Så er vi afsted. I Får lige en bid af min (Kaspers) Journal fra de første par dage. De er ikke så uddybede, så hvis i ikke kan få jeres interesser tilfreds stillet, kan i læse lidt mere på fars egne fjolle blog: http://famifamilienchristensenexplore.blogspot.com/
Desuden har vi lagt en masse af mine billeder ud på nettet som er tilgængelige på: http://picasaweb.google.com/Hammedhatten
Vi håber i alle sammen har det godt, tak for skridttælleren mormor, det er sjovt at se hvor meget man for gået hver dag. Håber i alle har det godt og holder en masse fester.
Dag 1:
kl. 06.00 (+01:00 - Danmark) – 21.00 (-06:00 – New York)
7543 skridt
Den første dag. Der er ikke så meget at sige andet end det har været en meget lang dag. Startede ud med et morgenmåltid med mormor, farmor og farfar. Var hyggeligt. Vi kørte til Aalborg lufthavn og vinkede farvel til bedsteforældrene. Faster Karin og vores 2 små kusigner kom også forbi for at vinke farvel. De næste mange timer brugte vi på at flyve fra Aalborg til Kastrup og 3 timer efter fra Kastrup til Newark Airport uden for New York. Da vi endelig efter mere end 9 timer på et flysæde ankom til New York var vi alle meget udmattede, så rejsen fra den meget hektiske lufthavn til Parkhotel tæt ved central park var ikke nem. Efter en tid fandt vi da vores hotelværelser. Fik smidt taskerne ind og gik på jagt efter noget aftensmad i byen. Kort efter stod vi på Broadway foran et blinkende neonskilt der sagde ”The Shrek musical”. Tog ikke længe før vi havde overtalt far til at købe 6 billetter til søndagens forestilling. Vi fandt os en Ostekagebar der solgte sandwiches og kyllingefingre (Syret). Vi fik vores sag for da kineserdamen der serverede for os kom med fade af mad der var nok til at mætte en hel negerlandsby. Efter vi havde spist hvad vi kunne (selv far måtte give op midtvejs) luskede vi hjem i seng på hotellet og faldt hurtigt i søvn.
Dag 2:
Kl. 7.00 – 23.00
22470 skridt
Vores første hele dag i New York, startede med hotellets store morgen tag-selv-bord bestående af a alt ligefra belgiske waffles til pølser, regnbuefarvet cornflakes og flamberede crossanger (Put aldrig din crossang i brødristeren, det kan kun gå galt). Efter et kongeligt måltid gik vi på jagt efter et tog til sydspidsen af Manhatten. Det tog sin tid, men heldigvis var vi ikke alene i New York, så der var mange mennesker undervejs der kunne give os råd til hvornår vi skulle af og på toget. Da vi endelig kom derned købte vi en billet til en turistfærge der sejlede til Liberty island og Ellis Island. Det var en lille båd som blev fyldt op med mennesker til randen, med en lille kiosk som solgte nachos. Det var lidt sjovt at så mange amerikanere spiste nachos til formiddagskaffe. Vi gik i land på Ellis island hvor det berømte flygtningemuseum lå. Det var stedet hvor de Europæere som sejlede til Amerika for mange år siden skulle igennem en høring for at se om de måtte komme ind i Amerika. Efter et par timer med billeder af mennesker som alle håbede at finde lykken i Amerika tog vi færgen tilbage igen. Vi begyndte vores vandring op igennem Manhattens Business kvarterer indtil vi kom til et stort hul (Ground Zero), hvor World Trade Center engang havde stået (The Twin Towers). De var godt i gang med at bygge fundamentet til en ny stor skyskraber, som skulle være endnu større og højere, man kan jo ikke lade USA dyreste grund gå til spilde. Lidt senere kom vi til Klaras yndlingsområde af byen, China Town. Det var et virvar af små gader på kryds og tværs fyldt med butikker der solgte fisk, frugt, I Love New York T-shirts, skrammel og alt hvad man ellers kunne drømme om for næsten ingen penge. Der gik ikke længe inden Klara bar på 2-3 små poser med alverdens små skatte, for eksempel en gummihøne, en Svampe Bob Trøje og billig Rubriks terning. Der gik mange timer med at gå frem og tilbage og flere af os begyndte at miste energien, trods en god italiensk is i et område der hed Little Italy. Så vi begav os hjem mod hotellet af Broadway. Det var lidt som at gå på et udendørs diskotek. Der var musik, fest og lysreklamer over alt omkring os. På torvene så vi piger med hullahopringe, drenge som hoppede rundt på deres skateboards og afrikanerer som dansede og hoppede over 6-8 publikum, så det så ud som om de fløj. Til sidst fik vi endelig slæbt Klara og os selv hjem til hotellet og faldt i søvn som små sten i vores bløde, nyredte senge.
