Heres a short description of what happend the last few weeks if your too busy to read the stories from all the days, and yes its in english, good luck:
English: Hi international readers. Heres some news from the last few weeks. We've been trough alot. At first we spent 5 days in spanish school in Cusco. It was a great time, we even rented our own apartment, so we for the first time since USA had the chance to make our own food, which became very popular for the biggest part of the familiy. I must tell you, that if go to restaurants 2 times a day or more you get really tired of it. When we had explored every little part of Cusco and had 4x5 ours of spanish lessons and 1 cooking course we catched a Bus which was supposed to take us to La Paz in 10 hours. The ten hours though seemed to be a bit longer than promised, so practically we first came to La paz 19 hours later. We spend a day seeing the town before we took an plane to Sucre and a taxi on to Potisi, the famous mining town. The next day we had a guided tour trough the silver mine, gave some Vodka and coca leaves to the local workers as a tribute for visiting their workplace. In the afternoon we went to the local swimming pool / hot spring, Not recommandable. It was filled with locals, was built in old cement and stunk of egg, and human poo poo.
The next day we catched a new bus to Uyuni, from where we took a 3 day cruise in a land cruiser trough the salty dessert. Was a good experience, though dads ears had some damage and Klaras ass hurt pretty bad. We took tons of photoes, which was around the only thing you could do on this trip, other than enjoying the nice environment and playing a little table tennis. Now were in Chile, San Pedro and plan to stay here till monday. Tonight we will go to the Star observatory to see what kind of startpictures they got down here on the other side of the planet. Hope your all having fun on your own travels or happy at home at your families. Greetings Kasper.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------
Puh, endelig fred og god tid til at få fyret de sidste par ugers oplevelser op på nettet. Som du snart vil erfarer, har vi ikke sovet de sidste 2 uger væk, men tvært imod oplevet næsten alt hvad Peru og Bolivia har at byde på. Lige på minuttet sidder jeg og prøver at finde en lejlighed til os i La Serena. Vi har stadig omkring 1500km i bus til San Tiago hvilket er målet at nå inden jul. Indtil da vil vi gerne skaffe os en lejlighed, ligesom vi gjorde i Cusco (læs herunder). Vi glæder os hele tiden over hilsener fra bedsteforældre, onkler, fastre og fætre. Tak fordi i stadig kan huske os selvom de nu er 80 dage siden vi forlod Aalborg lufthavn og farmors frikadeller. Jeg er lige ved at ligge de sidste billeder ind fra saltørkenen, men der er også nye billeder fra Cusco og Bolivia allerede. Alt godt fra os, vi savner jer alle. Kasper
d. 30. november – Dag 67 – Første dag i Amigos spanskskole
Da vi kom hen i skolen første dag, blev vi delt op i to klasser. Mor, far, Anton og Klara sammen med deres lærer Merly og Anika og jeg med vores lærer Ursula. Vi lærte at introducere os selv og stille små spørgsmål som, hvad er det og hvordan siger man. Da vores 4 timer var færdige og klokken var 12 sad Peter David vores skagen’ske kontaktperson i cusco der og sagde han havde fundet en lejlighed til os. Så et par timer efter havde vi flyttet en 2-3 kilometer længere ind i byen, hvor vi de næste 5 dage fik lov at leje os ind i en lille lejlighed med 4 senge, fjernsyn og køkken. Ellers gik vi små turer i byen, for at vende os til det nye kvarter. F.eks. gik alle undtagen Anton op på bjerget for at besøge cristo blanco, en stor gipsstatue af Jesus som, lyste op om natten over byen.
d. 1. december – Dag 68 – 2. dag i skole, en dagligdag
For første gang i lang tid havde vi en dag der føltes næsten som var vi hjemme i Hollensted igen. Vi spiste morgenmad i vores lejlighed, gik de 3 km. til skole, de tog lidt længere end beregnet, da far troede han kendte en genvej. I skolen gik mig og Anika et skridt længere. Vi lærte nye udtryk, at bøje ”to do”, at udtale de forskellige sammensætninger af bogstaver i alfabetet. Dagen gik med små individuelle gå turer og lektier. Det var godt med en rolig dag igen, og jeg begyndte at nyde at være lidt i skole igen.
d. 2. december – Dag 69 – El molino marked
Efter skolen, hvor vi Anika og jeg lærte en masse mere spansk, mødte vi Peter David. Vi tog ham med på restaurant, hvorefter vi tog 2 taxier ned til El Molino marked for at se hvad det var. Det var en stor overdækket markedsplads, hvor der blev solgt falsk tøj, falske film, falske sko og alt muligt andet til få penge. Vi børn købte 10-15 film, mens mor og far bestilte bus billetter til bussen fredag aften. Aftenen gik med at se løvernes konge 3 og hygge + selvfølgelig lektier. Anton og Klara havde hoppet et par niveauer ned de sidste par dage, så de sad vidst mest og klistrede frugt klistermærker ind i deres hæfte og lærte navnene på dem. Far bandede og svovlede lidt over for meget grammatik, mens mor, Anika og jeg tog lektierne med oprejst pande.
d. 3. december - Dag 70 – Spansk mad kursus
Næst sidste dag i skole gik med en masse små spil, øvelser og træning i at lave vores egne sætninger, for mig og Anikas tilfælde. Vi havde meldt os til en kursus i at lave Perubiansk mad om aftenen, så ved 5 tiden mødtes vi igen ved skolen sammen med et andet dansk par og en gammel dame fra New Zealand. Vi lavede Ovnstegte kyllinger med kartoffel / grønsagssovs til og en dessert der mest af alt mindede om risengrød. Der var ret mange i køkkenet, så det meste af tiden brugte jeg på at få lavet mine lektier, så jeg ..,.,ikke havde dem til natten.
d. 4. december – Dag 71 – Sidste skoledag og afrejse fra Cusco
Sidste dag rundede vi op på alt hvad vi havde lært, og legede vi var på restaurant til sidst. I vores pause, hver dag mellem 2. og 3. time drak vi altid en kop te. Klara, Anton og jeg spiste medbragte nudler og hyggesnakkede med Sarah, som var administrator og vores lærere. Det var dejligt at komme i skole for en uge igen efter at havde været væk fra noget i den stil i 2 måneder. Dagen gik med at pakke, gøre lejligheden ren, købe ind til den lange bustur som ventede os. Klokken 9 tog vi en taxi til bustationen og gjorde os tilpasse, i en lækker luksusbus, som vi havde hørt kun ville tage 11 timer om at komme til La Paz i Bolivia.
d. 5. december – Dag 72 – Bus, bus og øhh... mere bus
Jeg vågnede ved 4 tiden om morgenen efter en udmattende nattesøvn i bussen. Kort efter da bussen stoppede tænkte jeg, hvad nu? vi kan da ikke allerede være fremme? Men hov! nu skulle vi alle lige pludselig skifte bus, her i Puno. Vi kom ind i en lidt dårligere bus og kørte ellers videre. Ved 11 tiden var vi i cubacabana Grænsebyen mellem Peru og Bolivia. Efter at havde gået over grænsen og fået lidt frokosot kørte vi videre mod La paz. Lidt senere skulle vi krydse søen, for at skyde genvej. Så busserne kom på et par gamle tømmerflåder, mens vi backpackere kom ombord i et par fiskerbåde. Efter at havde krydset søen kørte vi igen og ankom til La Paz ved 5-tiden. 19 timers rejse, 9 timer mere end lovet... men det sker vel for de fleste. vi fandt hurtigt at godt hotel, en restaurant og en seng.
d. 6. december – Dag 73 – På opdagelse i La Paz d. 2
Da vi kom ud på gaderne, efter en let morgenmad, var der ikke en sjæl. Det viste sig at der var valg, så næsten alle butikker og restauranter var lukket. Før vi gik ud for at udforske byen udvekslede vi adventsgaver. Klara havde købt mig en laser lygte, som jeg gik rundt og legede med resten af dagen. Vi fandt –efter en tids søgen – frem til hovedtorvet, hvor præsidentboligen lå. Der var som altid på disse torve, fyldt med duer og mennesker der solgte korn til børn, der godt kan lide duer / Klara. Efter spansk kurset, havde jeg fået tal og priser ingraveret på rygraden, så var rart at kunne vide hvad, de sagde når man spurgte hvad en ting kostede, i stedet for bare at aflevere sin største seddel og håbe de ikke snød en. Vi middagskaffe på en kagebar, hvor det så ud som om der var sprunget en bombe. Derefter delte vi os. Jeg gik hjem på hotellet og så resten af sæson 2 færdig af ”lost” som jeg havde købt for 40kr på et marked i Cusco. Til aftensmad fandt vi en af de få restauranter der var åbne i byen, en italiensk pizzabar, der ikke var så billig igen, men det er vel ikke chokerende, når den havde eneret på god pizza i byen. Før vi fandt den, var jeg næsten ved at falde om på gaden, da alt jeg havde fået var en let morgenmad. De andre havde også spist frokost derinde, men troede de kunne finde et nyt sted til aftensmad.
d. 7. december – Dag 74 – Med indlandsfly fra La Paz til Sucre
Far havde bestil flybilletter til Sucre, da vi ikke lige kunne klare flere busser i dag. Så ved 10-tiden tog vi en taxi til lufthavnen, hvor flyet skulle lette klokken 11. Da klokken var lidt over 11 og vi stadig ikke kunne se flyet, eller havde fået nogen form for information begav vi os ned til check in og spurgte hvad der var galt. De viste sig at flyet var til sikkerhedscheck, så vi fik 25 bolivianos ( 20kr) til at få en snack i den eneste cafe. Ved 2 tiden fløj vi endelig og landede uden styrt en time efter i Sucre. Da vi kom ud fra den lille lufthavn blev vi overfaldet af 4-5 taxi chauffører som ville kører os til Potisi. Kostede kun 300kr for 2 taxier, da vi endelig blev enige om hvem at kører med – på et tidspunkt var vores bagage på vej ind i 4 forskellige taxier – men det ordnede sig til sidst. 2 timer senere var vi i byen og fandt et hotel, som forlangte en urimelig høj pris for 2 værelser i 2 nætter, men efter en lang diskussion mellem ham og far fik vi presset ham lidt ned. Hotellet var fint, og byen var hyggelig. Vi fandt et efter 10-15 forsøg en restaurant der så lovende ud. Bagefter var der kommet gang i torvet. Der var lysfigurer af rudolf, jomfru maria, de 3 vise mænd, fisk og jule kugler. Vi købte et par poser popcorn og gik hjem til hotellet. Mig og Anika så the ugly truth, en komedie vi havde købt for nylig.
d. 8. december – Dag 75 – Dybt inde i en sølvmine
Efter en bolle med abrikosmarmelade og smør blev vi hentet i en gammel lorte familebus, af vores guide, en gammel minearbejder. Vi kørte først hen til et lille marked hvor alle minearbejderne boede. der købte vi dynamit, kiks, cocablade, 98% alkohol, fik regntøj, støvler og hjelm på før vi kørte op på bjerget. Rundturen tog 3 timer. Vi hilste på de lokale, prøvede at grave og hjølpe ldit, gav vores medbragte gaver, til dem der havde mest brug for det og så hvordan det så ud inde i smal mineskakt. Derefter kørte vi hjem, spiste middag på en fin restaurant og slappede lidt af. Klokken 2 blev vi hentet igen og kørte ud til den lokale svømmehal / hot spring med 3 bassiner fyldt med meget varmt vand. Det var ikke en videre god oplevelse. Svømmehallen lugtede af rådden æg, tis og lort. Men det var dog en svømmehal. En times tid efter kørte vi hjem igen og spiste aftensmad på en lækker cafe. Aftenen blev brugt på lektiertid, film og lså fik vi også lige set julemanden. Vidste du han taler spansk?
d. 9. december – Dag 76 – Med bus... igen
Vågnede først lidt i 10. Skønt at sove længe ikke? Efter en dårlig morgenmad, fik vi 2 taxier ned til hvor bussen skulle komme 11.30. Da vi klokken 12 havde siddet ca. en time i et overfyldt venterum kom vores bus endelig. Vi kom ind og fandt et lækkert sæde. Lige inden bussen startede kom pakkedrengen hen og sagde vi var i den forkerte bus. Så alt bagagen ud igen, slæbe det 100meter hen til en lorte lokal bus, hvor vi skulle lige til at smide det hele op på taget. Heldigvis checkede far lige en ekstra gang og det viste sig at være en fejl. De havde solgt de samme billetter 2 gange, så tilbage igen og ind i bussen. Gik vidst far lidt på nerverne, forståeligt nok, så han havde lige fat i trøjen på bagagedrengen og bad ham om at stramme op. Ved aftensmad tid kom vi frem til uyuni, fik lidt mad og gik i seng på et hotel uden meget at byde på. Intet internet og et toilet der blev stoppet fordi det ikke kunne klare lidt lort. Ingen kommentarer.
d. 10. december – Dag 77 – Første dag i saltørkenen
Far sagde vi skulle være klar i lobbyen, omklædte og med pakkede tasker klokken 11, men da vi en time senere sad der og havde skrevet 10 postkort, begyndte vi at tvivle. Så vi ringede til colca tour, som arrangerede vores ørken tur og de sagde ”vi er der om 5minutter”. Så 5 minutter senere kom en gammel 4-hjulstrækker. Vi fik stablet vores bagage op på taget og fyldt bilen op. Vores chauffør hed Heime (hej med). Og så afsted. Første stop var en togkirkegård, derefter kørte vi ud i saltørkenen, så hvor de lavede saltet, købte lidt saltfigurer, så et museum, nød flotte udsigter og bumlede ellers afsted i mange timer. Vi spiste middag på en kaktus ø. Vi fik kolke alpakka steaks, tomat, agurk, papaya ris, som han tilberedte, mens vi tog nogle billeder i ørkenen. Aftenen tilbragte vi på noget der lignede en nedlagt lejrskole. 6mandsværelser, lange gange, fælles køkken og bordtennisbord. Far, Klara, Anton og jeg fik en lang kamp, før aftensmaden og om aftenen før vi faldt i søvn så vi ”Tømmermænd i Vegas” på computeren.
d. 11. december – Dag 78 – Vi bumler videre
Klokken 6. beep beep beep. Så er det op, en let morgenmad, røvboller med lidt smør, marmelade og røræg og så af sted. Det var en laaaang dag. Hovedsageligt kørte vi på meget ujævne veje. Vi så vulkaner, sten og bjerge, stoppede tit for at tage nogle fancy billeder, men ellers skete der intet. Det var meget sjovt at tage en masse billeder i det deforme lava, men blev lidt kedeligt i længden. Heime viste os nogle tricks til at lave nogle sjove billeder, hvilket vi ikke lige havde tænkt på. Ved eftermiddags tid nåede vi frem til en stor rød sø, med flamingoer i. Vores værelser her lignede mere en fangeleger end noget andet. Der var en enkelt lampe, 2 toiletter og en aflåst brusekabine. Vi spiste i en spisesal, der slet ikke var isoleret. Så middagen blev spist tæt indpakket i varmt tøj.
d. 12. december – Dag 79 – Ankomst til Chile
Hvad! 3.45! Vi skal da ikke op nu! Halvdelen af familien havde endda sovet med badetøj og lange underhyler på, da det var hvad Heime havde rådet os til. 45min efter, Heime sov vidst lidt over sig, var vi alle i bilen og kørte videre. Klokken 6-7 stykker, havde vi set varmt vand der sprøjtede op som gas, set bjerge og var nået frem til badestedet. Et lille bassin, 50 grader varmt og super dejligt, når man var kommet ned i det. Vi nød den tidlige morgen, ved at pjaske en halv time rundt i det varme vand og snakke med andre rejsende, mens vi så solopgang. Desværre var der intet omklædningsrum, så det var ikke en oplevelse for blufærdige mennesker. En time senere var vi ved en sø, hvor vi spiste morgenmad, næsten ved siden af grænsen. Efter at havde kvalt en tør gammel bolle med Twix i, kørte vi over grænsen, fik scannet vores tasker og fandt et hotel i San Pedro, Chile. Middagen og eftermiddagen var en fornøjelse, selvom de samlet kostede omkring 70’000 dollars.
