Dag 24 - 31 - En tur i Vegas, Grand Canyon og en masse mere

Så hører i endelig fra os igen. Håber ikke i helt har glemt os. Har oplevet en masse den sidste uge, men der har været en kamp om at få fat i computeren når den var ledig så har først nu fået lagt billeder ind og skrevet bloggen til jer. Vi savner jer alle sammen derhjemme, det er vildt at vi har været væk i en hel måned og sammen med vores familie 24 - 7. Vi har ikke brækket vores ben i Grand Canyon, ikke vundet en million i Vegas, men  har ikke givet drømmen om en god rejse op. Kærlige hilsner. Familien Christensen (Kasper).

18. oktober – Dag 24 – I kirke og slapper dag

Vi tog ind til byen for at finde en kirke via GPS’en. Da vi var 200m fra holdt vi foran en stor kirke, men da vi kom ind viste det sig at de bare spiste sammen og først skulle havde gudstjeneste et par timer senere. Vi forlod dem efter en snak og gik om bag kirken. Der fandt vi hvad GPS’en havde ledt os til. En lille (bibel troende) frikirke. Vi holdt søndags skole sammen med de 10 andre som var der og var derefter med til en hyggelig og sjov gudstjeneste (syntes jeg). Da vi havde prist gud, hørt en prædike og taget del i nadveren tog vi ned i den lokale by for at se hvad der skete. Desværre var næsten alt lukket, så vi endte med at tage ind og handle lidt og derefter videre tilbage til den campingplads vi lige havde forladt og brugte resten af dagen der på lektier, madlavning og så et par film vi havde lejet for 1$.

19. oktober – Dag 25 – The Petrified Wood, Arizona

Dagen i dag kørte vi ind i igennem en nationalpark fyldt med træer, som igennem 200 millioner års lagring i sand og vulkanaske er blevet til sten og diamanter. Vi lavede en masse sjove film og billeder og hyggede os rigtigt. Det var en god dag, hvor vi skiftes vis gik og kørte fra sted til sted og så de flotte landskaber. Anika lavede supper med gulerødder, løg og nudler til os som aftensmad. Var lækkert, især fordi hun fik bagt et vellykket gullerodsbrød til.

20. oktober – Dag 26 – Et vulkanområde

Først på dagen kørte vi over til ”købmanden”, den store købmand, som havde ma sser af dejligt frugt og mad. Da vognen var blevet fyldt tog vi af sted ud at se en lille nationalpark, hvor der for under 1000 år siden havde været et vulkanudbrud. Vi gik op på toppen af hvad far sagde var en vulkan, men selvom bakken var fyldt med sorte sten, var der intet krater på toppen. Da vi nåede op fandt vi en dynge grankogler og en stor pind. Der gik ikke længe inden jeg fik lanceret et slag rundboldt. Bagefter smuttede vi lidt videre, kom hele tiden tættere på Grand Canyon. På vejen stoppede vi og spiste ved gamle ruiner og store huller i jorden som floden havde lavet. Til frokost fik vi fest mad, rejer, laks, spinat og lækkert brød. Meget mere skete der ikke i dag, vi fandt en lille campingplads uden internet og bestemte os for at stå tidligt op. De næste 2 dage skulle gå med at kravle ned på bunden af Grand Canyon.

21. oktober – Dag 27 – Ned i hullet

 Og sådan skete det. Fars amerikanske drøm om at se gå ned på bunden af Grand Canyon med sin familie gik i opfyldelse. Vi vågnede meget tidligt, fik pakket vores gear sammen og kørte hen til kanten af det store hul. Da vi havde sikret os en sovepladsen og 2 måltider mad til den beskedne pris af 660$ var der en bus som kørte os ud til kanten sammen med alle de andre hike mennesker. Turen gik ellers der ned af, fra hver gang stien drejede om et hjørne så vi et nyt fantastisk syn. Udsigten var utrolig og umulig at fange på et billede. Efter 5 timer nåede vi bunden og fik vist vej til vores sovesale (dorms). Drenge og piger hver for sig, som på en rigtig spejderlejr.  Kl. 5 præcis blev der serveret en 12 oz bøf, bagte kartofler, grønsager og salat,  te og kaffe og en stor chokoladekage. Det var ret så hyggeligt. Vi var 40 mennesker ved 4 langborde. Så måtte man ellers bare sende maden rundt, som vi gør det hjemme på gården. Kort efter maden gik pigerne og jeg i seng, klokken var vidst kun 7. Anton og far gik ned i baren som havde åben til klokken 9. De faldt i snak med 3 sjællændere som også havde gået turen. Tror turen ned af var ca. 11 km. Men vores trædepudder på fødderne var helt smadrede da vi havde dumpet ned fra alle de trin. For resten har jeg glemt at fortælle det mest klamme fra nedturen. Min mave var i prut humør, så lige fra morgenstunden pruttede jeg mega meget. Da vi begyndte at gå ned af bakken bestemte jeg mig for at tælle dem, så jeg kunne se om kunne komme med i Guiness rekord bog. Endte på det skræmmende tal 210 + det løse. Resten af familien var vidst godt trætte af at gå bag mig.

22. oktober – Dag 28 – Opsedasse!

Vi var på det seneste af de 2 morgenmadshold. Det var mest populært at stå tidligt op og komme hurtigt af sted.  Morgenmaden var meget lækker, men vi havde ikke længe til at spise de pandekager, røræg og bacon som blev serveret, for de ville hurtigt have os ud af huset inden vi spiste dem ud af Dalen. Alt maden var blevet bragt derned på ryggen af Muldyr. Det er den eneste måde de får materialer derned. Da vi endelig kom af sted, havde vi en 15 km lang tur foran os op af bakke. Heldigvis gik det ikke så stejlt opad i som det havde gået nedad. Det var en lang og hård tur, hvor vi skiftes hvis overhalede og blev overhalet af vandrende folk og muldyrskaravaner. 8 timer efter afgang nåede vi badet i sved toppen. Da vi havde fået lidt ro på tog vi hen og så en film på storskærm (IMAX) om Grand Canyons, hvorefter vi sluttede dagen af med en Pizza fra Pizza Hut. Lige overfor biografen lå der en campingplads, lidt dårlig kvalitet måske. Vi skulle betale for et bad og internettet var elendigt og virkede kun på en computer. Trods alt var det dejligt at være tilbage i autocamperen.

23. oktober – Dag 29 – The Hoover Dam

Da vi var udsovet efter de sidste 2 dages strabadser kørte vi hen til den verdensberømte dæmning, Hoover Dam. En Dæmning som laver strøm til 1 million menneskers forbrug. Det var en stor dynge cement bygget til at kontrollerer vandmasserne fra Colorado River, som løber igennem Grand Canyon. Da vi havde fået vores guidede tur tog vi videre og fandt en campingplads i varme Las Vegas. Det var en stor campingplads, man nemt for vildt på. Ved 18. Tiden begav vi os ned i byen, men timerne fløj  afsted, så vi nåede kun en brøkdel af de store attraktioner inden Klara var helt flad for energi. Vi spiste aftensmad på et stort hotel og fik en lækker buffet med enormt udvalg. Bagefter fandt vi, efter en del søgen, et monorailtog hjem til vores plads.

24. oktober – Dag 30 – En dag i Vegas

Tiden løb af med sig lørdag formiddag og det blev hurtigt så langt op på dagen at det ikke kunne betale sig at køre videre, så vi blev i sin city en dag mere. Natten før havde far og jeg udforsket nabo  kasinoet og fundet en børneafdeling med masser af bamser der kunne vindes og købes for billetter man vandt i stedet for penge. Så da vi havde slæbt familien med i Cirkus Cirkus kom vi først ud et par timer senere med 4 – 5 bamser. Resten af dagen og natten brugte vi på at se springvand, tigere, rockguitarer, flotte hoteller og vilde rutsjebaner ( ). Blev endnu en lang dag i byen før vi kom hjem i vognen.

25. oktober – Dag 31 – Familien Christensen til katolsk messe

Søndag igen og den lille familie skulle finde en kirke. Dagen før havde mor set en kirke med et Lysende kors på taget, så der tog vi over. Det var en stor katolsk kirke med 3 messer, hver søndag. Vi var vidst over 500 mennesker derinde. Det var en noget anderledes oplevelse end den vi havde fået i de andre frikirker og baptistkirker. Men det siger vel også sig selv, katolikker har jo et andet forhold til bibelen end andre trosretninger inden for kristendommen. Musikken var ellers i høj stil. Et klassisk orkester med 5 – 8 musikere, som spillede på trompet, violin og klaver samt 2 dygtige sangpiger, der ligeså godt kunne havde været med i en opera. Alterbilledet forestillede nogle svævende mennesker, som brændte og tilbad Jesus, se i fotoalbummet. Det var lidt svært at falde til som gæst, da de havde så mange symboler, udråb og skikke vi ikke kendte. F.eks. lavede de tit korsets tegn foran dem når der blev sagt noget og de knælede ned  på taburetter når de skulle forestille at bede, de knælede også før de satte sig ind på bænken, dyppede deres fingre i helligt vand før de gik ud, havde masser af billeder af forskellige helgener og små elektriske stearinlys man kunne tænde på en knap ud fra dem. Det meste af familien prøvede så godt de kunne at synge med på salmerne, læse med i prædike bogen, som så ud til at være ens for mange katolske kirker og gå med op til nadveren. Det meste af tiden prøvede jeg at forklarer Klara en del om Jesus og Gud og hvad præsten snakkede om, hvad tingene vi sang og gjorde betød. Det var en fed chance for mig til at fortælle hende noget, selvom far syntes jeg snakkede for højt så dem bag os blev forstyrret. Klara fortalte mig bagefter uden for kirken at hun syntes hun havde lært noget den formiddag, så jeg var glad. Resten af dagen kørte vi ud over stepperne og efter endnu et shopping eventyr med hele familien, hvor vi fik fyldt bilen med lækkert brød, frugt, kager og morgenmad, kørte vi ind i den sidste stat på vores USA rejse, Californien til mors sang af ”... i Californien. Der sad en lille nattergal tralalalala.”. Vi slog vores autocamper til strømforsyningen langt inde i en nationalpark, kaldt . Først troede vi der var ingen ting, men efter far havde betalt fik vi at vide der både var bad og varm pool. Jeg brugte hele aftenen med søskendeflokken på at lege rodeo tyr i vandet, mens mor og far lavede bøf, salat og kartoffelbåde.

Dag 20 - 23 : Det varme USA

Endelig er vi nået ned til en lidt varmere del af de forenede stater. Her er utroligt dejligt, vi behøver ikke gå i jakker og langærmede hele tiden mere. Solen bager løs hele dagen men der er stadig meget koldt om natten og morgenen. De seneste billeder kommer nok først i morgen, for dem af jer der stadig følger med gennem denne tæt beskrevne blog. Klara savner alle sine klassekammerater og er ved at havde fået nok at slemme lærer Poul og Anika. Tak for jeres beskeder og kommentarer på billederne i vores album. Her har i journalen for de sidste 4 dage:

14. oktober – Dag 20 – Steak house i Texas

Da vi havde kørt et par timer og det var et stykke oppe af dagen rullede vi ind i staten Texas. Vejret skiftede mystisk hurtigt, fra gråt og koldt til lyst og varmt.  Vi så en knæler (en mega græshoppe) på pladsen hvor vi spiste frokost. Lidt over middag fandt vi en lækker campingplads i udkanten af byen Amarillo. De første sted med indendørs spa og pool, gratis bordtennis, air hockey, motionsrum, fodbold, basket og tennis. Stedet var solgt til os med det samme. Eftermiddagen gik med at løbe på løbebånd, bade og se på deres berømte, meget store, gavebutik. Om aftenen spiste vi på byens største bøfhus. Vi blev hentet af en gratis limousine ud fra vores autocamper. Man kunne få en gratis 2 kg bøf hvis man kunne spise den på under en time. Vi fik en masse bøffer, spareribs, stegt kylling og kæmperejer, laksefilet og lækkert tilbehør. Et festmåltid for vores sultende familie.

15. oktober – Dag 21 – Slapper dag med biograf

Over morgenmaden fik vi overtalt far til at blive på campingpladsen hele dagen, på betingelse af Klara og Anton brugte 2 timer på lektier og det kunne Anika og jeg jo godt give hånd på. Dagen blev da også brugt effektivt. Efter Klara og Anton havde lavet lektier en times tid, tog vi en løbetur og sprang derefter i poolen. Eftermiddagen brugte vi børn i en biograf nærved hvor vi så en eller anden tegnefilm, hvor en videnskabsmand opfinder en maskine der laver vand til mad og ender med at oversvømme jorden i mad. Alt imens mor og far rensede autocamperen og ellers nød stilheden med bøger og chatten. Senere tog mig far og Klara et spil tennis, mens Anika lavede pizza til os alle, desværre var ovnen meget dårlig så det tog ret længe, men de blev gode. Om aftenen nåede vi alle undtagen Anika lige endnu en tur i motionsrum og pool.

16. oktober – Dag 22 – Santa Fe, Texas

I dag var planen at vi stod op meget tidligt, eller mor og far gjorde mens vi stadig halv sov og kørte af sted, klokken var vidst omkring 7, men vi havde kun kørt i 20min før vi skulle stille urene endnu en time tilbage. Omkring lidt over middag var vi inde ved en by i Texas som hed Santa Fe. Vi stoppede ved et børnemuseum, med en stor naturlegeplads for små børn. Klara tog Anika og Anton i hånden og brugte et par timer derinde på at udforske og lege. Mor og Far tog en lur i camperen mens jeg selv gik en tur ned og så byen an, med min pung, mit kamera og min bibel. Da jeg kom tilbage en 1½ senere var de andre klar til at gå en tur i byen så jeg fulgte med, da jeg ikke havde noget bedre at lave. Vi kom dybt ind i byen, så Amerikas første nulevende kirke, en masse smykke sælgere og flotte kunstværker. Vi brugte en god dag på at snakke med lokale, købe smykker til pigerne og få røverhistorier af forskellige snaksaglige mennesker. Vi fandt en campingplads, men de ville ikke havde os da de ikke kunne lide børn, man skulle være 55+ år. Overfor var der heldigvis en campingplads der ville have os.

17. oktober – Dag 23 – Middagsbuffet på et kasino i New Mexico

Mor stod tidligt op og lavede pandekager til os til morgenmad, var lækkert. Derefter kørte vi et par timer til vi kom til en skov, hvor vi kunne få brugt benene lidt.  Der var nogle stejle stiger, flotte klipper med et lille vandfald og en flink naturmand som lagde mad ud til nogle dyr. Vi fik lidt snak og rørt os godt inden vi kørte videre ind i New Mexico. Vi kørte et par timer og klokken var over 3 før vi fik noget frokost. Der var ikke så meget der hvor vi kørte, kun en vej, en togbane og ellers bare hede så langt øjet rakte. Der kørte lange tog langs med os med mere end 100 godsvogne efter sig. Pludselig var der et stort hotel og kasino hvor vi kunne de havde en stor buffet. Vi betalte 20$ og måtte spise alt det salat, hav mad, italiensk mad, asiatisk mad, spansk mad, amerikansk mad, supper og kager som vi kunne. Det hele smagte fantastisk lækkert. Så lidt over en time efter skulle vi havde 6 tjenere til at rulle os ud i vores camper, fordi vi var blevet så runde. Sent om aftenen fandt vi en lækker campingplads med den bedste internetforbindelse. Vi fik snakket med Lisbeth som er i nord Thailand nu over et telefon program på computeren (Skype). Derefter sov vi alle godt.

Dag 16 - 19 - Midt i amerika

Sidste nyt fra familien Christensen! Her har i højdepunkter fra de sidste 4 dages oplevelser, håber i kan bruge dem. Jeg ved ikke om jeg fik lagt mine seneste billeder ind. Men hvis de lykkedes, så ligger de på http://picasaweb.google.com/Hammedhatten som altid. Livet i vores familie går som det plejer. Vi sover, oplever og spiser. Ups nu kører vi, må hellere skynde mig at sende det her. Vi er glade for at i alle bruger tid på at se hvad der sker i vores liv. MvH Kasper og Co.

10. oktober – Dag 16 – Memphis: Graceland and Zoo

Min dag startede, for første gang på vores rejse, før alle andres. Jeg stod tidligt op og tog en lang løbetur for at finde ud af hvor vi var i Memphis. Jeg havde kun løbet i 3 minutter ud af vejen før jeg kom til et stort slot med åben havelåge så tænkte jeg da lige kunne se hvad det var. Viste sig at være Graceland, Elvis slot og grav.  Det var gratis at se haven og graven fra kl. 7.30 til 8.30 så da far var ude at løbe lidt senere ville de ikke lukke ham ind. Bagefter løb jeg ned i et villa kvarter som var lidt mere snoet end jeg havde troet, så da jeg havde løbet en halv times tid droppede jeg min stolthed og fandt nogle at spørge om vej. Formiddagen brugte de andre på at se Graceland indefra. Men jeg syntes ikke det var de 25$ værd at betale for min entre så jeg blev bare hjemme i camperen. Da de kom hjem lød det dog som om det havde været pengene værd. De havde mødt en dame der slog Anton fordi han sloges med Klara. Eftermiddagen brugte vi i Memphis Zoo, en god måde at slippe for flere museer. Det var en flot park, hvor de fleste af dyrene og deres omgivelser var doneret af forskellige mennesker. Klara og Jeg brugte en del tid på at tage billeder hvor hun emitterede dyrene vi så.  Vi nød en god aftensmad tilberedt af mor, som stod på kartofler, karbonader og sovs. Anika lavede en dejlig salat ud af en MEGA avokado som hende og mor havde købt i en delikatesse forretning dagen før. Den smagte desværre ikke så godt som den burde, eller også var det bare fordi der var for meget af den. Klara, far og jeg tog ned på tanken og købte drikkevarer dertil. Vi havde næsten drukket de 12 dåser Vindrue Fanta som jeg købte først på vores tur, så vi måtte prøve noget nyt. Jeg fandt hurtigt et mærke blandt de mange mærkelige sodavand som jeg troede var godt, Dr. Pebber. Havde hørt om den hjemme i Danmark og mindes at havde smagt den på studietur i London. Men til alles misbehag smagte den ikke af Cola som jeg troede men af Mandelessens. Meget mystisk. Så der går nok et par uger før vi kan prøve en ny amerikansk sodavand og jeg er ikke sikker jeg får lov at vælge næste gang.

11. oktober – Dag 17 – ”First Baptist Church” and ”American Pancakehouse”

Aftenen før havde vi planlagt at prøve at komme i kirke vær søndag, så sådan blev det også i dag. Sent på aftenen havde Anton set en kommentar på vores blog fra Freddy om at vi skulle prøve at besøge en morgenmadspandekagerestaurant, dejligt langt ord. Så da vi andre var oppe havde han allerede sat GPS’en til og fundet stedet på sin Ipod. Der var kun 2 -3 andre borde, hvor der sad nogle ved. Der var et par politibetjente inde med deres våben bælte, fyldt med pistoler strømting og jeg ved ikke hvad. Ellers var der bare et par andre familier. Vi fik bestilt et glas Juice og lidt forskellige Pandekager. Men som vores sult blev stillet viste det sig at vi ikke alle kunne spise op. Selv Anton som var 100 % på at han kunne spise en stabel af fem fede pandekager måtte give op til sidst, måske fordi han havde badet dem i et hav af varm sirup. Omkring kl. 10 fandt vi en temmelig stor baptistkirke, der hed First Baptist Church, i en temmelig lille by kaldt Brinkley lige i udkanten af staten Arkansas. Vi kom som de var halvvejs gennem deres søndags skole. De havde en hel ekstra bygning til det, så det to ikke længe inden en receptionist fik os skilt ad. Anika kom ind til et par piger på 17 som hun hurtigt faldt i snak med, Anton fandt også en klasse og mor og far fandt en klasse for partnere. Jeg tog Klara med ind til en klasse for nogle børn på hendes alder, hvor vi blev undervist af en blind dame og hendes hjælper. Vi hørte om den barmhjertige samaritaner, lavede opgaver, fik slik til begge lommer og øvede os i at huske bibel verset Lukas 10:27 ”Love your Neighbors as yourself”, så hvis du spørger Klara tror jeg stadig hun kan huske det. Bagefter samledes vi alle i kirken til en gudstjeneste med et stort kor og flygel og guitarspil. Jeg kendte en del af sangene som de brugte fra baptistkirken hjemme i Pandrup fordi de stammer fra et af de mest kendte lovsangsbands som hedder Hillsong United. Bagefter fik vi lidt snak og lov og der var en masse der var interesserede i at høre om Danmark og vores rejse. Resten af dagen gik med at kører.

12. oktober – Dag 18 – Kina middag og gå tur i Oklahoma

Jeg tror kun vi havde kørt i en time da vi kom ind i en ny stat, Oklahoma. Lidt inden for grænsen var der et informationscenter, der gav gratis kaffe og brochurer til alle statens seværdigheder. Efter et par kopper kaffe og et bjerg af farvede papirer rullede vi videre i vores komprimerede kørende hus. Middagen blev spist på en lille lokal kinesisk restaurant. Var godt at få noget andet end køleskabsmad til frokost. Efter middag overtog mor for første gang rattet og kørte os kun med et par bratte opbremsninger ud i en skov med en stor sø. Vi gik lidt frem og tilbage af nogle små stier langs søen og blev skræmt af tykke edderkopper, en stor kakerlak og nogle slimede orme. Anika fandt til sidst en sti uden edderkopper, som ledte op til en klippe med god udsigt over søen. Bagefter kørte vi hen og fandt en camping og startede vores efterhånden faste vaner. Klara brugte en times tid på at sælge kiks, brochurer og rejsebøger til os før hun blev lagt i seng.

13. oktober – Dag 19 – Popz og Edmond educationally museum

Vi vågnede på en campingplads tæt ved Route 66, den første hovedvej tværs over USA. Der var en berømt benzintank et stykke ude af vejen vi kørte ud for at se. Var lidt 50’er agtigt. Det var en stor benzin tank, med sodavand i alle former og farver i vinduerne. Inde på tanken kunne man købe slik, drikke og spise på en lille restaurant. Vi købte 12 forskellige sodavand, som havde alle mulige mærkelige smagsstoffer i sig. Bagefter kørte vi hen til et museum som vi havde fået en brochure fra tidligere. Museet havde et stort rum med ting fra ”The land run”, som tog sted for 120 år siden. En flok nybyggere kunne betale 14 $ og så ellers løbe ud at tage sig et stykke land. De havde også en børneafdeling, hvor børn kunne klæde sig ud og prøve en masse forskellige jobs. Det brugte Klara og Anton nok 1½ time på mens vi andre snakkede med en dame der ejede museet. Bagefter kørte vi videre og fandt en flot Canyon med mange røde klipper i hvor vi gik en flot gåtur. Til aftensmad, lavede far og Klara ovnbagte kartofler og koteletter og til godnat snoller fik vi et stort frugt fad, med vandmelon, grønmelon, orangemelon og ananas stykker. En lækker slutning på dagen.

Dag 12-15, Dolly Partons show og dagene derefter

Hey Familie, Venner, Kammerater, Brødre i Kristus, kærester, elskere, ansatte, kolleger og Homies 

Håber i stadig er ved godt mod. Her får i lige lidt fra de sidste par dage. Der skulle være nok til at i kan danne jer et billede af hvordan vi går og har det. Vi elsker jer alle sammen og er glade for at læse jeres mails og kommentarer på blog og billeder. Klokken er 23 her i Memphis, så tænkte jeg lige kunne nå at redigere de sidste billeder og sende den her blog ind. Jeg tror vi tager ind og ser Elvis hus/museum, Graceland imorgen ellers er planerne for fremtiden ikke så planlagte. Husk at se mine seneste billeder hvis du har tid. Adressen står i højreside af skærmen, sammen med adressen på fars blog. Vær glade og nyd hver dag i har. Mange hilsner Kasper og familien.

6. Oktober – Dag 12 – Dixie Stampede http://www.dixiestampede.com/

I dag var en dejlig dag som indeholdt en underholdende ny måde at spise aftensmad på. Vi tog af sted tidligt om morgenen til  en skov i nærheden, hvor man kunne få lov at ride på indianerheste. Så vi tog en tur på hesteryg, med en cowboy i spidsen igennem skoven og så på vilde kalkuner, rådyr og svampe, men også spor efter vildsvin og bjørne. De store højde punkter var da Antons Pippi langstrømpehest satte i galop, fordi mors hest var ved at overhale og da Anikas og Klaras heste lige pludselig ville vende om. Bagefter gik vi en lille tur og så nogle hytter fra nogle af de første amerikanere. Om aftenen fandt vi en campingplads, hvor poolen var opvarmet og åben for første gang. Desværre var der ikke tid til en dukkert da vi havde bestilt plads til et stort show der kører vær aften her i byen. (Vi er stadig i nærheden af Ashville). Showet var fantastisk. De første 30-40 minutter sad vi tæt bænket med 800 andre amerikanere og hørte på en violinspiller, en kontrabasspiller og en banjospiller som sang og underholdt, mens der blev ryddet op fra det tidligere show. Der efter blev vi lukket ind i en stor sal med 5 rækker bænke borde som gik hele vejen rundt om en stor manege. Derefter gik showet for alvor i gang. Der var tonsvis af tjenere over det hele som fyldte vores glas op og bragte de forskellige retter ind. Alt imens heste, sang, musik, ild, lys og konkurrencer underholdt os. En fantastisk aften og for ikke at forglemme det sejeste, alle skulle spise med fingrene og fik kun 3 servietter. Så i stedet for at klappe hele tiden skulle man stampe i gulvet så hele bygningen rystede (derefter navnet stampede). En sjov aften hvorefter vi lystede hjem og begyndte vores sove forberedelser.

7. oktober – Dag 13 – Fra Ashville til Nashville

Hey der er egentligt ikke så meget at fortælle fra i dag. Morgenen gik med Anika løb en tur alene, mor gik en tur og mig og far løb en tur sammen. På vores løbetur var jeg lige pludselig ved at falde over en skildpadde 2 gange så stor som min sko. Var lidt et chok at møde sådan et monster midt inde i byen.  Bagefter tog 5 af os en tur i poolen, som var opvarmet og dejlig i morgensolen. Bagefter tog vi hen til en butik lige ved siden af campingpladsen der solgte bukser og cowboy støvler, Køb et par få 2 gratis. Så med camperen fyldt med sko og bukser begav vi os mod Nashville. Og det var ellers den dag. Vi stoppede godt nok ved en sø ved middags tid og handlede lidt ind og holdt en lille pause. Til aftensmad havde vi købt en lasagne pakke. Overraskelse var da vi åbnede den var der tortilla pandekager i, i stedet for plader, men den blev god alligevel, kun lidt sort.

8. Oktober  – Dag 14 - Nashville

Nashville, Countrymusikkens hjemby. Fyldt med musik museer, musik cafeer og souvenir butikker. Måske ikke den mest interessante by for alle i Familien Christensen, men dog en by. Vi brugte et par timer der på at se et gammelt musikhus, nyde vejret og spise kyllinge burger i en skummel countrybar. Ved 3 tiden søgte vi så af sted efter en campingplads, da vi for en gang skyld gerne ville spise aftensmad før kl. 9. Da jeg gik igennem campingpladsen fandt jeg en basketball bane og der gik ikke længe inden jeg havde været nede på kontoret, låne en bold og stabe et hold på benene (mig og mor mod far og anton). Aftenen gik med at svare på mails og prøve at få vores IP telefon til at virke. Om natten så Anton og jeg Matrix 3, jeg havde købt alle 4 film i serien for 5 dollars tidligere på ugen.

9. oktober – Dag 15 – Spejderbutik og Gaylord Opryland

Sikke en lang dag. Vi havde planlagt at kører fra Nashville til Memphis og sådan blev dagen også, endnu en lang køretur på hovedvejen. Vi brugte en time om formiddagen på at se et stort hotel vores naboer havde anbefalet natten før. Det hed Gaylord Opryland, et lidt sjovt navnt, men et fantastisk hotel.  Det var fyldt med Oaser, vandfald og værelser med altaner ud over det hele. En god oplevelse og et hotel der nok er værd at overnatte på hvis man har en meget tyk tegnebog. Omkring eftermiddag nåede vi frem til Memphis. Vi havde indstillet GPS’en til at køre efter en lille natursport butik, fordi Anika, Mor og Klara manglede bukser, trøjer og sandaler til bjergvandring. Der gik hurtigt lidt over en time med at prøve forskellige mærker og se sig omkring i de små butiksgange. Anika og Mor ville lige gå ind og købe lidt grønsager til aftensmaden, men havnede i en delikatesse forretning som solgte svensk ost, rugbrød og broccoli. Ting som de havde savnet meget en del, så før mig og Anika gik i gang med at lave aftensmad fik hende og mor sig lige en ostemad. Vi fik en ris, forårsruller og lidt pebret champignonsovs med bacon i, Anika tabte lidt for meget peber ned i den. Resten af aftenen gik med at spille kort og se billeder.

USA Dag 7 - 11

Hey så fandt vi internet igen. Her er lidt rapporter fra de seneste dage. Klara og Anika skrev postkort hjem idag til deres gamle venner og kærester, men har vidst ikke fundet en postkasse endnu. Vi er ligeså stille ved at falde til, håber i alle er glade og passer jeres skole og arbejde. Hehe. Bedste ønsker fra familien Christensen.
P.s. Har du set vores seneste billeder? på: http://picasaweb.google.com/Hammedhatten

1.  Oktober – Dag 7 – En slapper dag

Efter 6 dage med fart på valgte vi at blive på campingpladsen hele dagen og bare samle energi til vores fortsatte rejse. Men en hel zombie dag blev det dog ikke. Anika startede tidligt ud med en løbe tur og vækkede dårlig samvittighed ved mig og far som endte med selv at tage hver vores tur. Klara arrangerede morgengymnastik for dem der havde mere energi tilbage. Dagen sneglede sig af sted og blev varmere og varmere. Det endte med vi alle sad uden for med bærbare, tæpper, kort og frokost. Anton og Klara lavede matematik i et par timer, men det var ikke så sjovt som de havde regnet med, så de blev lidt ”mugne”. Resten af dagen blev brugt på at spille lidt basketball, se hvor vi egentlig var og planlægge en lang bjergvandring til næste dag. Aftenen gik med at se en italiensk filmatisering af pinoccio som sad i vores mini fjernsyn da vi fik autocamperen. Var næsten som at sidde hjemme i vores  gode gamle danske stue, med popcorn, sodavand og en bajer til farmand. Vi gik alle tidligere i seng end de andre dage, da vi var trætte og trængte til hvile. Så det varede ikke længe inden der hørtes et kor af snorkende bonderøve over hele campingpladsen.

2.  Oktober – Dag 8 – På bjergvandring og gyserløb

Endnu en god dag med mange små nye oplevelser. Vi tog tidligt af sted fra campingpladsen og kørte ind i nationalparken Shenandoah. I udkanten af den var der et lille turistkontor, hvor vi snakkede med en vejleder om hvor der var nogle gode gåture. Så vi drønede af sted ind i vildnisset. Efter et par timer på vejen som gik på toppen af bakkekæden kom vi frem til stedet guiden havde vist os. Det var en fin gå tur op og ned og op og ned  på 7 km. Der var mange steder hvor vi kunne kravle helt ud på nogle klipper og se rigtig langt ned og ud mod horisonten. Halvvejs opdagede jeg havde tabt min skridttæller, men det måtte jo ske før eller siden, for den hang meget løs. Efter en hyggelig gåtur kørte vi videre og fandt en camping plads at overnatte på. Det var en større plads end vi før havde været på. En kæde af campingpladser under navnet KoA. De havde et par arrangementer hver dag. F.eks. havde de den dag vi ankom Familie bingo og blinklys køretur igennem skoven. Vi spiste mens der blev spillet bingo, selvom det nok ville være en god træning for Klara i tallene. Men kl. halv 8 tog vi på køretur. Anika, Anton og Klara havde været oppe i butikken og købt lysende gebisser, prinsesse glimmer og knæklys. Der  kom en mand med i en firhjulstrækker med en gammel vogn efter. Vognen blev hurtigt fyldt med børn og forældre og en sjovt udklædt dame som børnene kaldte Hairy Haystack kom med for at passe på os. Inde i skoven var der fyldt med skræmmende hulemænd, mænd med grissehoveder og bjørne. Var meget uhyggelig måde at slutte dagen på.

3. oktober – Dag 9 – En naturbro

Lørdag morgen var lidt hård ved alle af os. Internettet havde ikke rigtig virket og vi havde kun en konverter, så vi kunne ikke få ladet alle vores ting op. Far gjorde sit bedste for at få os alle i gang så han bagte pandekager. Det gik lige i hjertet på Klara og Anton, men var ikke lige guld for Anika. Hun savnede sin rødhårede dreng derhjemme. Vi kørte vidst et par timer før vi kom til en stor bro som var blevet skabt af naturen. De havde lavet det hele lidt museums-agtigt som de har for vane her ovre i staterne. Vi skulle næsten igennem et supermarked, fyldt med souvenirs før vi kunne få vores billetter. Det var en flot stenbro med et vandløb under. Lidt længere hende ad stien var der en lille indianer landsby uden rigtige indianere og med et lille vandfald. Derefter fik vi lidt mad og kørte ellers resten af dagen, ca. 400 km tror jeg. Da vi kom frem til en campingplads hen på aftenen faldt vi i snak med vores naboer som havde en lille plys hund der hed  Rocko. Mor skraldede kartofler og lavede karbonader til aftensmad, næsten som at være hjemme igen.

4.  oktober – Dag 10 – Baptistkirke og udsigtspunkter

Vi havde fundet ud af at der var en Baptist kirke i nærheden af hvor vi sov, hvor der var gudstjeneste i kl. 11, så vi tog derover. Vi kom ca. 1 time for tidligt, så vi brugte tiden på et høstmarked lige omme bagved, hvor alle de lokale bonderøve prøvede at sælge deres æbler og græskar. Gudstjenesten var meget god. Menigheden bestod dog mest af gamle og kraftige mænd og damer. Dog var deres præst stadig ikke pensioneret. Det tog lidt over en time før vi var færdige. Lidt lang tid for Klara, som ikke forstod så meget. Bagefter tog vi hen til et stort bjerg, ved navn Chimney Rock. Der var en elevator, som tog os op til et udsigtspunkt, på toppen af bjerget, næsten 800 meter oppe. Da vi havde set området fra bjergets top, fandt vi en sti der førte os forbi et vandfald og ned til bunden af bjerget. Da vi var nede igen var vi glade for vi ikke skulle gå op ad bjerget. Bagefter kørte vi videre et par timer, som jeg udnyttede til en lille lur. Jeg vågnede til lugten af Karry, kylling, kokos og peperoni gryderet. Det smagte super, vi var i en mørk skov, uden internet. Manden i receptionen sagde vi kunne komme derned kl. 8 og se film og det gjorde vi så. De havde en masse gamle film at vælge imellem, og siden vi var nogle af de eneste på pladsen kunne vi frit vælge. Vi valgte Jumanji, en god film som kun et par stykker af os havde set før. Biografen var ude på taressen, hvor der stod 4-5 gyngestole og en kamin. Klara havde hentet dyner og far lavet popcorn så en god aften var sikret. Da filmen var færdig lidt over kl. 22 skyndte vi os igennem regnen op i vores senge. Mor læste ”Det lille hus på prærien” for pigerne, mens regnen lullede os i søvn.

5. oktober – Dag 11 – Dollywood

Planen fra morgenstunden var følgende. At tage ned og se den lokale Indianer landsby, men siden der var rimeligt dødt i byen valgte vi at droppe det i dag. Der skulle vidst være en stor parade i morgen som de var ved at forberede. I stedet tog vi til Dollywood, som lå et Par miles derfra. Det blev en super dag. En glæde for de 4 børn som var trætte af museer. Dollywood lignede nok mest en blanding af KBH tivoli og Fårup Sommerland. Vi brugte dagen på at udforske Dollys fede rutsjebaner og se på alle de små boder. Efter mange timer med skrig, plask og sukkerpopcorn tog vi af sted for at finde en campingplads. Dagens menu stod på Ovnstegte fisk.

Dag 3-6, Shrek musical, Autocamper og Washington

Hey! Nu får i de næste par dage fra min dagbog, håber i kan følge med. Hvis det hele går lidt for hurtigt for jer kan i læse min faders lidt kortere og knap så opdaterede blog som i kan finde et link til i højre side af skærmen --> Desuden har jeg lagt nogle flere billeder ind, nu med Anikas kommentarer. Håber i alle er glade og lytter til jeres forældres vise ord. Mange hilsner Kasper med familien.
Kasper, Klara og Anton foran Obama's legehus.

------------------------------------------------------

Dag 3: 10630 skridt

Omkring klokken 8 vågnede vi op til en grå, våd regnvejrsdag uden planer for hvad dagen skulle bruges til andet end at vi havde købt billetter til Shrek The Musical kl. 19. Efter endnu en lækker morgenmad, bestemte vi os for at gå igennem Central Park til ”American museum of natural history”. Uden for museet mødte der os en lang kø, så det tog sin tid før vi kunne komme indenfor i tørvejr.  Vi brugte mange timer på at udforske museet, som indeholdt alt fra Big Bang teorier til dinosaurusser. Ved 3 tiden fandt vi en god lille restaurant som solgte pizza slices og bland selv salater. Bagefter på hotellet prøvede vi at få internettet til at virke på vores bærbare, men stadig uden held. Aftenens musical var en super oplevelse som gav os alle nogle nye sange på hjernen og en godt grin.

28. september - Dag 4 – Den nye autocamper og Beno - Ca. 4500 skridt

Dag 4 bragte os endelig uden for den store storby New York City til en lille forstadsby kaldt . Vi stod op et godt stykke oppe ad formiddagen kom vi af sted, fandt et tog, fik alle vores tasker stablet på et par sæder og tøffede af sted. Da vi efter 50 min kørsel ankom til endestationen mødte vi Beno, som vi skulle låne en Autocamper af. Efter et par underskrifter kunne vi endelig komme af sted. Måske var det lidt for hurtigt for da vi kom frem til campingpladsen lidt uden for byen fandt vi ud af vores vandslange var i stykker, så lige nu ligger der en stor vandpyt lige under vores Autocamper. Ellers er det en dejlig autocamper. Vi har fået stoppet alle vores dyrebare ejendele ind i skabene og er ved at vende sig til at vi ikke bare kan spise på restaurant morgen, middag og aften mere. Så vores gode gamle opvaskeordning bliver nok snart sat i gang igen. Det er dog hyggeligt igen at have et fast rum at være i og skabe man kan gemme sine dagbøger i, hvis ikke Anton finder dem og læser dem højt, med et drilsk grin på læben.

29. september – Dag 5 – Fra South Amboy til en skov tæt ved Washington - Ca. 2500 skridt

Den hidtil kedeligste dag på vores rejse var helt klart i dag. Vi vågnede op fra vores dejlige lejrplads, fik lidt morgen mad og satte gang i Autocamperen. Vi kørte et par timer til vi kom til den lille by Lancaster 40 miles uden for Philadelphia, hvor vi ville besøge et lille Amish museum. Der var ikke meget at se. En lille film, som egentligt bare var et Diasshow med en speaker på. Anika faldt vidst i søvn under den og Klara gik en lang tur på toilettet. Oven på biografen var der en gave butik og et par plancher med billeder fra filmen. Det fedeste ved museet var nok vandmaskinen (En lille vandskål som spyttede en vandstråle op i hovedet af en når man ville drikke). Da vi ikke kunne bruge mere tid her kørte vi ellers bare videre. Da klokken blev 8-9 stykker om aftenen nåede vi endelig frem til den campingplads vi kørte efter, som faktisk bare var en skov med et lokumsskur,  det var lidt en skuffelse fra den luksus plads vi var på natten før med kabel TV, internet og varmt vand. Da klokken var 9 fik vi endelig lidt mad og en kop kaffe...  Jeg lod vinduet stå på klem, så jeg kunne lytte til regnen, der blev ved med at sile ned. Jeg lyttede til den mens jeg lå og læste og mens jeg sov…

30. September – Dag 6 – Washington D.C - Ca. 23000 skridt

Da et blev morgen var regnen stoppet. Vi spiste ude på ved et plastikbord.  Bagefter tog vi en kort gang morgengymnastik ved Poul Christensen. Bagefter tog vi lige og checkede træerne for egern, men fandt ingen. Så kørte vi af sted, ind til Washington. Trods de mange biler og mennesker fandt vi en parkeringsplads der var stor nok til det skrummel af en bil vi har. Vi anskaffede os et kort og fandt hurtigt ind til Barrack Obamas ydmyge bolig. Hans kone havde taget nogle skolebørn med ind i haven og lært dem at plante salat, så de kunne blive noget sundere. Det så lidt sjovt ud med en køkkenhave midt på den store græsplæne. Bagefter gik vi en tur rundt og så en masse krigsmonumenter fra 2. Verdenskrig, Vietnam- og Koreakrigen. Bagefter fandt vi en vej med 10-15 gratis museer, som alle var mega store. Jeg fik sat mor, far og resten af børneflokken af ved et luft og rum museum med en ægte rumraket i (apollo 4, tror jeg). Selv gik jeg videre for at opleve byen på egen hånd. Var blandt andet en smut inde og se verdens største bibliotek med 74 millioner bøger eller deromkring. Fandt dog aldrig andet en de sjældne bøger, bibler og fine marmortrapper. Deres store læsesal var kun for folk som havde en specialtilladelse og resten af normale bøger var vidst i en helt anden bygning. Det var for forvirrende for mig, så jeg smuttede videre. Det var dejligt med lidt tid på egen hånd. Jeg snakkede lidt med en sort dame og blev enig med hende om hvor dejlig en dag det var, besøgte en stor baptist kirke. Desværre var det alt for mørkt derinde til at tage nogle gode billeder. Klokken 4 mødtes jeg med de andre og vi kørte ud for at finde et sted at sove. Vi endte op på en god campingplads, bare for at rette op på sidste nat. Og her er vi så nu og regner med at blive her i morgen og gå på opdagelse i de nærliggende bjerge. Mor biksede noget ris og noget kylling, som på en eller anden måde var blevet helt pink, sammen til en god aftensmad, som så lidt sjov ud.