søndag den 18. oktober 2009

Dag 20 - 23 : Det varme USA

Endelig er vi nået ned til en lidt varmere del af de forenede stater. Her er utroligt dejligt, vi behøver ikke gå i jakker og langærmede hele tiden mere. Solen bager løs hele dagen men der er stadig meget koldt om natten og morgenen. De seneste billeder kommer nok først i morgen, for dem af jer der stadig følger med gennem denne tæt beskrevne blog. Klara savner alle sine klassekammerater og er ved at havde fået nok at slemme lærer Poul og Anika. Tak for jeres beskeder og kommentarer på billederne i vores album. Her har i journalen for de sidste 4 dage:


14. oktober – Dag 20 – Steak house i Texas
Da vi havde kørt et par timer og det var et stykke oppe af dagen rullede vi ind i staten Texas. Vejret skiftede mystisk hurtigt, fra gråt og koldt til lyst og varmt.  Vi så en knæler (en mega græshoppe) på pladsen hvor vi spiste frokost. Lidt over middag fandt vi en lækker campingplads i udkanten af byen Amarillo. De første sted med indendørs spa og pool, gratis bordtennis, air hockey, motionsrum, fodbold, basket og tennis. Stedet var solgt til os med det samme. Eftermiddagen gik med at løbe på løbebånd, bade og se på deres berømte, meget store, gavebutik. Om aftenen spiste vi på byens største bøfhus. Vi blev hentet af en gratis limousine ud fra vores autocamper. Man kunne få en gratis 2 kg bøf hvis man kunne spise den på under en time. Vi fik en masse bøffer, spareribs, stegt kylling og kæmperejer, laksefilet og lækkert tilbehør. Et festmåltid for vores sultende familie.

15. oktober – Dag 21 – Slapper dag med biograf
Over morgenmaden fik vi overtalt far til at blive på campingpladsen hele dagen, på betingelse af Klara og Anton brugte 2 timer på lektier og det kunne Anika og jeg jo godt give hånd på. Dagen blev da også brugt effektivt. Efter Klara og Anton havde lavet lektier en times tid, tog vi en løbetur og sprang derefter i poolen. Eftermiddagen brugte vi børn i en biograf nærved hvor vi så en eller anden tegnefilm, hvor en videnskabsmand opfinder en maskine der laver vand til mad og ender med at oversvømme jorden i mad. Alt imens mor og far rensede autocamperen og ellers nød stilheden med bøger og chatten. Senere tog mig far og Klara et spil tennis, mens Anika lavede pizza til os alle, desværre var ovnen meget dårlig så det tog ret længe, men de blev gode. Om aftenen nåede vi alle undtagen Anika lige endnu en tur i motionsrum og pool.

16. oktober – Dag 22 – Santa Fe, Texas
I dag var planen at vi stod op meget tidligt, eller mor og far gjorde mens vi stadig halv sov og kørte af sted, klokken var vidst omkring 7, men vi havde kun kørt i 20min før vi skulle stille urene endnu en time tilbage. Omkring lidt over middag var vi inde ved en by i Texas som hed Santa Fe. Vi stoppede ved et børnemuseum, med en stor naturlegeplads for små børn. Klara tog Anika og Anton i hånden og brugte et par timer derinde på at udforske og lege. Mor og Far tog en lur i camperen mens jeg selv gik en tur ned og så byen an, med min pung, mit kamera og min bibel. Da jeg kom tilbage en 1½ senere var de andre klar til at gå en tur i byen så jeg fulgte med, da jeg ikke havde noget bedre at lave. Vi kom dybt ind i byen, så Amerikas første nulevende kirke, en masse smykke sælgere og flotte kunstværker. Vi brugte en god dag på at snakke med lokale, købe smykker til pigerne og få røverhistorier af forskellige snaksaglige mennesker. Vi fandt en campingplads, men de ville ikke havde os da de ikke kunne lide børn, man skulle være 55+ år. Overfor var der heldigvis en campingplads der ville have os.

17. oktober – Dag 23 – Middagsbuffet på et kasino i New Mexico
Mor stod tidligt op og lavede pandekager til os til morgenmad, var lækkert. Derefter kørte vi et par timer til vi kom til en skov, hvor vi kunne få brugt benene lidt.  Der var nogle stejle stiger, flotte klipper med et lille vandfald og en flink naturmand som lagde mad ud til nogle dyr. Vi fik lidt snak og rørt os godt inden vi kørte videre ind i New Mexico. Vi kørte et par timer og klokken var over 3 før vi fik noget frokost. Der var ikke så meget der hvor vi kørte, kun en vej, en togbane og ellers bare hede så langt øjet rakte. Der kørte lange tog langs med os med mere end 100 godsvogne efter sig. Pludselig var der et stort hotel og kasino hvor vi kunne de havde en stor buffet. Vi betalte 20$ og måtte spise alt det salat, hav mad, italiensk mad, asiatisk mad, spansk mad, amerikansk mad, supper og kager som vi kunne. Det hele smagte fantastisk lækkert. Så lidt over en time efter skulle vi havde 6 tjenere til at rulle os ud i vores camper, fordi vi var blevet så runde. Sent om aftenen fandt vi en lækker campingplads med den bedste internetforbindelse. Vi fik snakket med Lisbeth som er i nord Thailand nu over et telefon program på computeren (Skype). Derefter sov vi alle godt.

4 kommentarer:

  1. Det er bare helt vildt at følge med gennem staterne - ikke mindst cowboyland.kh. Nørresundby

    SvarSlet
  2. Hej Fam. paa tur. Godt skrevet - og tak for snakken. I faar vist spsist ret godt ? ;) Pas paa naar I kommer til Thailand, her er snack dagen lang. Vi ses i Sydney!

    SvarSlet
  3. Hejsa.
    Tak for de de spændende indlæg. Dejligt at i nyder de mange oplevelser. Kan se at i har prøvet pandekager til morgenmad :-)
    Hej hjemme er bladene snart blæst af træerne, og der er god glæde af ilden i brændeovnen. Sommertiden slutter i dag, og vi sidder og ser standup fra Las Vegas :-)
    Hyg jer.
    Kærligste hilsener fra Vestbjerg.

    SvarSlet
  4. Hej i dejlige mennesker.
    Tak at vi også må få del i jeres oplevelser ude i den store verden. Godt skrevet Kasper og nogle gode billeder.
    I er nu nået hen hvor Arne og jeg kørte for 25 år siden. Håber vi ses i Bankok.
    Pas godt på hinanden.
    KH. SØTTER & HENNING.

    SvarSlet