakka steaks, tomat, agurk, papaya ris, som han tilberedte, mens vi tog nogle billeder i ørkenen. Aftenen tilbragte vi på noget der lignede en nedlagt lejrskole. 6mandsværelser, lange gange, fælles køkken og bordtennisbord. Far, Klara, Anton og jeg fik en lang kamp, før aftensmaden og om aftenen før vi faldt i søvn så vi ”Tømmermænd i Vegas” på computeren.

d. 11. december – Dag 78 – Vi bumler videre

Klokken 6. beep beep beep. Så er det op, en let morgenmad, røvboller med lidt smør, marmelade og røræg og så af sted. Det var en laaaang dag. Hovedsageligt kørte vi på meget ujævne veje. Vi så vulkaner, sten og bjerge, stoppede tit for at tage nogle fancy billeder, men ellers skete der intet. Det var meget sjovt at tage en masse billeder i det deforme lava, men blev lidt kedeligt i længden. Heime viste os nogle tricks til at lave nogle sjove billeder, hvilket vi ikke lige havde tænkt på. Ved eftermiddags tid nåede vi frem til en stor rød sø, med flamingoer i. Vores værelser her lignede mere en fangeleger end noget andet. Der var en enkelt lampe, 2 toiletter og en aflåst brusekabine. Vi spiste i en spisesal, der slet ikke var isoleret. Så middagen blev spist tæt indpakket i varmt tøj.

d. 12. december – Dag 79 – Ankomst til Chile

Hvad! 3.45! Vi skal da ikke op nu! Halvdelen af familien havde endda sovet med badetøj og lange underhyler  på, da det var hvad Heime havde rådet os til. 45min efter, Heime sov vidst lidt over sig, var vi alle i bilen og kørte videre. Klokken 6-7 stykker, havde vi set varmt vand der sprøjtede op som gas, set bjerge og var nået frem til badestedet. Et lille bassin, 50 grader varmt og super dejligt, når man var kommet ned i det. Vi nød den tidlige morgen, ved at pjaske en halv time rundt i det varme vand og snakke med andre rejsende, mens vi så solopgang. Desværre var der intet omklædningsrum, så det var ikke en oplevelse for blufærdige mennesker. En time senere var vi ved en sø, hvor vi spiste morgenmad, næsten ved siden af grænsen. Efter at havde kvalt en tør gammel bolle med Twix i, kørte vi over grænsen, fik scannet vores tasker og fandt et hotel i San Pedro, Chile. Middagen og eftermiddagen var en fornøjelse, selvom de samlet kostede omkring 70’000 dollars.

Dag 60 - 66: På Machu Picchu og tilbage til Cuzco

Here you go! A single day translated, hope you can read trough the bad gramma and hillarious trasnlation. Im

kinda tired and its pretty late, anyway english was never my strongest side, anyway heres the link to our

pictures:http://picasaweb.google.com/Hammedhatten

The 25. Of november – Day 62 – 2nd day at Machu Picchu

At 6 o’ clock a man knocked on our tent and asked which kind of tea we would like, dad couldn’t sleep any

longer, so he drank it standing. At breakfast we got an omelet and toastbread with more tea. Anikas pains 

turned worser, so after a short visit at the local wictchdoctor, who sold her some expensive pills, she and 

mom went home, while the rest of us continued. We had a long at hard journey ahead of us, we had to climb 

to Dead woman’s pass, which was 4200 (12600 feets) meters above sea level. Till lunch we had no rain but 

then it came and we still had 3 hours of climbing ahead of us. Close to the top Klara (10 years) was almost 

dead, her trousers totally wet and she was really tired. So we had to change her trousers so she only wear her 

rain trousers, which still were dry, and then dad and I helped her the last 3-400 feets to the top.  A few hours 

later we reached a sunny dale and got some tea, popcorn and toasted potato slices and a good dinner. Soon 

we all were put to sleep, though not without a short visit to the stinking toilets.

--------------------------------------------------------------------------------------------

Hej derhjemme. Så for i sidste nyt fra den lama elskende familie i Peru. Vi er stadig I Cuzco og nyder dagene.

Turen til Machu Picchu var super og udfordrende. Jeg har denne gang oversat en enkelt dag til engelsk, men

det kan i, som de intelligente læsere i er jo nok godt finde rundt i. Tak for alle de mails og beskeder i sender til

os alle over facebook og emailadresser. Vi håber ikke i fryser for meget derhjemme i kulden.:)

Vi begynder i spansk skole imorgen, så jeg må til at i seng, bare giv adressen videre, hvis i støder ind i folk

som har interesse. Mange hilsner ældste sønnen Kasper.

Der kommer stadig nye billeder på: http://picasaweb.google.com/Hammedhatten

d. 23. november – Dag 60 – Info om byen af danskeren Peter David

Jysk rejse bureaus, - hvordan mon man staver til det ord? Berux, berau, berou, beru, burea tog 2min at huske J - udsending i Cuzco hed Peter og vi havde en aftale med ham i dag.  - Han mindede mest af alle om ØUs biologilærer Klaus Hjort. - Han fortalte lidt om byen, viste os hvor vi kunne lære spansk når vi var færdige med vores 4 dages vandring over Machu Picchu. Vi fik desuden nogle hints, hvor der var godt at spise. Dagen gik mest med at gøre klar til den kommende dags vandring. Vores guide på vandreturen, Walter, som snakkede fint engelsk kom med tasker og soveposer og forklarede os lidt om turen vi havde for os.

d. 24. november – Dag 61 – Første dag på Machu Picchu

Tid til bjergvandring. Vækningen var sat til 5:50, derefter en kort, dårlig, morgenmad og så ud i bussen der ventede på os. Vi sad tæt klemt sammen, os 6, 10 portere / ”trekkerdrenge”, vores guide og en chauffør i bussen, da klara fik det dårligt og kastede op i en pose. Ikke den mest optimale start på en 4 dages hike. Hun kom ud, fik lidt luft og vi kørte videre til startstedet. Den sidste del af vejen var ikke noget at råbe jubii for, mor nød det i hvert fald ikke. Klokken 8:30 gik vi af sted, Klara brækkede sig 4 gange i løbet af dagen og Anika havde ondt i maven. Anton gik i spidsen med vores guide på denne første opvarmningsdag. Ved middagstid havde trekkerdrengene slået 2 legehus-formede telte op, hvor vi spiste middag, bare os 6 og vores guide. En lækker 3-retters menu, som overraskede os alle en del. Resten af dagen gik nogenlunde. Det begyndte at regne, hvilket ikke hjalp på humøret, men vi havde jo masser af tid til at nå frem til de telte vores trekkerdrenge havde slået op til os. Klokken 20:40 lå vi alle posen i vores 2-mands telte og sov ”med det vuns”.

d.25. november – Dag 62 – 2. Dag på Machu Picchu

Klokken 6 bankede der en man på telte og spurgte hvilken te vi ville have, far kunne ikke sove længere, så han stod op og drak den. Kort efter blev der serveret omelet og toastbrød i mad telte med mere te. Anikas mavepiner var blevet være, så efter et 30min langt besøg hos den lokale heksedoktor, som ville sælge hende en masse piller. Det endte med hende og mor gik hjem og vi andre valgte at fortsatte. Lidt trist men sådan blev det, selvom vi havde betalt. Vi havde den hårdeste tur foran os i dag, vi skulle  kravle op til ”Dead woman’s pass” som lå 4200moh så vidt jeg husker. Vi havde tørvejr indtil frokost, men så kom regnen, og vi havde 3 timers opstigning foran os. Til sidste var det ved at tage livet af Klara, som ikke havde fået regnbukser på og hvis poncho var alt for stor. Så et par 100m fra toppen lavede vi lidt lå fra hende, og skiftede hendes gennemblødte cowboybukser med hendes tørrer regnbukser og far og jeg tog vær hendes hånd og hjalp hende op det sidste stykke. Da vi et par timer derefter nåede bunden i den frodige dal, blev vejret godt og vi nød at krybe i seng klokken 7 efter popcorn, kartoffelskiver og te til eftermiddagskaffe, lækker aftensmad og en tur på de klamme toiletter.

d. 26. november – Dag 63 – 3. Dag på Machu Picchu

En tør morgen mødte os, vi fik nybagte pandekager med karamelsauce på til morgenmad – Guf! -. Vi besteg vores 2. Pas som, var en let bedrift i forhold til gårdagens strabadser. Da vi kom ned derfra, spiste vi middag og slog mave i 20min, hvor vi lærte Walter, vores guide at spille røvhul. Da vi skulle til at begive os ud på de 6 timers gang der ventede os begyndte det selvfølgelig at regne. 4½ time gik der hvor regnen var konstant. Vi gik op og ned og spiste lidt snack, når vi kunne finde lysten til at holde pause, det var ikke så sjovt i regnvejr og det endte også med at blive lidt deprimerende, da regnen ikke ville stoppe og vi var løbet tør for snack. Især Klara havde svært ved at holde kampgejsten oppe. Heldigvis kunne vi gå den sidste 1½ time ned til den sidste lejr i tørvejr, hvor der ventede os et festmåltid med 4-5 fade mad, hvilket vi på ingen måde kunne gøre kål på. Det gjorde trekkerdrengene glade, da de ellers kun levede af noget grød og bønner. Derefter sagde vi farvel til de 9 mænd der havde båret alle vores ting og lavet mad til os de sidste par dage og gav dem 120$ i tip-money, da deres løn var meget lille. Derefter gik vi i seng. Næste morgen var lige om hjørnet så, vi kunne bruge lidt søvn.

d. 27. november – Dag 64 – Et af verdens 7 vidundere

Klokken 03:50 blev vi banket op. En hurtig portion og så af sted før alle de andre. Da vi havde gået 10min nåede vi til passet der først lukkede åbnede op kl. 04:45 så vi måtte vente lidt over en halv time. Til gengæld kom vi først ud over stepperne. Et par timer senere var vi ved Machu Picchu, fandt mor og Anika og brugte et par timer på at blive vist rundt i ruinen. Lidt over middag tog vi med tog og bus hjem mod Cuzco. Da vi kom hjem sent spiste de andre lidt chips, æbler og cola, mens jeg gik ned med vasketøjet og fik en sandwich.

d. 28. november – Dag 65 – Slapper dag i Cuzco

Børnene stod op og spiste på cafeen Jacks, da vi var træt af røvballeboller. Fik toast og pandekager. Derefter gik vi på net cafe. Anika og Klara gik derefter ned for at finde en postkasse og Anton og jeg hjem at slappe af. Vi havde familie råd og blev enige om at spise middagsmad på en børnerestaurant med sjove hatte og bamser. Så gik vi ned på de lokales torv, og besøgte vores juicedame nr. 58. Derefter delte vi os og købte adventsgaver til hinanden. Til aften gik vi igen sammen ned og fik en grillstegt kylling. Derefter havde mor og Anika fundet en date til os. 2 piger og en lille dreng fra nord Peru, som var på ferie i Cuzco. Vi var på torvet med dem et par timer før vi gik hjem i seng.

d. 29. november – Dag 66 – 1. Søndag i advent

Vi vågnede ved Klara kom ind på vores værelse med adventskrans på hovedet. Derefter udvekslede vi adventsgaver og mig og Anika gik på Jacks for at få mere lækker morgenmad. De andre spiste på hotellet. Ved 9 tiden holdt vi en lille gudstjeneste herhjemme. Vi sang et par salmer fra Klaras sangbog og Antons Ipod og jeg snakkede og forklarede lidt om det vigtige ved at have et forhold til Gud gennem bøn. Jeg læste Mattæus 6 om bøn op og gennemgik vers for vers. Bagefter fik vi snakket en del og havde en hyggelig formiddag. Resten af dagen gik fredeligt for sig. De andre gik ned på torvet for at sige farvel til Pedro, Karen og Astrid, deres 3 små venner, da de skulle hjem. Om eftermiddagen gik alle undtagen Anton en tur op på bjerget for at se den store Jesus statue, og endte nede i byen hvor vi fik en drink før vi gik hjem til Anton. Til aftensmad satte vi os først ind på en lille restaurant, men da der var helt koldt og ikke gang i køkkenet valgte vi at gå videre. Vi fandt en cafe der havde lækre crepes, burgere og sandwiches. Så da vi gik op af bakken til vores hotel var vi alle mætte og trætte.

Dag 51 - 59: Rundt i peru med bus.

Hi english speaking friends. Now we've been away in 59 days and felt what it is like to live in Peru and USA. From next week, ill try translate some of the things we see on our ongoing trip around the world, so stay connected and enjoy the pictures at: http://picasaweb.google.com/Hammedhatten

Halløj Danmark. Er i klar til 9 dages eventyr fra Peru? Tiden flyver. Vi får ikke sovet ret længe men rejser landet tyndt. Når der er ønsketempler og ønskestenstabler ønsker det meste af familien sig en portion af farmors frikadeller med kartofler og brun sovs. Næste gang bloggen bliver opdateret vil i nok se at nogle af dagene vil være på engelsk, da flere og flere turister vi møder ønsker at følge med i vores rejse. Håber i alle er i godt behold og nyder den sene efterårsmåned:

d. 14. november – Dag 51 – Flyvetur over helleristninger, Nasca

Om aftenen fredag d. 13 gættede de 3 små på hvad vi skulle lave næste dag og her er så deres gæt. Nogle måske lidt mere fjollede end de andre,  men vi var jo også overtrætte.

Anton: vi pakker sammen og spiller kort og spiser røvballeboller.  Vi tager flyet, vi spiser røvballeboller med skæg, vi spiller gameboy og kort og sover. Vi vågner og står af flyet, der kommer nogle terrorister og som tager os med i fårup sommerland i peru. Vi må ikke lege, vi bliver kede af det. Vi sover af kedsomhed.

Anika: Vi bliver vækket og pakker sammen på mors command. Vi røvballeboller og fik ikke skæg på. Vi tog en taxi til bussen. Vi kørte 2 timer. Vi sov og spiste banan. Børn spiller gameboy. Vi står af. Går i en flyver, vi flyver, vi ser nogle dyr der er store og af sten. Vi flyver rundt og ned. Vi finder noget klamt middags mad, ikke røvballeboller. Taxi til hotel, dårligt, med terrorrister, men vi låser dørene og låser dørene og spiller kort og spiser røvballeboller. Vi nørder og spiller røvhul. I seng og drømmer sødt om røvballeboller.

Klara: Vi stod op. Plagede min far om at slippe for røvballeboller. Vi fik kina mad og nudler. Vi tager en taxi men rører lige poolen en smut. Taxien kører et sted og vi flyver i et fly og ser nogle tegn som er 10 billioner år gamle. Også øh er det bare sand og bjerge. Vi flyver ned tager 2 timer bus og får klam mad med hår på.  Kommer til et hotel uden pool. Bestiller lidt mad fra en restaurant uden strøm, så vi fik ondt i maven. Vi slog en prut og gik i seng.

Det der virkelig skete var: Vi vågnede op. Fik Continental breakfast, som bestod af lidt syltetøj, smør og røvboller. Lidt over middag tog vi ud til flyvepladsen i  Nasca og blev læsset ind i et 12mands fly. Kaptajnen fløj zig zag over alle de mærkelige figurer nogle rummænd engang havde lavet i jorden, så Anika med flere blev helt dårlig. Resten af dagen brugte vi på at slappe af på hotellet og komme os over svingturen.

d. 15. november – Dag 52 – Bus tur til Arequipa

Klara, Anton og jeg startede dagen med en badetur i hotellets pool / sprigvand, mens resten af familien gik en tur i byen og så blandt andet en børneparade. Vi spiste middag på en lille lokal restaurant, som serverede den lokale suppe og nogle andre retter vi ikke vidste hvad var, før vi havde fået dem serveret. Resten af dagen / 10 timer gik med en laaang bustur til Arequipa. Heldigvis var det i vores komfortable bus så det var ikke så slemt, syntes jeg da ikke. Vi så 3 film skifte vis med spansk undertekst og engelsk tale og omvendt. Vi var trætte, selvom vi havde sovet meget i bussen, da vi kom frem til vores hotel.

d. 16. november – Dag 53 – Rundtur i byen med Alex

Klokken 8 blev vi vækket af guiden Alex, som boede lige over for hotellet. Vi skulle på en 3 timers rundtur ud at se byens højdepunkter. Efter en hurtig gang morgenmadsbuffet, hoppede vi ind i hans bus og satte kursen mod det bedste udsigtspunkt over byen. Der var lige lidt planter og blomster. Vi lærte om cocatea og hvor godt det er mod højdesyge. Mor troede fuldt og fast på det, men Anton var meget mistroisk. Der var også en lille have med alverdens frugter og et bur med Cuy (marsvin) som de elskede at spise, men kun fik på specielle dage. Bagefter tog vi ind og så byens smukkeste torv, en katolsk kirke eller 2 og et nonnekloster, for rige nonner. Det var lige på grænsen til nok kirker og klostrer på en dag, så kl. 1 tog vi hjem på hotellet og bestilte en gang lækker mad med pink og orange is til dessert. Om aftenen gik vi ned i byen for at finde noget aftensmad. Torvet var meget flot i solnedgangen (se billederne). Vi fandt en lille bar / restaurant, som havde et stort menukort, der var oversat til engelsk. Vi fik alle retter vi kunne lide, dog havde far lidt svært ved at bestå sin mandomsprøve, der bestod i at spise et marsvin (se filmen om marsvinets hævn). Bagefter gik vi mætte og trætte hjem i seng.

d. 17. november – Dag 54 – På kondor jagt med Misya, del 1

I dag skulle vi med et nyt selskab ud på et 2 dages eventyr for at finde en kondor. Vi blev smidt ind i en minibus, sammen med en amerikansk kvindelig, ugift læge og et tysk par. Misya, som var vores guide, snakkede godt og forståeligt engelsk, hvilket ikke er en selvfølge her i landet for en guide. Vi tog først ud for at vise de 3 andre de udsigtspunkt vi så med Alex, derefter gik turen ud i ødemandsland. Vi holdt vores næste pause ved en lille kaffebar hvor vi købte cocatea. Baren var fyldt med dyr udenfor og inden for: En hund, en kat, to får, en ørn og et par lamaer. Derefter gik turen videre ud over stepperne. Det var en lang dags rejse, inden vi nåede frem til byen vi skulle sove i. Vi spiste sen aftensmads buffet og kørte derefter ud til en varm kilde hvor vi badede og pjattede en times tid, inden vi tog hjem til hotellet og hyggede os.

d. 18. november – Dag 55 – På kondor jagt med Misya, del 2

Vi blev vækket omkring klokken 6 og tog afsted mod vores mål, The Condor Cross. De fleste af os følte os dårlige på den ene eller den anden måde. Vil slet ikke prøve at forklarer alt det vi havde at brokke os over, vil bare være for deprimerende. Da vi kom til det sted Kondorerne plejede at flyve ud fra hver morgen, var der ingen! Ikke en fugl i luften! Hvad søren! Turist fælde! Efter en times ventetid satte vi os i bussen og kørte hjemad. Heldigvis så vi et par store grippe, som sad på en klippe på vejen, så turen var ikke helt spildt. Efter en lang dags kørsel, kom vi til en anden lille by, hvor vi sagde farvel til Misya og de andre i bussen og skiftede til en ny bus vi var tvunget til at tilbringe resten af dagen i, til lugten af vores faders dårlige ånde.

d. 19. november - Dag 56 – På sejltur i søpumaens store sø

For ikke at gøre en undtagelse for resten af dagene den sidste uges tid, stod den på meget tidlig morgenmad og så af sted. Dagen må jo ikke spildes. Vi tog en taxi ned til søens bred og hvor der ventede en overdækket turistbåd på os. Vi sejlede ud på den solbeskinnede blå sø og nåede efter kort tid til de berømte sivøer. Der besøgte vi borgmesteren af en lille flydende ø, som befolkede 5 familier. Det var ret turistet, men alligevel sjovt, selvom det virkede kunstigt. Og de her familier levede jo der faktisk. Da vi 1½ time senere sejlede videre ud på søen sejlede vi nok forbi 70 andre sivøer nogenlunde magen til den vi havde besøgt. Derefter gik den 3 timers sejltur ud på den ca. 160 x 60 km store sø mod den ø vi skulle overnatte på. Da vi nåede frem blev vi tildelt 2 værelser hos en moder – der hed Nelly – og hendes familie. De 100m vi skulle gå for at komme og til hendes hus var udmattende for os alle. Måske fordi søen lå i 3800m.o.h. Middagen stod på bordet, i det lille køkken da vi havde pakket ud. Efter at havde spist lidt af hende grønsagssuppe, ris med kartofler og ristet ost og munja – mynte – te. Eftermiddagen brugte vi på at bestige det 4150m.o.h høje bjerge, hvor vi fik mange historier fra vores guide som var opvokset på øen og kendte alle de lokale. Da vi endelig nåede toppen og havde passeret 25 damer og piger der solgte deres Alpaka – en lama race – tøj og smykker, så vi deres tempel og nød den gode udsigt. Bagefter gik vi ned til Nelly og nød et måltid mad, der mindede meget om vores frokost. Derefter blev vi inviteret til fest i det lokale forsamlingshus, men jeg valgte desværre fra, da jeg følte mig for træt til at løfte min dovne krop op til huset som lå ca. 100m højere oppe. De andre lånte det lokale festtøj og havde en fed aften.

d. 20. november – Dag 57 – Tilbage til fastlandet

Tidligt op, igen! Det var begyndt at blive en hård vane for os alle. Heldigvis havde Nelly lavet pandekager til morgenmad. Utroligt hvad man kan trylle frem på et lille gaskomfur og et bål. Lidt over 7 samledes vi ved båden og sejlede over til naboøen. Det var en regnfyldt dag. Da vi nåede frem opdage jeg mit regntøj lå hjemme på hotellet, så mor købte mig et engangssæt til mig, før vi skulle gå rundt om øen og hører på flere historier fra guiden.  På den anden side af øen fik vi fisk, omelet og ris, så vi havde energi til at gå de 521 skridt – som Klara talte det til – ned til båden. Hjemturen tog også omkring 3 timer, men denne gang i bølgegang og regn. Vi glædede os alle til at komme hen til en dejlig blød seng og bare dovne den af resten af dagen.

d. 21. november – Dag 58 – Fra Puno til Cuzco, 380km i turistbus.

Tror du vi fik lov at sove længe i dag? Nææ. Tidligt op, hurtig morgenbuffet, i en taxi og ind i en bus der

kørte til Cuzco. Vores guide hed vidst Marko, så Anika, Klara og mor blev hurtig enige om at døbe ham som

 ”herre lækker”. Turen inkluderede 6 stop. Første gang var ved et museum, hvor de havde en masse gamle

sten, der forestillede søpumaer, tyrer og frøer. En speciel blanding af dyr, hvis du spørg Klara og mig. Så vi

brugte det meste af pausen på at øve os i linedans Næste stop var en 5min pause til at tage billeder af de

højeste bjerge på vores tur. 3. Stop var ved middagspause. Vi stoppede udenfor en lidt mølædt port, så vi

havde ikke for store forventninger om maden. Men som så ofte før blev vi overraskede af hvad det ydre

rummede. Der var en stor buffet, med et udvalg der kunne tilfredsstille de fleste. Desværre havde jeg overtaget fars dårlige mave sygdom. Resten af dagen var der ikke mange smil på min mund. Vi stoppede både ved en gammel kirke, ved en inkaruin og en lama / marsvin, farm inden vi nåede frem til vores hotel. Et fint lille værelse. Heldigvis valgte Anton, Anika og jeg værelset med lidt internet. De andre gik i byen og spiste pizza, mens jeg tog et bad og lagde mig i seng. De andre kom et par timer senere med Cocacola og Marie kiks.d. 14. november – Dag 51 – Flyvetur over helleristninger, Nasca

Om aftenen fredag d. 13 gættede de 3 små på hvad vi skulle lave næste dag og her er så deres gæt. Nogle måske lidt mere fjollede end de andre,  men vi var jo også overtrætte.

Anton: vi pakker sammen og spiller kort og spiser røvballeboller.  Vi tager flyet, vi spiser røvballeboller med skæg, vi spiller gameboy og kort og sover. Vi vågner og står af flyet, der kommer nogle terrorister og som tager os med i fårup sommerland i peru. Vi må ikke lege, vi bliver kede af det. Vi sover af kedsomhed.

Anika: Vi bliver vækket og pakker sammen på mors command. Vi røvballeboller og fik ikke skæg på. Vi tog en taxi til bussen. Vi kørte 2 timer. Vi sov og spiste banan. Børn spiller gameboy. Vi står af. Går i en flyver, vi flyver, vi ser nogle dyr der er store og af sten. Vi flyver rundt og ned. Vi finder noget klamt middags mad, ikke røvballeboller. Taxi til hotel, dårligt, med terrorrister, men vi låser dørene og låser dørene og spiller kort og spiser røvballeboller. Vi nørder og spiller røvhul. I seng og drømmer sødt om røvballeboller.

Klara: Vi stod op. Plagede min far om at slippe for røvballeboller. Vi fik kina mad og nudler. Vi tager en taxi men rører lige poolen en smut. Taxien kører et sted og vi flyver i et fly og ser nogle tegn som er 10 billioner år gamle. Også øh er det bare sand og bjerge. Vi flyver ned tager 2 timer bus og får klam mad med hår på.  Kommer til et hotel uden pool. Bestiller lidt mad fra en restaurant uden strøm, så vi fik ondt i maven. Vi slog en prut og gik i seng.

Det der virkelig skete var: Vi vågnede op. Fik Continental breakfast, som bestod af lidt syltetøj, smør og røvboller. Lidt over middag tog vi ud til flyvepladsen i  Nasca og blev læsset ind i et 12mands fly. Kaptajnen fløj zig zag over alle de mærkelige figurer nogle rummænd engang havde lavet i jorden, så Anika med flere blev helt dårlig. Resten af dagen brugte vi på at slappe af på hotellet og komme os over svingturen.

d. 15. november – Dag 52 – Bus tur til Arequipa

Klara, Anton og jeg startede dagen med en badetur i hotellets pool / sprigvand, mens resten af familien gik en tur i byen og så blandt andet en børneparade. Vi spiste middag på en lille lokal restaurant, som serverede den lokale suppe og nogle andre retter vi ikke vidste hvad var, før vi havde fået dem serveret. Resten af dagen / 10 timer gik med en laaang bustur til Arequipa. Heldigvis var det i vores komfortable bus så det var ikke så slemt, syntes jeg da ikke. Vi så 3 film skifte vis med spansk undertekst og engelsk tale og omvendt. Vi var trætte, selvom vi havde sovet meget i bussen, da vi kom frem til vores hotel.

d. 16. november – Dag 53 – Rundtur i byen med Alex

Klokken 8 blev vi vækket af guiden Alex, som boede lige over for hotellet. Vi skulle på en 3 timers rundtur ud at se byens højdepunkter. Efter en hurtig gang morgenmadsbuffet, hoppede vi ind i hans bus og satte kursen mod det bedste udsigtspunkt over byen. Der var lige lidt planter og blomster. Vi lærte om cocatea og hvor godt det er mod højdesyge. Mor troede fuldt og fast på det, men Anton var meget mistroisk. Der var også en lille have med alverdens frugter og et bur med Cuy (marsvin) som de elskede at spise, men kun fik på specielle dage. Bagefter tog vi ind og så byens smukkeste torv, en katolsk kirke eller 2 og et nonnekloster, for rige nonner. Det var lige på grænsen til nok kirker og klostrer på en dag, så kl. 1 tog vi hjem på hotellet og bestilte en gang lækker mad med pink og orange is til dessert. Om aftenen gik vi ned i byen for at finde noget aftensmad. Torvet var meget flot i solnedgangen (se billederne). Vi fandt en lille bar / restaurant, som havde et stort menukort, der var oversat til engelsk. Vi fik alle retter vi kunne lide, dog havde far lidt svært ved at bestå sin mandomsprøve, der bestod i at spise et marsvin (se filmen om marsvinets hævn). Bagefter gik vi mætte og trætte hjem i seng.

d. 17. november – Dag 54 – På kondor jagt med Misya, del 1

I dag skulle vi med et nyt selskab ud på et 2 dages eventyr for at finde en kondor. Vi blev smidt ind i en minibus, sammen med en amerikansk kvindelig, ugift læge og et tysk par. Misya, som var vores guide, snakkede godt og forståeligt engelsk, hvilket ikke er en selvfølge her i landet for en guide. Vi tog først ud for at vise de 3 andre de udsigtspunkt vi så med Alex, derefter gik turen ud i ødemandsland. Vi holdt vores næste pause ved en lille kaffebar hvor vi købte cocatea. Baren var fyldt med dyr udenfor og inden for: En hund, en kat, to får, en ørn og et par lamaer. Derefter gik turen videre ud over stepperne. Det var en lang dags rejse, inden vi nåede frem til byen vi skulle sove i. Vi spiste sen aftensmads buffet og kørte derefter ud til en varm kilde hvor vi badede og pjattede en times tid, inden vi tog hjem til hotellet og hyggede os.

d. 18. november – Dag 55 – På kondor jagt med Misya, del 2

Vi blev vækket omkring klokken 6 og tog afsted mod vores mål, The Condor Cross. De fleste af os følte os dårlige på den ene eller den anden måde. Vil slet ikke prøve at forklarer alt det vi havde at brokke os over, vil bare være for deprimerende. Da vi kom til det sted Kondorerne plejede at flyve ud fra hver morgen, var der ingen! Ikke en fugl i luften! Hvad søren! Turist fælde! Efter en times ventetid satte vi os i bussen og kørte hjemad. Heldigvis så vi et par store grippe, som sad på en klippe på vejen, så turen var ikke helt spildt. Efter en lang dags kørsel, kom vi til en anden lille by, hvor vi sagde farvel til Misya og de andre i bussen og skiftede til en ny bus vi var tvunget til at tilbringe resten af dagen i, til lugten af vores faders dårlige ånde.

d. 19. november - Dag 56 – På sejltur i søpumaens store sø

For ikke at gøre en undtagelse for resten af dagene den sidste uges tid, stod den på meget tidlig morgenmad og så af sted. Dagen må jo ikke spildes. Vi tog en taxi ned til søens bred og hvor der ventede en overdækket turistbåd på os. Vi sejlede ud på den solbeskinnede blå sø og nåede efter kort tid til de berømte sivøer. Der besøgte vi borgmesteren af en lille flydende ø, som befolkede 5 familier. Det var ret turistet, men alligevel sjovt, selvom det virkede kunstigt. Og de her familier levede jo der faktisk. Da vi 1½ time senere sejlede videre ud på søen sejlede vi nok forbi 70 andre sivøer nogenlunde magen til den vi havde besøgt. Derefter gik den 3 timers sejltur ud på den ca. 160 x 60 km store sø mod den ø vi skulle overnatte på. Da vi nåede frem blev vi tildelt 2 værelser hos en moder – der hed Nelly – og hendes familie. De 100m vi skulle gå for at komme og til hendes hus var udmattende for os alle. Måske fordi søen lå i 3800m.o.h. Middagen stod på bordet, i det lille køkken da vi havde pakket ud. Efter at havde spist lidt af hende grønsagssuppe, ris med kartofler og ristet ost og munja – mynte – te. Eftermiddagen brugte vi på at bestige det 4150m.o.h høje bjerge, hvor vi fik mange historier fra vores guide som var opvokset på øen og kendte alle de lokale. Da vi endelig nåede toppen og havde passeret 25 damer og piger der solgte deres Alpaka – en lama race – tøj og smykker, så vi deres tempel og nød den gode udsigt. Bagefter gik vi ned til Nelly og nød et måltid mad, der mindede meget om vores frokost. Derefter blev vi inviteret til fest i det lokale forsamlingshus, men jeg valgte desværre fra, da jeg følte mig for træt til at løfte min dovne krop op til huset som lå ca. 100m højere oppe. De andre lånte det lokale festtøj og havde en fed aften.

d. 20. november – Dag 57 – Tilbage til fastlandet

Tidligt op, igen! Det var begyndt at blive en hård vane for os alle. Heldigvis havde Nelly lavet pandekager til morgenmad. Utroligt hvad man kan trylle frem på et lille gaskomfur og et bål. Lidt over 7 samledes vi ved båden og sejlede over til naboøen. Det var en regnfyldt dag. Da vi nåede frem opdage jeg mit regntøj lå hjemme på hotellet, så mor købte mig et engangssæt til mig, før vi skulle gå rundt om øen og hører på flere historier fra guiden.  På den anden side af øen fik vi fisk, omelet og ris, så vi havde energi til at gå de 521 skridt – som Klara talte det til – ned til båden. Hjemturen tog også omkring 3 timer, men denne gang i bølgegang og regn. Vi glædede os alle til at komme hen til en dejlig blød seng og bare dovne den af resten af dagen.

d. 21. november – Dag 58 – Fra Puno til Cuzco, 380km i turistbus.

Tror du vi fik lov at sove længe i dag? Nææ. Tidligt op, hurtig morgenbuffet, i en taxi og ind i en bus der

kørte til Cuzco. Vores guide hed vidst Marko, så Anika, Klara og mor blev hurtig enige om at døbe ham som

 ”herre lækker”. Turen inkluderede 6 stop. Første gang var ved et museum, hvor de havde en masse gamle

sten, der forestillede søpumaer, tyrer og frøer. En speciel blanding af dyr, hvis du spørg Klara og mig. Så vi

brugte det meste af pausen på at øve os i linedans Næste stop var en 5min pause til at tage billeder af de

højeste bjerge på vores tur. 3. Stop var ved middagspause. Vi stoppede udenfor en lidt mølædt port, så vi

havde ikke for store forventninger om maden. Men som så ofte før blev vi overraskede af hvad det ydre

rummede. Der var en stor buffet, med et udvalg der kunne tilfredsstille de fleste. Desværre havde jeg

overtaget fars dårlige mave sygdom. Resten af dagen var der ikke mange smil på min mund. Vi stoppede

både ved en gammel kirke, ved en inkaruin og en lama / marsvin, farm inden vi nåede frem til vores hotel. Et

fint lille værelse. Heldigvis valgte Anton, Anika og jeg værelset med lidt internet. De andre gik i byen og spiste

 pizza, mens jeg tog et bad og lagde mig i seng. De andre kom et par timer senere med Cocacola og Marie

 kiks.

Dag 47 - 50: Velkommen til Peru

Her er lige en hurtig opdatering. Internettet er desværre ikke så godt på dette her hotel og vi skal snart videre ud på en siv ø. Der er nye billeder på http://picasaweb.google.com/Hammedhatten :

d. 10 november – Dag 47 – Lufthavn og Lima på espanol

Da vi ankom til lufthavne i San Salvador skulle vi vente på flyet til Lima i 9 timer. Tiden brugte vi på at se tax free shops, vi fandt internet på en kaffebar,  jeg købte et par ting til de små, da vi havde aftalt at spille andespil samme aften. Da vi landede i Lima efter 4 timers flyvetur mere, fandt vi 2 taxier, kom over til hotellet. Anika og Far gik ned og købte et par pizzaer og nogle skøre pommes frites. Derefter spillede vi andespil. Mor og jeg lavede plader, men gad ikke lave alle numrene, så far blev udnævnt til tilfældighedsgenerator, som skulle spytte tal ud. Vi havde en sjov aften, jeg kan ikke huske alle tingene, men her er et par af dem. Anika gav noget kakaopulver fra USA, sæbe fra hotellet i NY og sæbe fra hotellet  vi  lige var kommet til. Klara, gav  et gavekort på at gøre en pinlig ting. Anton en næseklemme til at dykke. Mor små poser med 10 sol (20kr) og 3 flagermus og et gavekort på massage. Far 50kr til at købe is, et gavekort på at bestemme hele søndag, som anton vandte. Jeg havde købt en deo til Anton, et gameboyspil til Klara, et vækkeur til Anika og så havde jeg stjålet en pude i flyet. Vi havde en dejlig, sjov aften på hotellet inden vi lagde os til at sove.

d. 11. november – Dag 48 – Downtown Lima

Morgenmaden på hotellet bestod af sød papaya juice og boller. Efter at havde spist lidtgik vi ud i byen. Nede ved torvet fandt vi et visitor center hvor de talte engelsk, hvilket er en sjældenhed i dette land. Vi bestilte en 10 dages bustur rundt i det sydlige Peru. Derefter gik mig og mor ned og blev klippet, mens de andre sad på cafe. Det kostede kun 25 sol for hver af os, så det kunne godt betale sig. På cafeen fik vi røvballebolle-sandwiches og skrev nogle postkort, til familie, venner og Bus Ole. Derefter gik vi børn hjem på hotellet mens mor og far brugte et par timer på at ordne parpirarbejdet med busturen. Vi aftalte at mødes kl. 6 ved kontoret , men far blev væk for os og vi fandt først hinanden ved ½8 tiden. Der spiste vi en røvballebolle sammen, med lækkert kyllingekød i.

d. 12 november – Dag 49 – Fattigmandsgalapagos i rigmandsbus

Vi blev vækket 2.45 og skulle fange  en taxi til busstationen. Ved 4 tiden sad vi så i en lækker luksusbus, med bløde sæder, puder, musik og tv. Jeg faldt i søvn og sov så dybt at de ikke kunne vække mig til morgenmad. Ved middagstid ankom vi til en by med mange fattige mennesker, omstrejfende slædehunde og halvfærdige huse. En dame der hed Ulla passede på vores tasker og vi kom på en åben båd, som dem de bruger til kanalrundfart i staden. På den 1½ time lange sejlads med engelsk og spansk guide så vi tons vis af fugle, pingviner og søløver. Inde i bussen igen satte chaufføren en god film på, som hed Norbert. Engelsk tale men spanske undertekster. Desværre nåede vi ikke at se slutningen før vi var fremme ved Ica, hvor vi skulle tilbringe de næste 2 døgn. Vi tog EN taxi, sad lidt klemt og kørte afsted. Da vi ankom til et hotel kom der en mand og ville sælge en racertur i ørkenen, men den havde vi ikke energi til, så kørte vi over til hotellet, fandt  vores store værelser og blev dyppet i poolen. Til middag bestilte vi kinesisk mad som smagte lækkert. Resten af dagen slappede vi af og hyggede. Til aften bestilte vi pizza, men da de kom, var de næsten helt rå, så vi måtte smide det meste ud. De havde sikkert haft strømsvigt.

d. 13 november – Dag 50 – Sandboard i ørkenen

Vi fik at vide der var american breakfast i restauranten, så vi glædede os alle til et stort tag-selv-bord. Desværre var det ikke helt hvad  der hvad. Morgenmaden bestod af 2 tørre røvballeboller og en lækker omgang røræg med appelsinjuice og kaffe til. Efter at havde spist tog vi ud til ørkenoasen som lå lidt ude for byen. Vi blev hurtigt smidt i en stor 9 personers Go-cart, og så gik det afsted op og ned af sanddynger. Efter vi havde kørt lidt stoppede vi og skulle prøve at sandboarde. Vi fik et bræt som man lagde sig ned på og så gik det ellers bare ned af bakken. Var hyleskægt, en sjov oplevelse for alle. I oasen bestilte vi lidt mad, far bestilte en øl men endte med at få et champagneglas fyldt med Vodka. Ikke noget med at brokke sig, så da vi havde hjulpet ham af med den, var han lidt rød i hovedet og grinede lidt mere end normalt. Vi spillede kort. Anton og Anika tog en tur på søen i på et flamingobræt, mens Klara fangede fisk med sin hat. På vej hjem kørte vi i supermarked og købte lidt frugt og fik sendt vores postkort. Vi hoppede alle i poolen, hvorefter vi spiste lidt melon og jordbær. Da det var ved at blive aften bestilte Klara og Jeg kinamad, da det var det vi havde haft mest succes med so far. Desværre tog det 2 timer før vi fik vores, mad så vi var godt sultne. Om aftenen så vi Indiana Jones på computeren, en film med danske undertekster Anton havde haft med hjemmefra.

Dag 39 - 46: Den sidste tid i de forenede stater

Så er det slut med USA. Familien Christensen har begivet sig videre mod nye stormfulde højder. Sidder lige nu i en lufthavn i San Salvador, men flyver til Lima om 9 timer. Vi glæder os alle til at se hvilke oplevelser der venter os. Alle er Pt. glade og længes ikke forfærdeligt meget hjem til vores kære. Vi er ved at forstå at vores rejse er for alvor en realitet og vi ikke kommer hjem det næste halve år hvormeget vi end ønsker det til tider. Alt godt fra jeres trofaste "Blog'ist" Kasper:

2. november – Dag 39 – Blandt blad-sødrager og hammerhajer.


I dag har vi været i akvarium en times tid væk fra SF. Vi har selvfølgelig været i mange akvarier før, Nordsømuseet, Kattegat osv., men det var dog en dejligt afveksling fra at gå på historiske museer, cykle og gå turer og kører langt. Vi så mange fisk, som ingen af de danske akvarier havde fanget. Der var f.eks. en helt sektion med forskellige vandmænd, om hvordan de levede, gemte sig, spiste osv.. En anden ting der fascinerede mange i familien var et lille stykke af en strand, som ikke var bag glas. Derinde svømmede hajer i vandkanten og der gik sjældne fugle så tæt på os at de ikke ville flyve hvis vi klappede dem, desværre var det ikke tilladt, at klappe dem. Akvariet var vidst hovedsageligt sponsoreret af en computernørd. Han havde puttet mange penge i at lave det hele sjovt for børn. Der var hele tiden knapper, plaske bassiner, legepladser og endda en vandseng til de helt små. Vi brugte det meste af dagen på at lege rundt og se fisk. Da vi tidligt på aftenen fandt en campingplads og havde fået noget i skrutten, holdt far et lejrbål med gæt og grimasser og kanonsange. Det var okay at bruge aftenen på en anden måde en vi ellers havde gjort. Vi sluttede med at synge ”Nu går solen sin vej” og gik i seng.



3. november – Dag 40 – En køretur langs kysten

Vi stod tidligt op da vi ifølge farmand havde en lang køretur foran os i dag. Anton og far nåede vidst lige en løbetur, hvorefter vi kørte ud på nålesvingsvejen langs kysten sydpå. Vi stoppede et sted eller 2 og gik en tur ned til vandet. Anton og Anika var lige ved at blive taget med ud af en af de vilde bølger, desværre var mit kamera væk i rodet og fandt det ikke resten af dagen, så i må undvære mine billeder fra denne dag. Da vi blev trætte af at kigge på de sæler der hele tiden skyllede op på stranden og hoppede ud igen, kørte vi videre og sådan gik det meste af dagen faktisk. Ved aftenstid kom vi til en lille emitteret dansk by kaldt Solvang. Den var fyldt med gamle vindmøller og bindingsværkshuse. Desværre var alt lukket da vi kom, så der var ikke meget at se. Da vi havde spist aftensmad på en campingplads i byen, tog alle undtagen Anika en tur i poolen, som havde åben til 9. Mor og far brugte mest tid en Jacuzzien der kun var for voksne, så da Klara og Anton sneg sig der i , kom der en mand og sagde fy fy! I stedet dykkede Klara, Anton og jeg efter et par farvede terninger jeg havde taget med fra camperen og havde det sjovt med vandplask og dykkermisioner. Da vi kom tilbage ville Klara prøve at efterligne fars succes med lejrbålet, desværre var Anika for træt og gik i seng. Hun klarede det ellers meget godt, med kanon sange, tegn og gæt, sanglege og meget mere. Jeg tror måske ikke det var så smart at lave 2 lejrbål på 2 dage, var som om det var lidt for meget for os Anton og jeg. Da de andre sneg de to drenge sig ud fra deres dyner og blev enige om at se, den hemmelige have, en film som vi havde købt for kun et par dollars.



4. november – Dag 41 – Madpakkepakning

Op ad sengene og af sted mod Oxnard! En by på størrelse med Ålborg eller sådan noget. Efter en del søgen op og ned af gaderne mødte vi Lene, fars fars venners kusine eller noget i den stil. Hun arbejdede i kirken som volontør og planlagde børnenes søndagsskole. Om onsdagen fik de en masse mad ind. Brød fra butikker, tæt på sidste salgsdato og frisk frugt bønderne ikke kunne sælge. Heldigvis var det onsdag i dag, så vi kunne tage del i det store projekt det var at forberede madpakker til de store fattige familier. Hele dagen gik med at pakke dem i kasser, flytte dem og dele dem ud. Vi spiste en Sandwich på Subway med Lene og fik snakket en masse. Det var en dejlig dag, men omkring klokken 5 da vi begyndte at dele madkasserne ud, kørte vi videre syd på. Vi nåede til en Campingplads der lå ½ mil fra Disneyland så der slog vi rod for de næste par dage. Jeg snuppede lige en lille svømmetur i poolen da de andre gik i seng. Det var dejligt med lidt fra til krop og hoved.



5. november – Dag 42 – Disneyland Californien, børnedelen

Kort efter morgenmaden var spist, begav vi os mod Disneyland. Der var to store parker overfor hinanden. Den ene var fyldt med Disney figurer og sjov for de mindste. Vi købte et indgangskort der galte til begge parker i 2 dage. Tiden fløj af sted, vi opgav helt at blive samlet. Så Anton, Anika og jeg begav os ud for at prøve de seje rutsjebaner, mens Klara tog mor og far med op at finde Mickeys hus. Dagen sluttede med et stort optog op af Main street. Der var fyldt med dansende drenge og piger og fjollede Disney figurer. Da vi alle var trætte og mætte slæbte vi os hjem til camperen, for at forberede os på endnu en dag i morgen. Mig og Anton nåede dog lige en lille slåskamp i poolen.



6. november – Dag 43 – Disneylad Californie, Adventurepark

De fleste familiemedlemmer lignede en flok døde rotter da klokken var omkring de 9. Men op måtte vi jo, da der var endnu en Disneypark i vente. Efter en solid omgang Cheerios, Yougurt og Speciel K begav vi os ud på vores en kilometer lange færd til Disneyland. Efter at havde set en parade med nogle der sang Hischool Musical 3 sange, delte vi os op igen. De 2 super seje og jeg begav os over mod de sejeste forlystelser: De gyngende pariserhjul, de 3 frit fald tårne ved siden af hinanden og den store rutsjebane. Efter et par gode formiddagsskrig mødte vi de andre på en rumstation og spiste en bland selv burger. Resten af dagen i parken gik med masser af gode oplevelser. Da klokken var 19:30, og vi var ved at være kolde, gik vi ud i Disney Downtown og fandt Fedtmules restaurant (buffet). En masse kendte Disney dukker gik rundt mellem bordene og gav krammerer til alle de små piger. Da vi kom hjem, overtalte Klara og Anton mig til at gå med og passe på dem i poolen. Fra poolen så vi fyrværkeriet over parken, det var stort og flot i forhold til de fyrede det af 3-4 gange om ugen.



7. november – Dag 44 – En slapper dag med biograf, version 3


En velfortjent sove længe dag, oven på to anstrengende dage i Disneyland. I går havde jeg købt en Disney Rubrix cube. Jeg havde siddet til kl. 1 om natten på Youtube og prøvet at forstå hvordan man laver det øverste lag. Da formiddagen var gået havde jeg lært Algoritmerne udenad og samlet den en 10 gange, mens jeg gik ned af vejen for at finde et postkontor. Da vi havde spist frokost tog resten af familien i byen for at shoppe lidt. Far kom hjem til mig ved 4 tiden og spurgte om jeg ville med de andre i 3D bio og se A Christmas Carol. Derfor tog jeg ned i byen og fandt de andre ved en talentkonkurrence. Efter en fed biografoplevelse tog vi hjem og spiste pasta og frikadeller på Fars restaurant. Klara, Anton og jeg kunne ikke dy os for at hoppe i poolen igen for at nyde fyrværkeriet over byen.



8. november – Dag 45 – I TV-kirke

Da hele camperen var oppe og havde fået deres daglige gang fodder satte vi gang i camperen, med målet, Chrystal Church. Det var en Mega-kirke der TV-transmiterer deres gudstjenester. De lignede et helt drivhus udefra og omkring bygningen var der en masse bibelfigurer udskåret i træ. Efter en forholdsvis kort gudstjeneste med klassisk og en smule rockmusik blev vi lidt og slappede af før vi kørte tilbage til campingpladsen. Resten af dagen gik med at rengøre vores monster af et transportmiddel. På den måde forsvandt denne dag også hurtigt lige i hælende på de 44 andre.



9. november – Dag 46 – Hollywood og flyvetur

Formiddagen blev i dag brugt på at få alting i tasker og gjort klar til den lange rejsedag vi havde i vente. Da klokken var omkring de 11, kørte vi ind i Beverlyhills, så lige hurtigt et glimt af den berømte Hollywoodskilt og fandt en lille vej at parkerer på. Derefter gik vi på jagt efter en Apple butik, fordi Antons Ipod, havde haft en systemfejl den sidste uges tid, som virkelig havde udfordret hans tålmodighed. Vi så en del butikker. Samledes om en frugt festmåltid, hvorefter vi gik over for at se det lokale storcenter (den butik på torvet kunne ikke hjælpe Anton). Efter endnu en lang færd 17 blokke nede af Hollywood Boulevard kom vi endelig fra til en kompetent computernørd der kunne give hans gameboy kunstigt åndedræt. Derefter kørte vi hen og afleverede Autocamperen, fangede en Taxi til lufthavnsterminal 2 af 9 og satte ved midnat kurs mod San Salvador.

Dag 32 - 38 : Eastside is the best!

Hejsa familie og venner! Undskyld i har måtte vente 10 dage på nyt fra vores eventyr. Hvis i ikke har opdaget det er der nye billeder på http://picasaweb.google.com/Hammedhatten , og jeg regner med der kommer en dynge mere om en dag eller 2. Der sker så meget her ovre i udlandet at det er svært at få det hele ind på en computer, heldigvis har vi en pige, en mor og en far der fører journal de fleste dage på bog, så der skulle være en chance for at vi har fået de fleste begivenheder nedskriflet på den ene eller anden måde. Personligt er jeg glad for jeres mange mails på min mail adresse hammmedhatten@gmail.com , i må undskylde jeg ikke har fået svaret på dem alle, men frygt ikke jeg agter at gøre det snarest muligt. Tak fordi i stadig kan finde glæde ved at læse om vores rejse. Vi elsker jer. Håber i kan få lidt underholdning ud af de sidste mange dages fede oplevelser:

26. oktober – Dag 32 – Middag i en rigtig ørken

 En slagplan blev lagt fra morgenstunden af Farmand, da vi andre ikke sloges om at tage initiativet. Vi ville starte med at køre ud at se en sej lille Canyon (kløft) der kun lå få mil ude af vejen, bagefter ville vi tage hjem til den samme campingplads og spise frokost, bade og derefter gå en tur en den ørken vi var i. Men planen ændrede sig uden Anika og undertegnede blev informeret, så da vi kørte hjem fra Canyonen kunne vi pludselig se campingpladsen med den dejlige pool forsvinde bag os. Far havde ombestemt sig, han er lidt usikker på sine egne valg. Så i stedet kørte vi 300 km ud gennem stenørkener, bjergkæder og andre øde områder. Vi spiste frokost ved en lille stribe sandørken, hvor jorden var hård som cement og havde slået revner. Kørte 200-300 mil og nåede op til en campingplads med blæst, sne og masser af kold vind. Var lidt en skuffelse der ikke var nogen pool.

27. oktober – Dag 33 – Yosemite nationalpark

Vi stod op omkring klokken 8, fik spist en stabel pandekager og børstet tænder og fløj af sted videre til Yosemite nationalpark. VI kravlede op på en sten men Anika blev på en eller anden måde væk og vi brugte 1½ time på at lede efter hende. Derefter kørte vi videre til brudeslørvandfaldet. Var meget flot som vandet blev til luft på vej ned i faldet. Vi blev i nationalparken og fandt en campingplads uden vand og strøm hvor vi blev for natten.

28. oktober – Dag 34 – Cykelsafari

Da vi alle frosne som vi var vågnede op, var det til mor og Klaras store glæde fordi, vi ikke var blevet angrebet. Far havde set man kunne leje cykler for en dag i 25$. Så da alle var oppe sprang vi i sædet på nogle seje cykler. På vores tur så vi vandfald, 2 coyoter (ulve) som legede og cyklede ellers bare rundt på små stier, holdt pauser ved små fos og legede på stenene. Da cyklerne 3 timer senere havde tappet al energien fra os, afleverede vi dem pænt tilbage til den flinke udlejer, som ikke gav rabat til de fattige bonderøve fra Denmark! (ærgrede far lidt). Vi tog videre til en stor skov med verdens tykkeste træer. De var umulige at fange på et billede, pga. deres enorme omfang, man var alligevel sjovt at gå tur i skoven, når faren for at få en 30 cm lang grankogle i hovedet hele tiden var til stede. Derefter kørte vi vores rullende børnehjem af sted til byen Fresno. Vi fandt en meget yndig campingplads med lækkert internet, flot nyplantet græs og blomster og planter. Desværre var lokummet en skuffelse, lignede en ruin med lås på. Heldigvis bliver vi kun på de fleste campingpladser 1 nat af gangen.

29. oktober – Dag 35 – Mit tøj lugter af svin igen!

Fra morgenstunden fik far kontakt med en bonde man hvis slægtning han havde snakket med i kirken sidste søndag. Vi aftalte at komme over at se hans gård lidt over middag. Jerry hed han og vi mødte ham på e rodedynge af en farm. Vi kørte lidt rundt mellem kostalde, svinestalde, siloer og slagteribygninger inden vi fandt ham i hans 4-hjulstrækker. Han gav os en rundvisning i nogle af hans svinestier og hans slagteri, mens mor og far stillede spørgsmål og kommenterede ift. Deres eget landbrug. Mig og de mindre pjattede rundt, filmede lidt med Antons kamera og tog nogle sjove billeder. Bagefter tog vi over til hans kontorbygning, hvor vi fik en flask kold vand i hans palæ af et kontor. Rundt om bygningen voksede hans mandel plantage ud i alle retninger. De var fascinerende at se hvor de nødder vi kender så godt kommer fra.  Da vi havde fyldt en pose med nøddekapsler inviterede han os over til en drink hjemme hos hans familie. Han havde 8 børn mellem 9 – 23 år, men de fleste var flyttet hjemmefra eller var ovre i skolen og forberede sig til deres store Haloween fest. Vi fik et glas sodavand af hans ungt udseende kone, mens mor, far og nøddekongen drak en dram Baylie, som vi havde købt til ham. Datteren på 9 viste Klara hendes værelse og fyldte en sæk ulækkert slik til os fra deres store Haloweenbord. Da solen var ved at gå ned gav vi os afsted mod Madera, hvor vi faldt i søvn efter en simpel, men stor, omgang spaghetti med småkød og bacon tilberedt af moi. Hvorefter klokken næsten var ½12. På køreturen dertil fik vi nogle billeder af den flotteste solnedgang vi havde oplevet indtil videre på vores tur, selvom det ikke siger så meget.

30. oktober – Dag 36 – Middag i junglen

Fra morgenstunden satte vi kursen mod San francisco, hvor vi havde planlagt at fejre haloween. Omkring middag nåede vi til Candlelight RV, som lå lige over for byens gigant store baseballstadium. Det var en halv ”peberet” Campingplads, 75$ pr. nat, men så var faciliteterne også i orden for en gangs skyld. Da vi havde sumpet et par timer og mig og Klara havde taget et slag bordtennis i fællesrummet, blev vi hentet af en Shuttlebus, som kørte os ind til dowtown. Vi blev sat af i et kryds, og vejen fremad gik opad, stejlt. Tog et stykke tid før man blev vant til at husene steg en etage hver gang man havde taget 20 skridt. Da vi havde vandret op ad et par gader, fandt vi dog ud af det godt kunne betale sig at investere i 6 billetter til sporvognen. Kørte op og ned med mennesker der sprang af og på vognen. Da vi kom ned til havnen, var der mindre trafik, men masser af mennesker, så der gik vi på oplevelse. Efter et par voksmuseer, med kendte skuespillere, befandt vi os foran indgangen til en jungle. Loftet var bevokset med planter, hvorfra der hang slanger og andre dyr og snappede efter os. På etagen over var der dækket op til 300 mennesker. Vi fandt os et bord ved et stort akvarium, som Klara var klistret til for den tid vi var der. Menuen stod på alt fra lækre pasta retter til fade med rejer, laks og steg. Et spændende sted at indtage sin aftenlige portion føde. Bagefter begav vi os igennem Chinatown tilbage til vores autocamper.

31. oktober – Dag 37 – Haloween i San Francisco

Familien havde lidt svært ved at komme op på denne morgen. Da jeg endelig havde væltet mig ud over sengen, fået lavet den om til et spisebord og skovlet nogle morgenmadsprodukter ind, snuppede jeg en tur på rulleskøjter for at tjekke området ud. Vi lå lige ud til fjorden, som nærmere bare var 2 store søer. Jeg fandt en sten hvor man lige kunne ånde lidt havluft ind og se solen spejle sig i vandet, før jeg drønede hjem til hulen. Klokken går sjovt nok altid hurtigt morgenen og det varede ikke længe før klokken var mange og vi hellere måtte få skubbet os selv i gang, hvis vi ville se byen. Vi fangede et tog ind til byen, og begyndt at vandre tilfældigt op og ned af gaderne. Efter lidt tid fandt jeg ud af, at det var Anton der viste vej. Han havde fundet en Nike butik på hans computer som arbejdede sammen med Apple. De lavede nogle sko med computerchips i, så man kunne lave et træningsprogram med hans Ipod. Tog ham ikke længe, at overbevise far om, at han havde brug for sådan et par sko og at han  så ville begynde at løbe. Må indrømme at jeg tvivlede lidt på det. Bagefter kom vi igen ned i Chinatown, hvilket fyldte et pænt stort område af byen. Vi spiste middag på en kinesisk fastfoodrestaurant og fik ris, nudler, grønsager og friturestegt kylling. Da vi alle var mætte eller trætte af at prøve at spise med pinde, begav vi os ned mod havnen. Da vi nåede ned blandt lystfiskerbådende, var der et touristproppet område, de kaldte Pier 39. Det bestod ganske enkelt af 40 tømmerflåder ude i havnen fyldt til randen med søløver. Jeg tror der var over 1000. Bagefter tumlede vi videre igennem butikker, købte lidt is og noget chokolade og endte op i Little Italy (den italienske del af byen). Fandt en hyggelig restaurant med borde ude på fortovet, opvarmet af en række terassevarmere, hængt op i loftet. Efter at have stoppet os i lækre aflange pizzaer med nyrevet parmesan, begav vi os ud på den lange tur hjemad. På vejen var Anika og Klara lige inde i et par butikker og tigge noget slik, det tog ikke mange minutter inde de havde fyldt deres indkøbssæk, med ulækkert slik.

1. november – Dag 38 – På cykeltur over Golden Bridge

Efter at Anton fik rejst sin knoglede krop fra sengen, tog jeg med ham ud for at begynde på hans nye træningsprogram, som hans Ipod, sammen med hans computerstyrede sko lige havde lagt for ham. Vi løb langs kysten på en cykelsti. Vi kom hjem efter en 4km til duften af nybagte buttermilk pandekager. Da havde spist os mætte kørte vi ind til San Fransisco for sidste gang på denne jordomrejse, for at finde en kirke. Vi fandt en lille norsk sømandskirke. Var sjovt at snakke med mennesker, der næsten talte et sprog der var til at forstå for en almen dannet dansker. Vi brugte en times tid før gudstjeneste på at sidde i de bløde stole ovenpå, nyde udsigten over havnen, det gamle fængsel alkatraz og statuen i stuen af den norske kong Håkon (tror jeg da han hed). Bagefter gik vi ned i kirkerummet, tog et vers af de 3 første salmer, så vi kunne varme stemmerne op og kørte ellers deruda. Virkede meget som en gudstjeneste i en af de store, fine, gamle danske folkekirker.  En kvindelig præst i stor hvid præstekjole, en mand i jakkeset der prædikede og læste tekster op fra en gammel bog, fyldt med tekster fastlagt til forskellige dage. Musikken var på el orgel og saxofon, lød faktisk okay. Efter en times kirkekaffe, tog vi ned til kajen og lejede 4 cykler og en tandem. Resten af dagen brugte vi, så på at cykle over Golden Bridge, en stor, flot, rød bro. Da vi kom til en lille by på den anden side af broen, var klokken ved at være 4-5 stykker og vi havde ikke spist siden kirkekaffen, så vi spiste en blanding af lunch og dinner, tror ikke det har et navn, på en lille italiensk restaurant. Klara fik en lækker Pizza, Anton skulle egentlig dele med hende, men han var helt mut. Han følte sig forrådt ad farmand, fordi han havde lovet Anton at han måtte komme ind i en store Apple (computer) butik. Efter Anika og far havde spist deres kylling sandwich og mig og mor havde spist vores store portion pesto pasta, tog vi en færge tilbage til cykeludlejningen. Pigerne og jeg gik op til bilen, mens far pga. hans skyldfølelse og fadergén tog med Anton til den anden ende af byen for at se på computere. Hvorefter vi kørte 25mil uden for byen og fandt en campingplads ved stillehavet.

2. november – Dag 39 – Blandt blad-sødrager og hammerhajer.

I dag har vi været i akvarium en times tid væk fra SF. Vi har selvfølgelig været i mange akvarier før, Nordsømuseet, Kattegat osv., men det var dog en dejligt afveksling fra at gå på historiske museer, cykle og gå turer og kører langt. Vi så mange fisk, som ingen af de danske akvarier havde fanget. Der var f.eks. en helt sektion med forskellige vandmænd, om hvordan de levede, gemte sig, spiste osv.. En anden ting der fascinerede mange i familien var et lille stykke af en strand, som ikke var bag glas. Derinde svømmede hajer i vandkanten og der gik sjældne fugle så tæt på os at de ikke ville flyve hvis vi klappede dem, desværre var det ikke tilladt, at klappe dem. Akvariet var vidst hovedsageligt sponsoreret af en computernørd. Han havde puttet mange penge i at lave det hele sjovt for børn. Der var hele tiden knapper, plaske bassiner, legepladser og endda en vandseng til de helt små. Vi brugte det meste af dagen på at lege rundt og se fisk. Da vi tidligt på aftenen fandt en campingplads og havde fået noget i skrutten, holdt far et lejrbål med gæt og grimasser og kanonsange.  Det var okay at bruge aftenen på en anden måde en vi ellers havde gjort. Vi sluttede med at synge ”Nu går solen sin vej” og gik i seng.

3. november – Dag 40 – En køretur langs kysten

Vi stod tidligt op da vi ifølge farmand havde en lang køretur foran os i dag. Anton og far nåede vidst lige en løbetur, hvorefter vi kørte ud på nålesvingsvejen langs kysten sydpå. Vi stoppede et sted eller 2 og gik en tur ned til vandet. Anton og Anika var lige ved at blive taget med ud af en af de vilde bølger, desværre var mit kamera væk i rodet og fandt det ikke resten af dagen, så i må undvære mine billeder fra denne dag. Da vi blev trætte af at kigge på de sæler der hele tiden skyllede op på stranden og hoppede ud igen, kørte vi videre og sådan gik det meste af dagen faktisk. Ved aftenstid kom vi til en lille emitteret dansk by kaldt Solvang. Den var fyldt med gamle vindmøller og bindingsværkshuse. Desværre var alt lukket da vi kom, så der var ikke meget at se. Da vi havde spist aftensmad på en campingplads i byen, tog alle undtagen Anika en tur i poolen, som havde åben til 9. Mor og far brugte mest tid en Jacuzzien der kun var for voksne, så da Klara og Anton sneg sig der i , kom der en mand og sagde fy fy! I stedet dykkede Klara, Anton og jeg efter et par farvede terninger jeg havde taget med fra camperen og havde det sjovt med vandplask og dykkermisioner. Da vi kom tilbage ville Klara prøve at efterligne fars succes med lejrbålet, desværre var Anika for træt og gik i seng. Hun klarede det ellers meget godt, med kanon sange, tegn og  gæt, sanglege og meget mere. Jeg tror måske ikke det var så smart at lave 2 lejrbål på 2 dage, var som om det var lidt for meget for os Anton og jeg. Da de andre sneg de to drenge sig ud fra deres dyner og blev enige om at se, den hemmelige have, en film som vi havde købt for kun et par dollars.

4. november – Dag 41 – Madpakkepakning

Op ad sengene og af sted mod Oxnard! En by på størrelse med Ålborg eller sådan noget. Efter en del søgen op og ned af gaderne mødte vi Lene, fars fars venners kusine eller noget i den stil. Hun arbejdede i kirken som volontør og planlagde børnenes søndagsskole. Om onsdagen fik de en masse mad ind. Brød fra butikker, tæt på sidste salgsdato og frisk frugt bønderne ikke kunne sælge. Heldigvis var det onsdag i dag, så vi kunne tage del i det store projekt det var at forberede madpakker til de store fattige familier. Hele dagen gik med at pakke dem i kasser, flytte dem og dele dem ud. Vi spiste en Sandwich på Subway med Lene og fik snakket en masse. Det var en dejlig dag, men omkring klokken 5 da vi begyndte at dele madkasserne ud, kørte vi videre syd på. Vi nåede til en Campingplads der lå ½ mil fra Disneyland så der slog vi rod for de næste par dage. Jeg snuppede lige en lille svømmetur i poolen da de andre gik i seng. Det var dejligt med lidt fra til krop og hoved.

5. november – Dag 42 – Disneyland Californien, børnedelen

Kort efter morgenmaden var spist, begav vi os mod Disneyland. Der var to store parker overfor hinanden. Den ene var fyldt med Disney figurer og sjov for de mindste. Vi købte et indgangskort der galte til begge parker i 2 dage. Tiden fløj af sted, vi opgav helt at blive samlet. Så Anton, Anika og jeg begav os ud for at prøve de seje rutsjebaner, mens Klara tog mor og far med op at finde Mickeys hus. Dagen sluttede med et stort optog op af Main street. Der var fyldt med dansende drenge og piger og fjollede Disney figurer. Da vi alle var trætte og mætte slæbte vi os hjem til camperen, for at forberede os på endnu en dag i morgen. Mig og Anton nåede dog lige en lille slåskamp i poolen.

Dag 24 - 31 - En tur i Vegas, Grand Canyon og en masse mere

Så hører i endelig fra os igen. Håber ikke i helt har glemt os. Har oplevet en masse den sidste uge, men der har været en kamp om at få fat i computeren når den var ledig så har først nu fået lagt billeder ind og skrevet bloggen til jer. Vi savner jer alle sammen derhjemme, det er vildt at vi har været væk i en hel måned og sammen med vores familie 24 - 7. Vi har ikke brækket vores ben i Grand Canyon, ikke vundet en million i Vegas, men  har ikke givet drømmen om en god rejse op. Kærlige hilsner. Familien Christensen (Kasper).

18. oktober – Dag 24 – I kirke og slapper dag

Vi tog ind til byen for at finde en kirke via GPS’en. Da vi var 200m fra holdt vi foran en stor kirke, men da vi kom ind viste det sig at de bare spiste sammen og først skulle havde gudstjeneste et par timer senere. Vi forlod dem efter en snak og gik om bag kirken. Der fandt vi hvad GPS’en havde ledt os til. En lille (bibel troende) frikirke. Vi holdt søndags skole sammen med de 10 andre som var der og var derefter med til en hyggelig og sjov gudstjeneste (syntes jeg). Da vi havde prist gud, hørt en prædike og taget del i nadveren tog vi ned i den lokale by for at se hvad der skete. Desværre var næsten alt lukket, så vi endte med at tage ind og handle lidt og derefter videre tilbage til den campingplads vi lige havde forladt og brugte resten af dagen der på lektier, madlavning og så et par film vi havde lejet for 1$.

19. oktober – Dag 25 – The Petrified Wood, Arizona

Dagen i dag kørte vi ind i igennem en nationalpark fyldt med træer, som igennem 200 millioner års lagring i sand og vulkanaske er blevet til sten og diamanter. Vi lavede en masse sjove film og billeder og hyggede os rigtigt. Det var en god dag, hvor vi skiftes vis gik og kørte fra sted til sted og så de flotte landskaber. Anika lavede supper med gulerødder, løg og nudler til os som aftensmad. Var lækkert, især fordi hun fik bagt et vellykket gullerodsbrød til.

20. oktober – Dag 26 – Et vulkanområde

Først på dagen kørte vi over til ”købmanden”, den store købmand, som havde ma sser af dejligt frugt og mad. Da vognen var blevet fyldt tog vi af sted ud at se en lille nationalpark, hvor der for under 1000 år siden havde været et vulkanudbrud. Vi gik op på toppen af hvad far sagde var en vulkan, men selvom bakken var fyldt med sorte sten, var der intet krater på toppen. Da vi nåede op fandt vi en dynge grankogler og en stor pind. Der gik ikke længe inden jeg fik lanceret et slag rundboldt. Bagefter smuttede vi lidt videre, kom hele tiden tættere på Grand Canyon. På vejen stoppede vi og spiste ved gamle ruiner og store huller i jorden som floden havde lavet. Til frokost fik vi fest mad, rejer, laks, spinat og lækkert brød. Meget mere skete der ikke i dag, vi fandt en lille campingplads uden internet og bestemte os for at stå tidligt op. De næste 2 dage skulle gå med at kravle ned på bunden af Grand Canyon.

21. oktober – Dag 27 – Ned i hullet

 Og sådan skete det. Fars amerikanske drøm om at se gå ned på bunden af Grand Canyon med sin familie gik i opfyldelse. Vi vågnede meget tidligt, fik pakket vores gear sammen og kørte hen til kanten af det store hul. Da vi havde sikret os en sovepladsen og 2 måltider mad til den beskedne pris af 660$ var der en bus som kørte os ud til kanten sammen med alle de andre hike mennesker. Turen gik ellers der ned af, fra hver gang stien drejede om et hjørne så vi et nyt fantastisk syn. Udsigten var utrolig og umulig at fange på et billede. Efter 5 timer nåede vi bunden og fik vist vej til vores sovesale (dorms). Drenge og piger hver for sig, som på en rigtig spejderlejr.  Kl. 5 præcis blev der serveret en 12 oz bøf, bagte kartofler, grønsager og salat,  te og kaffe og en stor chokoladekage. Det var ret så hyggeligt. Vi var 40 mennesker ved 4 langborde. Så måtte man ellers bare sende maden rundt, som vi gør det hjemme på gården. Kort efter maden gik pigerne og jeg i seng, klokken var vidst kun 7. Anton og far gik ned i baren som havde åben til klokken 9. De faldt i snak med 3 sjællændere som også havde gået turen. Tror turen ned af var ca. 11 km. Men vores trædepudder på fødderne var helt smadrede da vi havde dumpet ned fra alle de trin. For resten har jeg glemt at fortælle det mest klamme fra nedturen. Min mave var i prut humør, så lige fra morgenstunden pruttede jeg mega meget. Da vi begyndte at gå ned af bakken bestemte jeg mig for at tælle dem, så jeg kunne se om kunne komme med i Guiness rekord bog. Endte på det skræmmende tal 210 + det løse. Resten af familien var vidst godt trætte af at gå bag mig.

22. oktober – Dag 28 – Opsedasse!

Vi var på det seneste af de 2 morgenmadshold. Det var mest populært at stå tidligt op og komme hurtigt af sted.  Morgenmaden var meget lækker, men vi havde ikke længe til at spise de pandekager, røræg og bacon som blev serveret, for de ville hurtigt have os ud af huset inden vi spiste dem ud af Dalen. Alt maden var blevet bragt derned på ryggen af Muldyr. Det er den eneste måde de får materialer derned. Da vi endelig kom af sted, havde vi en 15 km lang tur foran os op af bakke. Heldigvis gik det ikke så stejlt opad i som det havde gået nedad. Det var en lang og hård tur, hvor vi skiftes hvis overhalede og blev overhalet af vandrende folk og muldyrskaravaner. 8 timer efter afgang nåede vi badet i sved toppen. Da vi havde fået lidt ro på tog vi hen og så en film på storskærm (IMAX) om Grand Canyons, hvorefter vi sluttede dagen af med en Pizza fra Pizza Hut. Lige overfor biografen lå der en campingplads, lidt dårlig kvalitet måske. Vi skulle betale for et bad og internettet var elendigt og virkede kun på en computer. Trods alt var det dejligt at være tilbage i autocamperen.

23. oktober – Dag 29 – The Hoover Dam

Da vi var udsovet efter de sidste 2 dages strabadser kørte vi hen til den verdensberømte dæmning, Hoover Dam. En Dæmning som laver strøm til 1 million menneskers forbrug. Det var en stor dynge cement bygget til at kontrollerer vandmasserne fra Colorado River, som løber igennem Grand Canyon. Da vi havde fået vores guidede tur tog vi videre og fandt en campingplads i varme Las Vegas. Det var en stor campingplads, man nemt for vildt på. Ved 18. Tiden begav vi os ned i byen, men timerne fløj  afsted, så vi nåede kun en brøkdel af de store attraktioner inden Klara var helt flad for energi. Vi spiste aftensmad på et stort hotel og fik en lækker buffet med enormt udvalg. Bagefter fandt vi, efter en del søgen, et monorailtog hjem til vores plads.

24. oktober – Dag 30 – En dag i Vegas

Tiden løb af med sig lørdag formiddag og det blev hurtigt så langt op på dagen at det ikke kunne betale sig at køre videre, så vi blev i sin city en dag mere. Natten før havde far og jeg udforsket nabo  kasinoet og fundet en børneafdeling med masser af bamser der kunne vindes og købes for billetter man vandt i stedet for penge. Så da vi havde slæbt familien med i Cirkus Cirkus kom vi først ud et par timer senere med 4 – 5 bamser. Resten af dagen og natten brugte vi på at se springvand, tigere, rockguitarer, flotte hoteller og vilde rutsjebaner ( ). Blev endnu en lang dag i byen før vi kom hjem i vognen.

25. oktober – Dag 31 – Familien Christensen til katolsk messe

Søndag igen og den lille familie skulle finde en kirke. Dagen før havde mor set en kirke med et Lysende kors på taget, så der tog vi over. Det var en stor katolsk kirke med 3 messer, hver søndag. Vi var vidst over 500 mennesker derinde. Det var en noget anderledes oplevelse end den vi havde fået i de andre frikirker og baptistkirker. Men det siger vel også sig selv, katolikker har jo et andet forhold til bibelen end andre trosretninger inden for kristendommen. Musikken var ellers i høj stil. Et klassisk orkester med 5 – 8 musikere, som spillede på trompet, violin og klaver samt 2 dygtige sangpiger, der ligeså godt kunne havde været med i en opera. Alterbilledet forestillede nogle svævende mennesker, som brændte og tilbad Jesus, se i fotoalbummet. Det var lidt svært at falde til som gæst, da de havde så mange symboler, udråb og skikke vi ikke kendte. F.eks. lavede de tit korsets tegn foran dem når der blev sagt noget og de knælede ned  på taburetter når de skulle forestille at bede, de knælede også før de satte sig ind på bænken, dyppede deres fingre i helligt vand før de gik ud, havde masser af billeder af forskellige helgener og små elektriske stearinlys man kunne tænde på en knap ud fra dem. Det meste af familien prøvede så godt de kunne at synge med på salmerne, læse med i prædike bogen, som så ud til at være ens for mange katolske kirker og gå med op til nadveren. Det meste af tiden prøvede jeg at forklarer Klara en del om Jesus og Gud og hvad præsten snakkede om, hvad tingene vi sang og gjorde betød. Det var en fed chance for mig til at fortælle hende noget, selvom far syntes jeg snakkede for højt så dem bag os blev forstyrret. Klara fortalte mig bagefter uden for kirken at hun syntes hun havde lært noget den formiddag, så jeg var glad. Resten af dagen kørte vi ud over stepperne og efter endnu et shopping eventyr med hele familien, hvor vi fik fyldt bilen med lækkert brød, frugt, kager og morgenmad, kørte vi ind i den sidste stat på vores USA rejse, Californien til mors sang af ”... i Californien. Der sad en lille nattergal tralalalala.”. Vi slog vores autocamper til strømforsyningen langt inde i en nationalpark, kaldt . Først troede vi der var ingen ting, men efter far havde betalt fik vi at vide der både var bad og varm pool. Jeg brugte hele aftenen med søskendeflokken på at lege rodeo tyr i vandet, mens mor og far lavede bøf, salat og kartoffelbåde.