English: Loads of new memories from Laos and Thailand, to great to stay in silence, ill sit down and translate some of the best stories from you before the end of the world, im afraid the clock has hit 01:00, so once again i leave you without an story, im sorry.
Dansk: Masser af oplevelser. Spøjst at tænke på at i starten i USA lagde jeg historier ind hver 3. dag, men nu går der 2-3 uger. Vi kommer hjem om 6 dage, håber i kan klarer jer med det her til vi snart ses.
----------------------------------------------------------
d. 29. marts – Dag 185 - Shang Rai
I dag trængte vi alle til at slappe af på hver vores måde i byen, efter gårdagens vandretur. Anton og Klara lavede lektier et par timer, hvorefter vi gik i byen, på net cafe, fik en ordentlig regnskylle og så lokale børn øve sig i break dance. Om aftenen spiste vi på et pizzaria. Ikke at pizzaerne kom op på niveau som pizzaer fra Hjallerup eller Pandrup. Om aftenen mødtes vi på Antons og mit værelse og så en film.
d. 30. marts – Dag 186 – Den gyldne trekant
Vi købte en tur, med hotellets rejsebureau til The Golden Triangle. Et udsigtspunkt hvor man floder skilt. Da vi havde hilst på Budha besøgte vi et lille Opiumsmuseum, med et enormt udvalg af opiumspiber. Derefter tog vi hen og så grænsebroen til Burma, hvor vi også fik lidt tid til at shoppe, før turen gik tilbage til Shang Rai. Om eftermiddagen slappede vi af igen. Selvom dagens oplevelser ikke havde været fantastisk store (hvis man ser bort fra fars skænderier med guiden om prisnedslag). Anton og jeg spiste aftensmad på en fin restaurant, ikke lige Anton kop te, da de ikke serverede hans primære føde, fried rice with pork.
d. 31. marts – Dag 187 – Rejsen til Laos
Endnu en rejsedag, denne gang gik turen til Laos. På bus stationen fandt vi en tuk-tuk / ladbil, som ville køre os de 2 timer til grænsen billigt. Efter en sidste Thailandsk middagsmad tog vi en lille båd over Mekong floden, fik lavet Visum og fandt et guest house med en gammel dame der var meget ivrig efter at få fingrene i vores gysser. Eftermiddagen brugte vi på at se den lille grænseby og slappe i vores senge.
d. 1. april – Dag 188 – 2 dages tur ned af den store brune flod også kendt som Mekong floden
Efter morgenmad hos den snaksagelige hostel dame hoppede vi ombord på en lang båd, sammen med 50+ mennesker. Klara fandt en lille hundehvalp ombord som hun legede med de næste 8 timer som sejlturen varede. Da vi ankom ved 6-tiden spiste vi aftensmad hos en inder der havde slået sig ned her, in the middle of nowhere, og havde åbnet en fin restaurant.
d. 2. april – Dag 189 – 2. dag på floden
Morgenmad, sandwiches i håndbagagen og så afsted ned til båden igen. Som en lille overraskelse var båden halvt så bred som foregående dag og 20 andre turister ville også gerne med, så det blev en trang sejltur. Floden var fyldt med liv, trods dens brune forurende udseende. Børn og kvinder arbejde og legede i floden og vandbøfler og elefanter vaskede sig i varmen. Da solen gik ned bag bjergene ankom vi til Luang Prabang. Vi tog med en af de 10 drenge ved havnen som gerne ville sælge deres guesthouse. Vi fik et fint værelse for 70 kr., smed taskerne på værelset og gik ned til flodbreden og spiste aftensmad med insekterne flagrende omkring de kulørte lamper.
d. 3. april – Dag 190 – En dag hver for sig i Luang Prabang
Efter en fælles morgemad, hvor ingen gad de samme ting, blev vi enige om at gå hver til sit. Anika og Klara gik i byen, shoppede og var på netcafe, mor og far tog på nationalmuseum, Anton blev hjemme på hotellet og jeg legede en damecykel og drog ud i byen på udkig efter noget at give mig til. VI aftalte at mødes igen på hotellet ved 2-tiden, men da jeg for vildt og havde fået bykortet væk var jeg først tilbage halv 4. Hjemme på hotellet fandt jeg Anton, som fortalte de andre havde taget en Tuk Tuk ud for at svømme i et l stort, smukt vandfald. Så anton og jeg tog på cafe, fik lidt mad og gik på nettet. Meget mere skete der ikke om aftenen kom de 4 andre hjem og fortalte om det fantastiske vandfald, surt for mig jeg ikke fik chancen for at komme med.
d. 4. april – Dag 191 – Power trekking del 1
Et nyt trekking eventyr var i gang for familien christensen, og denne gang med i den hårdere ende. Vi startede med 15km mountainbiking gennem et bjerget landskab ad grusveje og i 38 graders varme. Da grusvejen stoppede, var vi ved et elefant ressort, hvor man kunne slappe af langt fra byens larm med de store grå monstrer. Efter middagsmad tog vi en båd 30min op af floden til et udtørret springvand, fik en skyller i det algegrønne vand der endnu ikke var udtørret. Klara, Anton og jeg tog en tur på svævebanen højt over skovens trætoppe. Dejligt afslappende. Desværre var turen snart ovre og 2 timers vandring lå foran os igennem junglen. Sent på eftermiddagen nåede vi frem til en lille landsby uden strøm, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi købte noget slik til de lokale børn og spillede freespee med dem en times tid. De sejere drenge spillede pind mellem svin og høns længere oppe i byen. Efter aftensmad mødtes de fleste fra byen i et hus og så fjersyn på byens eneste tosse kasse. Da vi blev trætte af at se Laotiske tv-serier smuttede vi en efter en ind i vores bambus gemakker.
d. 5. april – Dag 192 – Power trekking del 2
Efter omelet stegt over sagte ild, forlod vi landsbyen og gik et stykke tid til vi kom tilbage til floden, der blev vi udstyret med kajakker og redningsveste. Så stod den på 5 timer ned af flodens strømhvirvler. Lige før middagsmaden skete der en kollision mellem Antons kajak og mor og anikas. Det endte med pigerne måtte svømme ned af strømhvirlen, mens Anton beholdt hans tørre fødder, (han var ikke så populær hos pigerne den eftermiddag). Ned af floden sejlede børn i oppustede traktordæk mens mænd og kvinder sled med at skovle sand og grus til cement. Ved 3-tiden var vi igen hjemme i byen. Klara og far tog mig med ud for at se det fede vandfald de havde snakket så meget om de sidste par dage. Fantastisk var det, vi sprang ud fra vandfald og svingede os i et reb hele eftermiddagen.
d. 6. april – Dag 193 – Fra Laos til Vietnam med fly
Planen var at forlade Laos i dag, vi mente ikke det lille land havde mere at byde på. Så vi havde bestilt pas og flybilletter til Hannoi. De vidste sig dog at pasmanden havde narret far, så han brugte en lang formiddag på at diskutere penge, mens vi andre pakkede, slappede af og dulmede gjorde os klart til at flyve med et selskab vi ikke rigtig vidste om var sikkert. Da vi endelig kom ind i flyet viste det sig dog at være okay, selvom kaptajn og besætning snakkede fuldstændigt uforståeligt for standard turister. Da vi havde fået vores bagage og hævet nogle moneter i en atm automat, fangede vi en taxi chauffør der virkede pålidelig. Desværre var det ikke helt tilfældet, vi kørte rundt til 2-3 andre hoteller der mente at de var Jysk hotel. Så efter et par slåskampe og diskussioner med diverse sælgere nåede vi frem til Jysk hotel, som ikke havde nogle dansktalende guider, som vi var lovet, men der var internet, okay værelser og dejligt ro til at sove ud i.
d. 7. april – Dag 194 – Ud i storbyen
Efter en god morgenmad på nabocafeen delte vi os op. Pigerne gik med far og mor ud i byen og shoppede, så dukketeater osv. Mig og anton brugte formiddagen på at checke hotellets internet. Vi fandt hurtigt ud af at Facebook var blokeret på alle landets computere, da den kommunistiske regering ikke følte det var sikkert at lade folk havde adgang til et verdensdækkende netværk, ligeledes var tilfældet med mange andre chatportaler. Om eftermiddagen forlod jeg Anton og gik en tur omkring den store bysø. Spiste en sandwich på en caffe, mens jeg så de lokales mange ritualer der strakte sig fra yoga, jogging, snik-snak til pølsesælgning, meditation og snaven. På vej tilbage, på den anden side af søen begyndte en ikke-sælger lige pludselig at tale til mig. Meget udsædvaneligt. jeg stoppede op og vi snakkede en 10-15min om os selv, byen og familie. Han hed Bing, og tror bare gerne han ville træne sit engelsk. Da jeg kom hjem spiste vi aftensmad sammen og så en film på hotellet.
d. 8. april – Dag 195 – Ha long bay – kandidat til en af verdens nye 7 vidundere
Da byen ikke var så tiltalende at blive i købte vi en 2-dages tur til Ha long Bay. Det tog os 3 timer i minibus, med et lille stop ved en mega souvenir butik. Vi gik ombord i et stort træskib med 3-4 andre par. Mens vi sejlede ud af havnen spiste vi middag med udsyn over flere 100 klippeøer og smukke både der sejlede frem og tilbage med turister. Efter middagen besøgte vi en drypstenshule, som var oplyst af mange forskellige farverige lamper, for at gøre de specielle klippeformationer mere tiltalende. Samme eftermiddag tog vi alle en sejltur i kajakker, Anton blev vidst i kahytten. Vi sejlede mellem de mange både, igennem en naturlig klippetunnel ind til en indsø, hvor der var et lækkert ekko. Til aftensmad fik vi for første gang mulighed for at smage hot pot. En kogende gryde med suppe, hvor man selv kunne putte kød, nudler og grønsager i og lade dem ligge et par minutter før de var spiseklare, slet ikke dårlig spise. Bagefter faldt jeg i snak med det hollandsk par og 2 engelske damer, som jeg havde spist med. Vi brugte resten af aftenen på at drikke den lokale tiger beer og spille et hollandsk kortspil, som hed et eller andet sjovt, jeg desværre har glemt.’
d. 9. april – Dag 196 – Cat ba nationalpark
Om formiddagen blev vi sat i land på en Cat ba, en stor ø, ift. de andre små klippeøer, hvor vi besøgte en stor hule, der havde fungeret som hospital under en krig. Derefter kørte vi hen og blev indlogeret på et hotel, hvorefter de fleste fra båden tog ud på en ø for at se vilde aber, Anton blev tvunget med, men da der ikke var meget plads på den lille båd blev han fri. Jeg selv stak af ud og udforskede den mellemstore by. Jeg fandt et lille internetskur, hvor 30 lokale sad tæt sammen for at komme på nettet, jeg fik klemt mig ind, mens en guide lavede et eller andet fusk med IP-adressen så det blev muligt at komme på facebook, desværre fangede jeg ikke lige hvad han gjorde. Da vi igen var samlet til aftensmad på hotellet, var det desværre ikke noget at råbe hurra for. Maden på båden var meget bedre. Så efter at havde spist hvad der kunne spises sneg vi os i seng.
d. 10. april – Dag 197 – Transport
Som i måske ved er de fleste lande en del større end Danmark, så de fleste seværdigheder indeholder en masse transporttid. Efter morgenmad, gik vi igen ombord på båden et par timer, sejlede in til havnen hvor vores minibus kom og tog os tilbage til Hannoi. Og ja, det var cirka den dag. Vi fik mad på vores stamrestaurant og gik til køjs, trætte i hovedet efter en lang dag på farten.
d. 11. april – Dag 198 – I storcenter og med nattog
Efter morgemad tog mor og far på etnografisk museum. Pigerne, Anton og jeg stenede med computere, film og disney channel. Om eftermiddagen da vi skulle checke ud fra hotellet tog vi hen til et stor shopping center, travede lidt rundt, Anton overtalte mig til at købe en Ipod, da min gamle havde været i stykker i 3-4 måneder, så jeg måtte ned at hæve 3.7 millioner Dong (1100-1200 kr.) Samme aften indlogerede vi os selv i det lokale Nattog til Hue. Mor dobbelt checkede os alle 2 gange om alt var sikkert, da hun havde læst om langfingrede mennesker der ofte var ombord på samme transportmiddel.
d. 12. april – Dag 199 – På luksus ressort i Hue
Far flottede sig og checkede ind på et halvpebberet ressort, med svimming pool, lækre værelser og bløde morgenkåber. Da vi havde smit os i vores senge opdagede jeg at jeg havde glemt kablet til at lade Antons computer op i toget, så jeg spurgte i receptionen om det var muligt at finde, desværre var jeg 5min for sent og toget var kørt. Så jeg gik ned i byen for at finde en IT butik, fandt en lovende stor butik, men de havde ikke noget der kunne bruges, udenfor faldt jeg i snak med en cykkeltaxi mand som mente han kendte en bedre elektronik butik, så med en vis skepsis tog jeg med ham over til hans vens butik. Der var 3-4 lokale mænd som ikke rigtig snakkede engelsk, men de lykkedes dem alligevel at finde en lader til mig for kun 400’000 (120 kr), hvilket var et kup i forhold til prisen derhjemme. Min chauffør fortalte mig på tilbage turen lidt om hans far mor og søskende, han mente ikke selv at have råd til familie. Det var nok en prioriterings sag, men fik alligevel medlidenhed med ham og gav ham et par tusind ekstra i drikke penge. Hjemme på hotellet var Anton færdig med at lave lektier, og glad for at se et nyt strømkabel til computeren. Om eftermiddagen tog jeg en tur i poolen med far og Klara og derefter tog vi sammen ud og spiste ved flodbreden.
d. 13. april – Dag 200 – Krigshistorisk tur i lokalområdet
Efter ca. 3 måneder med inaktive motionsvaner fik far mig endelig med ud på en morgenløbetur klokken halv 6. Vi holdt dog ikke mere end 10min ned langs floden og så tilbage, da temperaturen var enorm og vi var i dårlig form. klokken 8 tog vi på en tur med en gammel lokal spejder, som samarbejdede med de amerikanske tropper under Vietnamkrigen. Han tog os rundt og viste flugtstuneller der var flere kilometer lange, gamle tanks, kirkegårde og jungler hvor der lå gamle moterer, mens han fortalte hvordan den kommunistiske regering gjorde livet hårdt for ham. Efter en lang dag med mange historier, tog vi tilbage til hotellet.
d. 14. april – Dag 201 – Afslapning på hotellet
Meget er der ikke at sige fra i dag: Vi slappede af på hver vores måde. Far og Klara tog på cykeltur i byen, Anika købte en kjole og shoppede og Anton og jeg nød hotellets hurtige internetforbindelse og den dejlige swimming pool.
d. 15. april – Dag 202 – På stranden
Da ingen havde gode ideer til hvad vi skulle bruge den sidste dag i Hue på tog vi til stranden. Da vi kom frem efter ½ time i bus bestilte vi middag på en lokal restaurant, der kun havde ris og fisk. På en eller anden måde fik de snydt os til at bestille 6 fisk, da de mente der kun var nok for 1 person. Efter 1½ times venten med kortspil og snak kom fiskene endelig på bordet. Ikke noget kønt syn. Det lignede mere noget der var skyllet op på stranden. Vi nippede lidt til det før vi fik regningen og blev chokeret over det kostede os godt 1 million, mere end det dobbelte af hvad vi normalt spiste for. Heldigvis blev eftermiddagen reddet af en lokal universitetsstuderende pige, som kom og solgte os ananas, mens hun fortalte masser af historier. Om hendes liv, hendes land og fremtidsmuligheder. Vi brugte de næste 2-3 timer på at lytte og snakke med hende. Far, Klara og jeg gik en tur ned til strandkanten og så de lokale unge pjatte i de enorme bølger, som ikke ligefrem var børnevenlige. Om aftenen, efter jeg havde vundet over far i pool et par gange, tog vi et nyt nattog mod Nha Trang. Så mens vi fik en god nats søvn i de 3 etager høje køjer kørte vi 12 timer længere sydpå.
d. 16. april – Dag 203 – Nha Trang
Vi blev indlogeret på et 15 etager højt hotel, med 2 rum på hver etage. Anton og Klara tog en tur i poolen, vi fik lidt at spiste på en restaurant, ikke videre godt, men spiseligt. Vi havde god udsigt fra 11. etage ud over havet, men stranden var ikke videre delikat, med skrald flydende i et bredt belte langs hele stranden. Om aftenen fandt vi en lækker Italiensk restaurant med superb mad. Anika og jeg nød en indbagt pizza (Calzone), mens de andre prøvede andre italienske specialiteter. Den let buttede ejer, var meget snaksagelig, han tog Anton med på sin scooter over til en elektronikbutik, for at skaffe en ny ledning til computeren, da den jeg havde købt havde dårlig forbindelse i stikket. De kunne finde en til i morgen, så vi lovede at komme igen.
d. 17. april – Dag 204 – Båd tur i havnen
Da alle var oppe af deres senge tog vi en taxi til havnen, hvor vi legede en båd til at sejlede os rundt til 4 øer der lå tæt ved kysten. 1. stop var et akvarium udformet som et sørøverskib. Det var ikke noget specielt, for os der havde set så mange akvarier, men der var mange lokale, som havde en stor oplevelse der. De havde en masse megafisk og skildpadder i skibets bund, men akvarierne var så små, så de havde ikke meget plads at bevæge sig på. Da vi havde set akvariet gik Anika, Klara og jeg rund om en sø, hvor der var en masse figurer, gode til at tage sjove billeder med. Derefter sejlede vi hen til en anden ø hvor man kunne snorkle. Desværre kunne man ikke se meget , da der var 8-10m til bunden, så i stedet lavede far, Klara og jeg nogle seje udspring fra båden. Klara og jeg brillerede over for far med vores saltoer, som han ikke helt havde modet eller alderen til at kaste sig ud i. Resten af dagen brugte vi lang tid på at blive taget ved næsen. Vi var sultne så ville have frokost. Desværre var den eneste engelsk talende guide på båden kun i stand til at sige 5-6 ord på engelsk, så de sejlede os hen til et eller andet fiske opdræt og nægtede at lade os låne en telefon til at ringe til selskabet vi havde købt turen af. Til sidst fik vi da lov, og blev kørt hen til en fin strand med gode liggestole og dejlig mad. Efter maden ville vi leje en stor gummibanan, man kunne få en tur på efter en moterbåd. Vi blev lovet 15min minutter for det vi havde betalt, men efter 5 faldt vi af for 2. gang og han sejlede ind til land med Klara og mor, mens vi flød rundt mit ude på havet i vores redningsveste. De trak bananen på land og kom ud med båden for at hente os. Vi brokkede os højlydt og prøve at forklare ham en lille smule om hvordan klokken virker. Til sidst da vi var trætte af at flyde rundt i vandoverfladen sejlede han ind og hentede bananen igen og vi fik 7-8 min mere, hvor han gav den fuld gas, til han mente vi havde fået nok. Da vi kom tilbage til land var vores taxi der ikke som lovet, så vi tog en anden og bad hotellet om at betale. Heldigvis endte dagen godt, tilbage på den italienske restaurant, med vin og en ny pizza. Pizzamanden havde hentet ledningen, selvom vi ikke havde betalt ham endnu og den kostede kun 6 kr.
d. 18. april – Dag 205 – Da Lat
Vi forlod byen med minibus 5 timer til Da Lat, en by med en stor sø, som desværre var udtørret, så den var ikke så imponerende. Fandt et hotel, besøgte Crazy House, et ”hotel” hvor hver eneste rum var bygget med tema. Man gik rundt på små broer og stier, ret skørt og en god oplevelse. Damen der ejede var hele tiden i gang med at bygge flere skøre rum til hotellet. Da vi var færdige mødte vi en veltalende guide, med masser af gode anbefalinger, som vi aftalte at tage på en 2 dages tur med den næste dag. Om aftenen fandt vi en lokal fin restaurant holdt selskabsfester, de forstod ikke meget engelsk, men vi fik da bestilt lidt mad som faktisk smagte udmærket.
d. 19. april – Dag 206 – En lektion i livet på landet i Vietnam del 1
Kort efter morgenmaden var indenbords kom vores nye guide, vi mødte dagen før og samledes os op på hotellet. Vi tog ud og så på alle de ting der nu er at se på i lokalområdet. Første stop var en gigantisk stor hvid Buddha i en blomst, specielt, men så alligevel ikke. Så fascinerende er det dog ikke at se en ny Buddha her i Indokina. Da vi lige havde slået en runde omkring ham gik turen videre ud for at se, pagoder, blomster gartnerier, udsigtspunkter, et gigantisk vandfald og endnu et lille tempel. Da vi rendte lige ind i en regnbyge valgte vi at spise frokost på en lokal restaurant med blik tag. En dejlig lyd at nyde sin varme mad til. Med fyldte maver gik turen videre til en silkefabrik og en dame der lavede sin egen snaps. Ved 8 tiden, da det var helt mørkt kom vi til ressort’et hvor vi skulle overnatte. Maden var ikke specielt god, og vi blev ikke mere sultne da vi så en rotte komme løbe over væggen ind til køkkenet. Så vi gik halv sultne i seng, efter at havde leget lidt med det knæklys jeg fik i julegave, i Chile.
d. 20. april – Dag 207 - En lektion i livet på landet i Vietnam del 2
Mor, far, Klara og jeg startede dagen med en morgendykkert i poolen, den blev dog kort, da man ikke kunne se gennem vandet, der var blade på bunden og en frø flydende i overfladen. Efter en morgenmad på resort’ets dejlige restaurant tog vi på det lokale marked hvor alle var efter os, da størstedelen af dem ikke havde set en turist de sidst 10 år. Da vi fik mast os væk fra markedet og ind i minibussen gik turen til rismarker, ris-tørring på den ene halvdel af vejen, lokales bambushytte hjem, en familie der dyrkede champignoner, havde en 3m lang kæle kvæler slange og havde mange andre mystiske interesser. Senere tog vi hen til et vandfald, spiste lidt frugt og fik en dukkert, så pebbertrær, casionøddetrær alt imens vi fik forklaret og hørte historier. Da vi kom tilbage til Da Lat, tog vi med Mafia bussen, en nat bus med senge der er 20cm for korte til europæer, til Saigon.
