Dag 24 - 31 - En tur i Vegas, Grand Canyon og en masse mere

Så hører i endelig fra os igen. Håber ikke i helt har glemt os. Har oplevet en masse den sidste uge, men der har været en kamp om at få fat i computeren når den var ledig så har først nu fået lagt billeder ind og skrevet bloggen til jer. Vi savner jer alle sammen derhjemme, det er vildt at vi har været væk i en hel måned og sammen med vores familie 24 - 7. Vi har ikke brækket vores ben i Grand Canyon, ikke vundet en million i Vegas, men  har ikke givet drømmen om en god rejse op. Kærlige hilsner. Familien Christensen (Kasper).

18. oktober – Dag 24 – I kirke og slapper dag

Vi tog ind til byen for at finde en kirke via GPS’en. Da vi var 200m fra holdt vi foran en stor kirke, men da vi kom ind viste det sig at de bare spiste sammen og først skulle havde gudstjeneste et par timer senere. Vi forlod dem efter en snak og gik om bag kirken. Der fandt vi hvad GPS’en havde ledt os til. En lille (bibel troende) frikirke. Vi holdt søndags skole sammen med de 10 andre som var der og var derefter med til en hyggelig og sjov gudstjeneste (syntes jeg). Da vi havde prist gud, hørt en prædike og taget del i nadveren tog vi ned i den lokale by for at se hvad der skete. Desværre var næsten alt lukket, så vi endte med at tage ind og handle lidt og derefter videre tilbage til den campingplads vi lige havde forladt og brugte resten af dagen der på lektier, madlavning og så et par film vi havde lejet for 1$.

19. oktober – Dag 25 – The Petrified Wood, Arizona

Dagen i dag kørte vi ind i igennem en nationalpark fyldt med træer, som igennem 200 millioner års lagring i sand og vulkanaske er blevet til sten og diamanter. Vi lavede en masse sjove film og billeder og hyggede os rigtigt. Det var en god dag, hvor vi skiftes vis gik og kørte fra sted til sted og så de flotte landskaber. Anika lavede supper med gulerødder, løg og nudler til os som aftensmad. Var lækkert, især fordi hun fik bagt et vellykket gullerodsbrød til.

20. oktober – Dag 26 – Et vulkanområde

Først på dagen kørte vi over til ”købmanden”, den store købmand, som havde ma sser af dejligt frugt og mad. Da vognen var blevet fyldt tog vi af sted ud at se en lille nationalpark, hvor der for under 1000 år siden havde været et vulkanudbrud. Vi gik op på toppen af hvad far sagde var en vulkan, men selvom bakken var fyldt med sorte sten, var der intet krater på toppen. Da vi nåede op fandt vi en dynge grankogler og en stor pind. Der gik ikke længe inden jeg fik lanceret et slag rundboldt. Bagefter smuttede vi lidt videre, kom hele tiden tættere på Grand Canyon. På vejen stoppede vi og spiste ved gamle ruiner og store huller i jorden som floden havde lavet. Til frokost fik vi fest mad, rejer, laks, spinat og lækkert brød. Meget mere skete der ikke i dag, vi fandt en lille campingplads uden internet og bestemte os for at stå tidligt op. De næste 2 dage skulle gå med at kravle ned på bunden af Grand Canyon.

21. oktober – Dag 27 – Ned i hullet

 Og sådan skete det. Fars amerikanske drøm om at se gå ned på bunden af Grand Canyon med sin familie gik i opfyldelse. Vi vågnede meget tidligt, fik pakket vores gear sammen og kørte hen til kanten af det store hul. Da vi havde sikret os en sovepladsen og 2 måltider mad til den beskedne pris af 660$ var der en bus som kørte os ud til kanten sammen med alle de andre hike mennesker. Turen gik ellers der ned af, fra hver gang stien drejede om et hjørne så vi et nyt fantastisk syn. Udsigten var utrolig og umulig at fange på et billede. Efter 5 timer nåede vi bunden og fik vist vej til vores sovesale (dorms). Drenge og piger hver for sig, som på en rigtig spejderlejr.  Kl. 5 præcis blev der serveret en 12 oz bøf, bagte kartofler, grønsager og salat,  te og kaffe og en stor chokoladekage. Det var ret så hyggeligt. Vi var 40 mennesker ved 4 langborde. Så måtte man ellers bare sende maden rundt, som vi gør det hjemme på gården. Kort efter maden gik pigerne og jeg i seng, klokken var vidst kun 7. Anton og far gik ned i baren som havde åben til klokken 9. De faldt i snak med 3 sjællændere som også havde gået turen. Tror turen ned af var ca. 11 km. Men vores trædepudder på fødderne var helt smadrede da vi havde dumpet ned fra alle de trin. For resten har jeg glemt at fortælle det mest klamme fra nedturen. Min mave var i prut humør, så lige fra morgenstunden pruttede jeg mega meget. Da vi begyndte at gå ned af bakken bestemte jeg mig for at tælle dem, så jeg kunne se om kunne komme med i Guiness rekord bog. Endte på det skræmmende tal 210 + det løse. Resten af familien var vidst godt trætte af at gå bag mig.

22. oktober – Dag 28 – Opsedasse!

Vi var på det seneste af de 2 morgenmadshold. Det var mest populært at stå tidligt op og komme hurtigt af sted.  Morgenmaden var meget lækker, men vi havde ikke længe til at spise de pandekager, røræg og bacon som blev serveret, for de ville hurtigt have os ud af huset inden vi spiste dem ud af Dalen. Alt maden var blevet bragt derned på ryggen af Muldyr. Det er den eneste måde de får materialer derned. Da vi endelig kom af sted, havde vi en 15 km lang tur foran os op af bakke. Heldigvis gik det ikke så stejlt opad i som det havde gået nedad. Det var en lang og hård tur, hvor vi skiftes hvis overhalede og blev overhalet af vandrende folk og muldyrskaravaner. 8 timer efter afgang nåede vi badet i sved toppen. Da vi havde fået lidt ro på tog vi hen og så en film på storskærm (IMAX) om Grand Canyons, hvorefter vi sluttede dagen af med en Pizza fra Pizza Hut. Lige overfor biografen lå der en campingplads, lidt dårlig kvalitet måske. Vi skulle betale for et bad og internettet var elendigt og virkede kun på en computer. Trods alt var det dejligt at være tilbage i autocamperen.

23. oktober – Dag 29 – The Hoover Dam

Da vi var udsovet efter de sidste 2 dages strabadser kørte vi hen til den verdensberømte dæmning, Hoover Dam. En Dæmning som laver strøm til 1 million menneskers forbrug. Det var en stor dynge cement bygget til at kontrollerer vandmasserne fra Colorado River, som løber igennem Grand Canyon. Da vi havde fået vores guidede tur tog vi videre og fandt en campingplads i varme Las Vegas. Det var en stor campingplads, man nemt for vildt på. Ved 18. Tiden begav vi os ned i byen, men timerne fløj  afsted, så vi nåede kun en brøkdel af de store attraktioner inden Klara var helt flad for energi. Vi spiste aftensmad på et stort hotel og fik en lækker buffet med enormt udvalg. Bagefter fandt vi, efter en del søgen, et monorailtog hjem til vores plads.

24. oktober – Dag 30 – En dag i Vegas

Tiden løb af med sig lørdag formiddag og det blev hurtigt så langt op på dagen at det ikke kunne betale sig at køre videre, så vi blev i sin city en dag mere. Natten før havde far og jeg udforsket nabo  kasinoet og fundet en børneafdeling med masser af bamser der kunne vindes og købes for billetter man vandt i stedet for penge. Så da vi havde slæbt familien med i Cirkus Cirkus kom vi først ud et par timer senere med 4 – 5 bamser. Resten af dagen og natten brugte vi på at se springvand, tigere, rockguitarer, flotte hoteller og vilde rutsjebaner ( ). Blev endnu en lang dag i byen før vi kom hjem i vognen.

25. oktober – Dag 31 – Familien Christensen til katolsk messe

Søndag igen og den lille familie skulle finde en kirke. Dagen før havde mor set en kirke med et Lysende kors på taget, så der tog vi over. Det var en stor katolsk kirke med 3 messer, hver søndag. Vi var vidst over 500 mennesker derinde. Det var en noget anderledes oplevelse end den vi havde fået i de andre frikirker og baptistkirker. Men det siger vel også sig selv, katolikker har jo et andet forhold til bibelen end andre trosretninger inden for kristendommen. Musikken var ellers i høj stil. Et klassisk orkester med 5 – 8 musikere, som spillede på trompet, violin og klaver samt 2 dygtige sangpiger, der ligeså godt kunne havde været med i en opera. Alterbilledet forestillede nogle svævende mennesker, som brændte og tilbad Jesus, se i fotoalbummet. Det var lidt svært at falde til som gæst, da de havde så mange symboler, udråb og skikke vi ikke kendte. F.eks. lavede de tit korsets tegn foran dem når der blev sagt noget og de knælede ned  på taburetter når de skulle forestille at bede, de knælede også før de satte sig ind på bænken, dyppede deres fingre i helligt vand før de gik ud, havde masser af billeder af forskellige helgener og små elektriske stearinlys man kunne tænde på en knap ud fra dem. Det meste af familien prøvede så godt de kunne at synge med på salmerne, læse med i prædike bogen, som så ud til at være ens for mange katolske kirker og gå med op til nadveren. Det meste af tiden prøvede jeg at forklarer Klara en del om Jesus og Gud og hvad præsten snakkede om, hvad tingene vi sang og gjorde betød. Det var en fed chance for mig til at fortælle hende noget, selvom far syntes jeg snakkede for højt så dem bag os blev forstyrret. Klara fortalte mig bagefter uden for kirken at hun syntes hun havde lært noget den formiddag, så jeg var glad. Resten af dagen kørte vi ud over stepperne og efter endnu et shopping eventyr med hele familien, hvor vi fik fyldt bilen med lækkert brød, frugt, kager og morgenmad, kørte vi ind i den sidste stat på vores USA rejse, Californien til mors sang af ”... i Californien. Der sad en lille nattergal tralalalala.”. Vi slog vores autocamper til strømforsyningen langt inde i en nationalpark, kaldt . Først troede vi der var ingen ting, men efter far havde betalt fik vi at vide der både var bad og varm pool. Jeg brugte hele aftenen med søskendeflokken på at lege rodeo tyr i vandet, mens mor og far lavede bøf, salat og kartoffelbåde.