Dag 164 - 184: Koh Phangan, Det traditionelle tailand og Shiang Rai

English: I'm afraid you will have to wait for a resume from Thailand till later, will fix the pictures first so they can get online. Read about our discoveries in Australia below, if you dare! :)

Dansk: Her er så 20 dages oplevelser fra syd til nordthailand. Billederne kommer så snart jeg har fundet de bedste til jer. Vi tager ind i Laos imorgen, så ved ikke hvad vi har i vente, kendte ikke engang navnet på landet før for nogle få måneder siden. 

d. 8. marts – Dag 164 – En dag alene

Efter en morgentime med lektielæsning til Klara og Anton begav det meste af familien sig ned til havnen og lejede en Longboat med chauffør. Jeg tror de betalte 150kr eller noget i den stil, og så så jeg ikke dem resten af dagen. Selv brugte jeg tiden på at trille rundt i den største by, købe lidt nyt tøj og guffe mig i shakes og Phad Thai. Om aftenen mødes vi igen på en lille restaurant hvor pigerne havde bestilt en 3kg stor Kingfish til os. Det blev et måltid vi ikke helt kunne overkomme så vi tog resterne med hjem i køleskabet.

d. 9. marts – Dag 165 – Pigerne på egne brædder

Tidligt om morgenen ringede far til vores Wakeboard kontakt og fik aftalt en tid til alle eksklusiv mor den samme formiddag. I vandet blev far mig og Anton bedre og bedre til at kører over båden bølger med fuld fart. Anika var næste. Det tog hende lidt tid at komme op, men på sidste forsøg slog hun benene væk under os og kørte 5minutter med fed stil. Klara var den sidste, vi var lidt bekymret for om hendes små arme kunne klare strabadserne. Første gang faldt hun forover, men 2. gang. Boom stod hun op og kørte i 4 minutter som om hun var født på brættet. Det overraskede os alle inklusiv vores lærer som aldrig havde set noget lignende. Om eftermiddagen, tog vi på stranden og nød solen og vandet. Aftenen blev spist med udsigt til den flotte solnedgang. Desværre er det en oplevelse der skal nydes hurtigt hernede, for solen er væk efter ganske få sekunder.

d. 10. marts – Dag 166– Brother date

Efter morgenmadens obligatoriske diskussion om hvad dagen skulle bruges til tog far, mor, Anika og Anton til byen og shoppede, mens Klara og jeg brugte dagen på en lækker strand date. Vi svømmede, solbadede pjattede og spiste lækker mad. Op af eftermiddagen kom resten af familien ned til os. Anton var blevet i værelset for lidt tid med sig selv. Vi spiste, legede og dykkede videre resten af dagen. En simpel, men god dag for alle er jeg sikker på.

d. 11. marts – Dag 167 – Flaskestranden

Stemningen var ikke ligefrem på højeste denne morgen, men det kan den vel ikke være hver dag. Far tog en beslutning for os og valgte vi skulle gå til Bottle Beach. En strand der lå isoleret for moterkøretøjer, så man måtte gå 1½ time over et bjerg for at nå der hen. De fleste af vi unge var skæbtiske over for det, men mig og Anton gik i forvejen og formåede faktisk at muntre hinanden op til et meget højt og niveau. Vi pjattede os hurtigt fremad og kom frem til en dejlig strand med store bølger for første gang meget længe. Jeg så en mand der havde et body surfboard og vi fik lov at låne det. Vi brugte mindst en time på at ride på bølgerne ind mod stranden. Efter middag slappede vi af i hængekøjer. De gamle og jeg læste, Anton og jeg hjælp de lokale med at flytte en super stor bådmoter op i en bil, Anton, Klara og jeg fandt en kokusnød vi legede med i bølgerne. Vi fik masser af sjov også på vejen tilbage over bjerget nød vi at kritiserer far og mor sammen med hende. Hun havde vidst ikke en helt god dag. Sådan er det jo from time to time.

d. 12. marts – Dag 168 – På bølgen blå, marinepark

Fra morgenstunden kørte vi til storbyen Tongsala og kom på den båd som var aflyst dagen før. Den tog os ud til en nationalpark, som vi ikke har set lignende før. Det var en masse klippeøer tæt bevoksede med planter og palmer. Først dykkede vi en time, med de 20-30 andre på holdet. Der var lidt fyldt i vandet, men det var stadig sjovt at få lov at lave saltoer fra bådens kant. Resten af dagen bød på udsigtspunkter, en lagune, middagsbuffet, strandafslapning og kajaksejlads i modvind. Da alt dette var oplevet susede vi hjem over de høje bølger. Så vi var alle lidt tummelumsen. Vi fik noget godt thai mad og faldt en efter en til ro.

d. 13. marts – Dag 169 – Yoga og massage

Da alle var vågne kørte vi alle, minus Anton, 500m hen til naboen for at prøve hvad Yoga var. Timen tog 1½ time, hvor vi lavede mange øvelser der fik selv de mest hærdede af os til at svede. Det var en speciel oplevelse, men sjovt at prøve. Bagefter tog vi på stranden, jeg fik massage med Anika og mor og far og Klara købte et vandkamera og tog ud og fotograferede fisk. Da jeg var færdig hoppede jeg ud til dem, mens pigerne solbadede. Anton gik vidst hjem ret hurtigt, han var i hvert fald væk. Da vi skulle ind fra havet tabte jeg kameraet, så far og jeg brugte en halv time på at lede efter det før vi gav op. Da vi skulle spise aftensmad kom et par hen med kameraet som de havde fundet. Det var dejligt. Da vi kom hjem fandt vi Anton i god behold bag computeren. Alle havde endnu en fin dag på øen, sikke et paradis. En skam mange Af os havde nogle som vi savnede at være sammen med, i stedet for familien. Men man må vel tage det sure med det søde.

d. 14. marts – Dag 170 – En dag alene

Jeg valgte at bruge dagen alene. Sov dejligt længe og kørte til stranden, badede, fik massage og drak smoothies før jeg så de andre ved 5-tiden. Resten af familien havde lidt mere handling i deres dag. Mor, Anika og far gik til Yoga igen, derefter kørte de alle ind på midtøen og prøvede en kort adrenalinsbane. Da de kom hjem havde de købt 2 hængekøjer og et dykkerkamera. Så de fandt mig på stranden og vi fik taget nogle sjove dykkerbilleder. Samme aften kørte far og Klara til Tongsala, hovedbyen, og fik filmene sendt til fremkaldning.

d. 15. marts – Dag 171 – Dagene får struktur

Nu da de gamle og Anika var blevet halvt afhængige af Yoga kunne de ikke lade være med at tage til det endnu en dag. Da de kom hjem tog vi alle til Thongsala og spiste, shoppede og testede et par nye badestrande. Dykkerbillederne var ikke noget at råbe hurra for, lidt som billeder fra et gammelt engangskamera. Om aftenen tog de 5 ud med en flok lokale fiskerer Arne kendte og fangede blæksprutter. Min aftenhygge bestod af nørden på computeren og afslapning på vores lokale restaurant.

d. 16. marts – Dag 172 – Den fjerneste strand på den dejligste ø

Der var stadig et par utestede strande tilbage på vores ø. En af dem var kun tilgængelig med longboat, eller på scooter af en 10km lang grusvej. Pigerne tog en båd, mens vi drenge tog den farefulde kørertur op over bjerget. Jeg væltede et par gange, men Anton og far var i træning så de klarede den helskindet. Vi fandt pigerne på stranden lejede vandscootere og drønede rundt en 20mins tid. Ved 3 tiden tog vi hjem, hentede vasketøj og afleverede scooterne. Den nyeste havde fået nogle ridser som ejeren ikke var tilfreds med. Han forlangte 8000 baht, men far fik ham forhandlet ned i 3000, tror jeg.

d. 17. marts – Dag 173 – Tilbage til Bangkok

Vi sagde farvel til Arne og Anne på havnen, i håb om at ses en anden god gang. Der skulle ikke ske så meget i dag. Vi tog båd, bus og Taxi før vi var tilbage på Jysks guesthouse i Bangkok. Klokken var ca. 22 så restuaranten var ikke åben. Vi nøjedes med at dele et par poser matadormix og kravle op i seng.

d. 18. marts – Dag 174 – Shop amok

Anton blev på hotellet og lavede lektier og slappede af mens vi andre tog en Taxi til byens største shoppingcenter, MGB. Hvor vi købte alverdens ting, som man ikke kan leve uden. Da vi var ved at købe et par ekstra tasker til hjemturen mødte vi Anne og Arne igen. Hello! De havde lidt forretning at gøre i staden. Det var meget mærkeligt vi bumpede ind til dem i sådan en stor by. Jeg tog hjem alene, da vi blev væk fra hinanden. Far, mor og jeg fik prøvet vores skræddersyede tøj, så syersken kunne få lavet de sidste ændringer til vi kom igen. Om aftenen fik vi frikadeller, rugbrød og kartofler med sovs på jysk dansk inspirerede restaurant.

d. 19. marts – Dag 175 – Den burmesiske grænse

Far havde dagen før købt en tur af Jysk, lidt dyr, men noget skulle vi jo give os til. Den skulle tage os op langs Thailand-Burmas grænse og på 8 dage bringe os til Chang Mai. Vi fik vores egen chauffør og minibus, samt en snaksagelig, engelsktalende guide ved navn Lek. Første stop var ved en grænsebro, hvor vi så hvordan de lokale sejlede over grænsen i gummidæk for at arbejde i Thailand og tilbage igen samme aften. Derefter så vi et tempel med en gigantisk liggende Buddha. Sjovt som den bare lå der midt i et hus, men sådan skulle det nok være. Om aftenen tog vi på natmarked og shoppede lidt mere for at stille vores lyst efter at købe ting.

d. 20. marts – Dag 176 – Tempelabe, flygningelejr, vandfald og kongesuite så vi i dag.

Leks program begyndte tidligt vi kørte fra hotellet klokken 7, hen til et tempel som havde adopteret en gibbonabe. Vi brugte en del tid på at lege med den, i stedet for at se endnu et tempel. Derefter kørte vi videre hen til en stor flygningelejr. Det lignede mest af alt en gigantisk negerlandsby som havde lagt på stedet i mange år og vokset sig større og større. Der var en masse børn lige ved vejen som legede og samlede sten. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig, men der var alligevel ikke meget håb for de unges fremtid her. Efter nogen tid drog vi til et 7 etagers vandfald. Step 4-5 havde de bedste brusebadsfaciliteter. Dejligt koldt vand, dog var der ikke rigtig mulighed for at bade og svømme. Vi fik en kop kaffe og mor fik en rundvisning på de lokales trinopdelte kålmarker. Om aftenen kørte vi hen til vores hotel, Anika og Klara fik det værelse den svenske konge engang havde sovet i, da det var hendes fødselsdag i morgen. Så hende og Klara sov godt.

d. 21. marts – Dag 177 – Den 2. fødselsdag på rejsen

Lek havde arrangeret en traditional fødselsdagsfejring for Anika, så efter vi havde sunget for hende og givet hende gaver på sengen (et digitalkamera). Gik vi ud på gaden og ventede til der kom 5 munke forbi. Vi gav dem hver en pose med mad og blomster. Derefter messede de nogle ord over Anika som vidst nok betød, good luck. Derefter cyklede alle undtagen Anton, der hellere ville sove længe, ud og så solopgangen over marker og floder. På det lokale stadion trænede en ung mand thaiboksning, en far med søn fiskede med kastenet i floden og lokale kørte rundt på scooter, mens byen ligeså stille vågnede op. Efter morgenmaden tog vi lidt ind over den burmesiske grænse, eller rettere sagt, vi lejede en longboat som sejlede os op af Salawin, en af verdens længste floder. Da vi efter 1½ times larmende sejlads kom til en strand tog vi en lille svømmetur før Lek og chaufføren havde lavet mad til os. Vi tog en vandretur op af små skovstier og mellem udtørrede rismarker, så en lokal landsby, hvor indbyggerne var kristne og havde en lille kirke med skole og samlingsrum. Derefter fangede vi båden lidt længere nede af floden og tog tilbage til vores minibus. Om aftenen spiste vi en lækker middag efterfulgt af lagkage, i rigtig europæisk stil. Lækkert. Måske ikke den mest normale 18 års fødselsdag, men tror Anika nød den alligevel.

d. 22. marts – Dag 178 – En svingtur

Dagens køretur bød på 1864 sving, ifølge Lek, så det var bare at koncentrere sig om vejen. Vi stoppede ved en varm kilde, hvor man selv skulle blande det kolde vand med det 70 grader varme svovldampende vand fra undergrunden. Vi fik et dejligt fodbad før vi kørte videre på den snoede vej. Vi besøgte et tempel der havde en børnehave, hvor de fattige lokale, som ikke kunne have deres børn med på arbejde efterlod deres unger. Det kostede dem vidst 7-8 kr. om måneden. Vi fik et glas vand, mens vi så børnene danse stopdans og bruge alt deres energi før deres eftermiddagslur. Lek havde købt slik til dem, som de kunne få efter deres lur. Da børnene gik i seng kørte vi hen til en lille landsby, hvor de folk der sætter ringe på deres hals for at gøre dem længere stadig boede. Det var lidt turistet og de ville gerne sælge en masse, men det var også sjovt at se piger og gamle damer med flotte lange halse. Derefter kørte vi til en storby, hvor vi fandt et ressort der lå lidt fra byen, hvor der var en idyllisk rislen af vand og en dejlig have. Om aftenen fik mor, far Anika og jeg en omgang Thaimassage og Klara prøvede oliemassage, som hun nød helt vildt.

d. 23. marts – Dag 179 – Elefanter på tæt hånd

Morgenens første aktivitet, var elefantridning. Vi sad 2 og 2 på ryggen af dem en times tid, til vi havde fået nok af at blive reddet rundt med. Derefter krydsede vi en flod, hvor vi fik lov at bade med dem og vaske dem i mudderet fra flodbunden. Vi pjattede rundt og legede med de ufatteligt store badedyr. Derefter kørte vi hen til en lille park, hvor der var en masse store fisk der gerne ville fodres ”Fish food 10 baht!”. Om eftermiddagen kom vi til et Mudder helsecenter. Hvor de lavede en speciel muddertype der skulle gøre godt for huden. Mor, Anika og jeg fik lagt en maske, mens far og Klara badede i mineralpoolen. Det var slet ikke så dårlig en måde at slutte dagen på.

d. 24. marts – Dag 180 – En lang køretur til Shiang Mai

I dag stod turen på 8 timers straight kørsel, med 2 stop. Først frokost på en lille bar og derefter ved en stor dyb hule, hvor to lysbærere tog os med ind og viste os drypstensformationer der forestillede alt fra indianere til blæksprutter. Ved 5tiden var vi i Shiang Mai, Thailand næst største by, 250’000 indbyggere. Om aftenen spiste vi et sted, hvor meningen var at simulerer den klassiske Thai festmiddag. Vi sad på puder ved små borde på gulvet og fik alt vi kunne spise med fingrene, mens piger dansede for os på scenen. Efter maden gik vi udenfor og så nogle gamle stammedanse og børnelege. En festlig aften, men det blev lidt ensformigt for nogle af os til sidst.

d. 25. marts – Dag 181 – Hvad Shiang Mai har at byde på

I dag tog Lek os på sight seen i byen. Første stop var en paraplyfabrik hvor folk lavede paraplyer helt fra bunden af, uden maskine, malede og solgte dem som souvenirs. Der var en masse folk der gerne ville male på telefoner, kameratasker og bukser, da de intet andet havde at lave. Så vi fik alle en masse håndmalede tegninger på tasker og tøj. Derefter tog vi hen og så hvordan man udvandt silke fra silkeorme, en interessant og enkel proces. Derefter tog vi til Tiger Kingdom, en restaurant, hvor man kunne sidde og se på tigerne lege med hinanden, mens man fik lækker mad. Derefter betalte Anika, mor, Klara og far for at få lov at tage billeder med de dovne missekatte. Derefter delte vi os. Pigerne besøgte en slangefarm, mens vi drenge fik en tur på nogle 4-hjullede crossere oppe i bjergene. Derefter så vi en orkidehave, hvor der var et drivhus fyldt med sommerfugle. Spækket med nye oplevelser og trætte tog vi på fin restaurant og fejrede mor og fars 21. års bryllupsdag samt vores ½års dag på rejsen.

d.27. marts – Dag 182 – malende elefanter og afsked med Lek

Som sidste oplevelse vi havde til gode sammen med Lek, tog vi hen til en stor elefantlejr, hvor 72 elefanter, i alle aldre mellem 1 og 50 år lavede show, badede og malede kunstneriske billeder for os. Efter at blive overrasket over elefanternes fascinerende kunnen tog vi tilbage til byen og sagde farvel til Lek og vores chauffør, som vi efterhånden havde fået et tæt og trygt forhold til. Vi mødtes med mors gamle ØU klassekammerat på en bar, hvor han fortalte hans historie, mens Anton og jeg tog et spil billard. Om aftenen tog vi på natmarked, en helt gade, hvor fortovet var dækket af boder flere kilometer forud. Da vi endnu ikke havde nået enden og var godt trætte tog vi en taxi hjem til hotellet.

d. 28. marts – Dag 183 – Shiang Rai, Den gamle by

På egne ben igen måtte vi selv til at sammensætte vores dag. Vi tog en bus til Shiang Rai, som var en del mindre end Shiang Mai. Hvor vi brugte dagen delt op 2 og 2. Anton og jeg slappede af i vores senge et par timer før vi fandt de andre i storcenterets internetafdeling på øverste etage. Lækkert sted hvor mange unge lokale spillede computer, Wii, sang karaoke og dansede breakdance. Anton og jeg fandt et pizzaria hvor vi fik en pizza. kort efter kom resten af familien det samme sted hen, Klara sneg sig forbi mig og kyssede mig i nakken, det varede et stykke tid før jeg fandt ud af det var hende, hvilket gav Anton et godt grin. Senere mødtes vi på terassen og så Find Nemo sammen, far sneg sig væk, da han aldrig har kunne se noget godt ved tegnefilm.

d. 29. marts – Dag 184 – Vandretur i junglen

Vi købte en tur med en lokal guide. 5 timer gennem junglen. Middagsmaden stod på klisterris og kylling. Efter 4 timers vandring fandt vi det lækreste vandfald, hvor mange lokale børn legede og hoppede fra klipper. Det bedste vandfald Klara, far og jeg nogensinde havde badet i. Vi havde det sjovt et par timer før vi gik det sidste stykke tilbage til civilisationen og tog en taxi tilbage til Shiang Rai. Hvor vi spiste hver for sig, så Bruce den almægtige og faldt død trætte om i vores senge.

En fortælling om Australien, by Anika and Kasper

Hey alle, så er fortællingen fra de sidste 2-3 uger i Australien, undskyld i har måtte vente. Heres some stories from Australia, sorry theve not been out earlier.. Enjoy.

English, by Kasper: After a long time on our own we finally met Klara and the old parents. We bought a pass to Fraser Island, where we used 3 days spinning around in the 100 kilometers of loose sand, floods and bumpy forest roads. We found several clear water lakes with B-E-A-utiful clean water, where we spent tons of time splashing around. One day, we drove to the middle of the island, into the forest and found a dessert. Mom, Anton, Klara, Anika and my friend Lisbeth chose to cross it in the baking heat of the sun, while dad and I drove around and picked them up at the coast. The wildest animal on the island was the Dingoes, a mix between dogs and foxes. We played with a few, but most of them where really shy and not dangerous.

When we came back to the main land again we splittet up. 1 morning we saw dolphins in being fed in Tin can bay and sea turtles cracking out of their eggs by night at mon repo, fighting their way to the big ocean, amazing view. Some days we ate the local favorite food, meat pies. Another day we reunited with the old and Klara and went to Keppel island, a little island in the south end of The Great Barrier Reef, and had fun snorkeling, sailing kayaks, and being dragged after speedboats.

On Valentine ’s Day we went to a little cinema and saw a comedy, at the afternoon we ate chips and burgers at a local roadhouse, just so we didn’t have to sit outside with the hungry mosquitoes. On our way back to Sydney by the inland road we once in a while bumped into Klara and our parents. One of the times we went to a big cow action, where thousands of cows where sold to the highest offer.

In Moree we met long haired workmen, who build houses, 500km from his home. We had a lot of talk and learned him some Danish cardgames. He had a good eye on Anika which frightened her a little. The next day we met picked an old scout college from Ousen (small Danish town) up at the train station, her travel companion had left her, so we took her with us for the last week of our trip. Now with the car packed up, 5 persons, more food and more backpacks we drove around in national parks, saw lazy kangeroos, took a few small hikes and went to short film festival in Canberra. Anika and Mette became really good friends and used a lot of time to cook dinner for us on our little gas burner, shopping and doing girl stuff.

In another carpark, we met alot of curios rainbow parrots. We fed them with som old bread and used a lot of time playing with them and taking pictures, the same afternoon we drove to a nice beach with white sand and lovely swimmingwater. Later we drove to town and ordered a few pizzas, which tasted delicious.

One of the last days we reunited with the old and told stories of our latest adventures. We said goodbye to Mette and left her at the train station. We spent the last night at Lisbeths “Australian friends” where we were more than welcomed. The same night Anika, mom and dad went to see a gay parade. The rest of us were too tired so we stayed home and watched a movie. The next morning Lisbeth, dad and I went to visit Hillsong church a last time. Was a spectacular service and a really nice way to say goodbye to Lisbeth. The rest of the day we spent in the park eating food from India. At 5 o clock we said goodbye to Lisbeth and took  a train to the airport.

Dansk, af Anika: På Fraser island, mødes vi med de gamle og Klara. Vi ræsede rundt i 4-hjulstrækkerne på øen i en 3 dage. Der var op til flere søer midt på øen, så der blev badet i det fantastiske vand. Den anden dag på øen, bed en myrer mig i min store tå, hvilket var en enorm smerte, ufatteligt at sådan et lille dyr kan få så meget opmærksomhed. Da vi ikke vidste hvor farlig giften, den havde sprøjtet ind i mig var, bandt vi noget stof meget stramt omkring min fod og et stykke af benet. et sted midt på øen, var en sand ørken, Klara, Lisbeth, mor, Anton og jeg krydsede, på trods af skarp sol. Far og Kasper kørte bilerne hen på den anden side af ørkenen imens. Mange steder på øen, var der advarsels skilte om at dingoerne (vilde hunde, hvis nogen skulle være i tvivl) kunne finde på at angribe – især børn, så man skulle holde dem under opsyn. Vi så også en 4-5 dingoer på vores tur på Fraser, men ingen angreb.

Da vi kom tilbage til fastlandet, fik bilerne undervogns-vask, så den sure tysker vi lejede bilerne af ikke bliver alt for gal..

De næste par dage skete der en del. Vi var igen på eventyr på egen hånd. En morgen i Tin Can Bay stod vi tidligt op for at se delfinerne i havnen, som trofast var kommet der de sidste mange, mange år, en familie, flere generationer. De var rigtigt søde! Lisbeth og jeg fik købt et par nye neglelakker, og små gummi elastikker til at lave ”backpacker-fletninger” . Vi tog også til Bundaberg for at se nyklækkede skildpadde unger. Det var helt fantastisk! over hundrede små skildpadder, kravlede op af et hul i sandet på stranden, og sprællede med alle arme og ben til de endte i havets bølger! utroligt!

Vi smagte de berømte ”meat-pies” en dag, og tog med de gamle og Klara på en helt fantastisk solskins-vandplaske-ø en dag, hvor vi blandt andet snorklede, kajakkede, og lå på en oppustelig pude bag en speed båd! jeg siger jer, der var mange latter-kramper! en oplevelse jeg ikke vil have gået glip af, blev kaster 10 meter hen af bølgernes toppe som en kludde-dukke!

da vi igen var uden de gamle, tog vi i biografen, fejrede valentins dag. vi kørte igennem 40-50 cm vand, som gik over vejene flere steder. Vi spiste friture fisk, pommes frites og burgere på et lokalt ”Road-house” og var flere gange ved at blive ædt levende af de mange glupske myg.

Flere gange stødte vi ind i mor, far og Klara.. utroligt som de ikke kunne undvære os. En morgen tog vi alle 7 på kvæg-auktion. Alle bønderne havde ternede skjorter og cow-boy hatte, de var dybt koncentrerede, for der var utroligt mange kvæg, og de vil vidst gerne nå hjem inden aftensmad. En aften var vi på en campingplads, hvor vi rent faktisk kunne få lov at lave bål! Det er ellers ikke mange steder de går ind for der i Australien, de har så frygteligt mange regler..

I Byen Moree, var vi to døgn. Byen var blandt andet kendt for deres varme kilder. En lang håret gut, boede på samme campingplads som os, og vil meget gerne snakke.. høj, langhåret og med et stort bredt smil, hver gang han så mig.. 

Dejligt at have Lisbeth ved hånden, så var der en at lave tøse-ting med og kigge butikker med. En eftermiddag i Moree gik vi på café og fik sandwich, og fandt bagefter en frisør som vil klippe mit efterhånden spaltede hår. Om aftenen, hentede Lisbeth, Mette som er spejder i Ousen. Imens kom ham den langhårede og holdt mig med selskab imens jeg lavede æggekage til aftensmad. Da vi havde spist, kom Dave ( den langhårede gut) og vi spillede kort og nogen fik en øl.

Dagen efter skulle der pakkes bil. Nu skulle 5 personers bagage være i bilen, imens 5 personer skulle være i bilen.. noget af et puzzlespil at få til at gå op.

Vi besøgte flere nationalparker, med flokke af dovne kænguruer. Der blev mange timer at sidde stille i bilen, så vi gik en 5-7 kilometer i flere af nationalparkerne, til en afveksling.

En dag fik Kasper også tabt sine briller, så gik der også lidt tid med at lede efter dem. I Canbarra tog vi til kort-films festival. Det var en rigtig fin aften, med mange unge mennesker på en stor græsplæne med storskærme. Det var ikke lige let at holde humøret oppe, og blive enige om hvad der skulle ske, men vi fik det hele til at klappe til sidst. Mette og jeg forsøgte flere gange at bage brød på panden over gasblusset, hvilket faktisk blev et udmærket resultat. I endnu en nationalpark, blæste det op. For første gang i meget lang tid, måtte vi tage lange bukser og trøjer, jakker og huer på. Til aftensmaden lavede vi grøntsags/kyllinge suppe. Vi fik ikke meget søvn den nat, da det blæste voldsomt hele natten, så teltet larmede og vi frygtede at det vil falde sammen. Men det holdt og vi vågnede lettede op over at blæsten var holdt om næste morgen.

køleboksen, var desværre blevet skruet lidt på, så yoghurt, mælk og vandmelon var helt frossen. Efter en lang dag i bilen, kom vi til en campingplads med ovn! hvilket virkelig er en sjældenhed på Australske campingpladser. Mette og jeg fik tryllet en stor lasagne frem, trods der ingen bradepande var, men man er vel spejder og kunne fikse noget med en rulle sølvpapir.

Nogle campingpladser vælger at have låst deres toiletter, så man skal huske at have den lille udleverede nøgle med. Jeg vågnede midt på natten og fik kravlet ned af stigen fra taget, uden at vække nogen. Jeg prøvede at finde den lille nøgle i forruden, hvor den ellers plejede at ligge, men var trængende og fandt den ikke. Jeg løb hen til toilettet i håb om at der var låst op, men det var der ikke, så måtte af med vander bag toilet bygningen, i håb om at der ikke var opsatte videokameraer eller vågne turister. Næste morgen var jeg godt morgen sur.. og det blev ikke mindre da jeg fandt ud af at toilet nøglen befandt sig i Antons bukselommer..

På en campingplads, havde de massere af regnbue-pappegøjer. Vi fodrede dem, og de sad på hænder og fødder af os! det var helt fantastisk! Om eftermiddagen kørte vi til en strand som de gik og pralede med havde verdens hvideste sand.. jeg ved nu ikke om det passer, men det var meget hvids, og vandet var meget blåt og helt gennemsigtigt! en rigtig lækker strand. Vi fik noget sol på de blege kroppe, og gik alle fem i byen om aftenen og spiste pizza, da det var den sidste aften vi var sammen inden vi skulle se de gamle igen.

Da vi var samlet igen og havde fået fortalt om de sidste 10 dages strabasser.. eller hvad det nu var, pakkede vi sammen, smed ud, og vaskede biler. Vi tog afsked med Mette. Da vi havde afleveret bilerne, var alle hotelværelser bookede pga. aftenens bøsse-parade. Vi var så heldige at kunne få lov at overnatte hos Lisbeths, australske familie. Om aftenen tog jeg med de gamle til midtbyen og så bøsse-paraden. Dagen efter tog far, Kasper og Lisbeth i Hillsong-kirke. Klara lavede lektier og mor og Anton diskuterede længe om hvorvidt Anton skulle klippes eller ej. Vi Gik en tur i parken, og købte noget indisk mad. Kl. 17 tog vi til lufthavnen.    

Dag 157 - 163: Hurra for Thailand, en undskyldning

English: Hi there english pals. Yesterday i wondered if any of you still read this blog, which i doubted because nothing new showed up here, please let me know. The 1. of marts we arrived to Thailand, Bangkok. We stayed in a Hostel which was filled with danish people, we spent 3 days in town where we tryed to adjust to the hot temperature, went to see the town and tasted some of the local dishes. Then we went to a small island called Koh Phangtan, where we now have spent the last 4 days relaxing in the sun, snorkling in the low water and enjoying the fresh shakes from the many bars. Its such a sweet medicin for a tired travel man to be here. Dads cousin friend Arne, rented us a nice house and help us with everything we need. So our time here is easy. We also rented 3 scooters (Mom and Anika is not too glad of riding them, but they are getting there). Its so nice to have to time to write to you again. I hope some of you still are here and wish to here from us. So long till next time. Kasper

--------------------------------------------------------------------

Dansk: Hej kære læsere. Jeg er så taknemmelig for alle som påskynder mine beretninger om vores oplevelser i den store vide verden. Desværre har de sidste par uger i Australien bragt mig andre tanker og planer end blogskrivning ind i min hverdag, så i har ikke hørt fra mig i lang tid. Nu er vi ankommet til Thailand og jeg ønsker at lave om på den mangel, så her har i de første historier fra Bangkoks gader og Koh Panghans solbeskinnede terasser. Jeg håber de få af jer der er interesserede i min side af vores historie stadig hænger i, jeg lover jeg en eller anden for resume eller noget i den stil om vores ungdommelige eventyr i Australien. Indtil da må i klare jer med et par lengendariske fortællinger fra Thailand. So long.

d. 1. marts – Dag 157 – Til Thailand de drog

Da vi efter 9 timers flyvetur trådte ud fra Bangkok Airport, mødte en hedebølge kraftig nok til at slå en eskimo omkuld os med det samme. Selv om vi intet termometer havde, kunne man mærke at temperaturen var omkring de 35-40 grader. Vi fik gaflet en taxi som kørte os hen til Jysk Hostel, New Road Guest House, hvor vi blev indlogeret i det højeste tårn, i det yderste værelse. Et herligt Aircondition’eret lokale med fryser og 2 dobbelt senge. Efter en afslappende formiddag gik vi en tur ned for at finde lidt mad i byen. Gaderne var fyldt med små boder der tilbød alt fra frugt til friturestegt lever. Vi valgte dog at indtage vores første Thailandske måltid på en restaurant i det lokale center. Resten af dagen gik stille for sig. Far, mor og jeg fik bestilt et skræddersyet sæt tøj og efter en omgang kinesisk mad til aften tog vi en drink i baren.

d. 2. marts – dag 158 – Smeltende turister i tempel

Planen blev lagt over morgenmadsbuffeten. Vi skulle ind og se templer. Temperaturen var tæt på de 40 grader, lidt mere end forrige dag. Desuden var der et lille problem med vores planer, turister uden lange bukser var ikke velkomne i templet, så jeg måtte i mine tunge lange cowboybukser før vi forlod hostel’et. Vi gik ned til floden og fangede en både som tog os ind til Bangkok downtown. Da vi ankom, ville Anton meget hellere vente på os udenfor, til vi havde set færdigt, hvilket også blev accepteret. Da vi havde set Guld og glimmer nok til at en fattig bondedreng burde besvime fandt vi vejen tilbage til Anton. Vi fik lidt frugt og tog ellers båden igen til China town. De tæt pakkede gader, hvor man ofte måtte mave sig forbi varebiler og scootere havde alt fra plastic masker til guldure til salg. Da vi havde fået hele familien med igennem forsøgte vi at finde vejen tilbage gennem mange gader der endte blindt og førte os ud til områder med lokale mekanikere og andre med små Buddha templer. På vores værelse bestilte Anika og mor en times massage mens far fik kontakt til Henning, hans fætter, som med sin kone havde tilbragt endnu en måned med hans kammerat Arne på ferieøen Koh Pangtan. Vi blev inviteret over så vi købte busbilletter til næste morgen. Om aftenen tog vi ind og så et fint teater / dansestykke om Thailands historie.

d. 3. marts – Dag 159 – Gensyn med en gammel kending

Klokken 4 var det ud af hotellet, taskerne på ryggen og med en taxi over til busstationen. Morgenmadden bestod af Hashbrowns og sandwich på burgerking. Resten af dagen, stort set, stod på bus og 2 både. Ikke meget at sige, de fleste af os sov og vågnede og sov i mange timer. Vi blev modtaget i Arnes ladbil på havnen. Arne, Henning og deres damer tog pænt imod os, vi spiste på en fin lokal restaurant og nød en drink med de lokale fiskere på havnen. En dejlig aften blev efterfulgt af en dejlig seng at sove i, i de fine nybyggede værelse vi havde fået stillet til rådighed.

d. 4. marts – Dag 160 – På jagt efter Nemo

Efter en afslappet formiddag med friske croissanter, Arne havde hentet til os i den største by på øen, lånte vi snorkel udstyr af Arne så vi var klar til at udforske en af de mange øens bugter. Hov... for resten brugte vi formiddagen på at leje 3 scootere, vi havde jo behov for et transportmiddel til at komme rundt. Da vi kom ned til stranden hoppede vi i vådsko, svømmefødder og snorkel og gik ud i havet. Med det samme var der faktisk små koraller, med små fisk svømmende omkring. Overraskede og med antændt nysgerrighed begav vi os ud på dybere vande. Timer gik før vi kom tilbage til stranden. Nye fancy koraller og fisk blev ved at dukke op og overraske os. En af dagens vilde oplevelser for mig og far var mødet med en 1 meter eller mere lang barracuda (en lang sølvblå fisk), som kom svømmende tæt forbi os. Efter en dag med gode oplevelser nød vi en middag på det samme sted som Arne havde vist os dagen før. Lækker mad til en god pris.

d. 5. marts – Dag 161 – Ind i en afslappet rytme                    

Næste dag vidste vi hvordan det hele virkede. Købte selv morgenmad på 7-eleven og tog alle ud at svømme hele formiddagen, hvorefter vi spiste og spillede kort i skyggen. Resten af dagen gik uden store hurlumhej numre. De små lavede lektier og vi andre fandt noget andet at bruge tiden på. Det føltes dejligt ikke at være på farten, at have en base hvor man rigtig kan slappe af.

d. 6. marts – Dag 162 – My wok and me

Pigerne og jeg havde meldt os til et kokkekursus på den anden side af øen, så far og Anton brugte dagen på at kører rundt på scooterne og rigtig far-søn hygge. Vi mødte op i en bar ejet af 2 danske piger hvor en Thai dame oppe i årene guidede os igennem 4 klassiske Thai retter (Grøn karry ret, forårsruller, Phad Thai og citrongræs + kokosmælk suppe). Vi nød 4 timers undervisning sammen med 2 andre par. Resterne fik vi med hjem, så havde vi også styr på aftensmaden. Om eftermiddagen besøgte Mor, Far, Klara og Anika desuden naboen, som gav elefant riddeturer. Desværre levede det ikke helt op til deres forventninger, da det kun var en kort tur. Men men, der var en legesyg abe, så det hele var vidst okay.

d. 7. marts – Dag 163 – Kan man lave andet end at dykke på denne ø? heldigvis ja.

En af rejsens mest hyppige morgenmadsdebatter havde temaet: Hvad skal vi lave i dag? Og sjovt nok var det også tilfældet i dag. Pigerne ville gerne ud at shoppe og vi drenge ville hellere ud at prøve waveboarding (snowboarding på vand). Så vi delte os, desværre var der for meget vind i dag så boardet blev udsat til klokken 4 om eftermiddagen. Med få alternativer valgte mig og far så at tage ud at dykke lidt. Anton ville ikke med så han blev hjemme i lejligheden. Vi svømmede mod bølgerne rundt om en ø, der var forbundet til stranden med en lille tange. På lavt vand ødelagde bølgerne korallerne, så der var ikke meget ved at dykke. Vi havde en hård adrenalinfyldt svømmetur ud på det dybe vand, men blev hjulpet ind på den modsatte side af vinden. Efter en portion mad ringede waveboard-manden og sagde der var bedre vejr nu. Snart efter sad