Dag 3-6, Shrek musical, Autocamper og Washington

Hey! Nu får i de næste par dage fra min dagbog, håber i kan følge med. Hvis det hele går lidt for hurtigt for jer kan i læse min faders lidt kortere og knap så opdaterede blog som i kan finde et link til i højre side af skærmen --> Desuden har jeg lagt nogle flere billeder ind, nu med Anikas kommentarer. Håber i alle er glade og lytter til jeres forældres vise ord. Mange hilsner Kasper med familien.
Kasper, Klara og Anton foran Obama's legehus.

------------------------------------------------------

Dag 3: 10630 skridt

Omkring klokken 8 vågnede vi op til en grå, våd regnvejrsdag uden planer for hvad dagen skulle bruges til andet end at vi havde købt billetter til Shrek The Musical kl. 19. Efter endnu en lækker morgenmad, bestemte vi os for at gå igennem Central Park til ”American museum of natural history”. Uden for museet mødte der os en lang kø, så det tog sin tid før vi kunne komme indenfor i tørvejr.  Vi brugte mange timer på at udforske museet, som indeholdt alt fra Big Bang teorier til dinosaurusser. Ved 3 tiden fandt vi en god lille restaurant som solgte pizza slices og bland selv salater. Bagefter på hotellet prøvede vi at få internettet til at virke på vores bærbare, men stadig uden held. Aftenens musical var en super oplevelse som gav os alle nogle nye sange på hjernen og en godt grin.

28. september - Dag 4 – Den nye autocamper og Beno - Ca. 4500 skridt

Dag 4 bragte os endelig uden for den store storby New York City til en lille forstadsby kaldt . Vi stod op et godt stykke oppe ad formiddagen kom vi af sted, fandt et tog, fik alle vores tasker stablet på et par sæder og tøffede af sted. Da vi efter 50 min kørsel ankom til endestationen mødte vi Beno, som vi skulle låne en Autocamper af. Efter et par underskrifter kunne vi endelig komme af sted. Måske var det lidt for hurtigt for da vi kom frem til campingpladsen lidt uden for byen fandt vi ud af vores vandslange var i stykker, så lige nu ligger der en stor vandpyt lige under vores Autocamper. Ellers er det en dejlig autocamper. Vi har fået stoppet alle vores dyrebare ejendele ind i skabene og er ved at vende sig til at vi ikke bare kan spise på restaurant morgen, middag og aften mere. Så vores gode gamle opvaskeordning bliver nok snart sat i gang igen. Det er dog hyggeligt igen at have et fast rum at være i og skabe man kan gemme sine dagbøger i, hvis ikke Anton finder dem og læser dem højt, med et drilsk grin på læben.

29. september – Dag 5 – Fra South Amboy til en skov tæt ved Washington - Ca. 2500 skridt

Den hidtil kedeligste dag på vores rejse var helt klart i dag. Vi vågnede op fra vores dejlige lejrplads, fik lidt morgen mad og satte gang i Autocamperen. Vi kørte et par timer til vi kom til den lille by Lancaster 40 miles uden for Philadelphia, hvor vi ville besøge et lille Amish museum. Der var ikke meget at se. En lille film, som egentligt bare var et Diasshow med en speaker på. Anika faldt vidst i søvn under den og Klara gik en lang tur på toilettet. Oven på biografen var der en gave butik og et par plancher med billeder fra filmen. Det fedeste ved museet var nok vandmaskinen (En lille vandskål som spyttede en vandstråle op i hovedet af en når man ville drikke). Da vi ikke kunne bruge mere tid her kørte vi ellers bare videre. Da klokken blev 8-9 stykker om aftenen nåede vi endelig frem til den campingplads vi kørte efter, som faktisk bare var en skov med et lokumsskur,  det var lidt en skuffelse fra den luksus plads vi var på natten før med kabel TV, internet og varmt vand. Da klokken var 9 fik vi endelig lidt mad og en kop kaffe...  Jeg lod vinduet stå på klem, så jeg kunne lytte til regnen, der blev ved med at sile ned. Jeg lyttede til den mens jeg lå og læste og mens jeg sov…

30. September – Dag 6 – Washington D.C - Ca. 23000 skridt

Da et blev morgen var regnen stoppet. Vi spiste ude på ved et plastikbord.  Bagefter tog vi en kort gang morgengymnastik ved Poul Christensen. Bagefter tog vi lige og checkede træerne for egern, men fandt ingen. Så kørte vi af sted, ind til Washington. Trods de mange biler og mennesker fandt vi en parkeringsplads der var stor nok til det skrummel af en bil vi har. Vi anskaffede os et kort og fandt hurtigt ind til Barrack Obamas ydmyge bolig. Hans kone havde taget nogle skolebørn med ind i haven og lært dem at plante salat, så de kunne blive noget sundere. Det så lidt sjovt ud med en køkkenhave midt på den store græsplæne. Bagefter gik vi en tur rundt og så en masse krigsmonumenter fra 2. Verdenskrig, Vietnam- og Koreakrigen. Bagefter fandt vi en vej med 10-15 gratis museer, som alle var mega store. Jeg fik sat mor, far og resten af børneflokken af ved et luft og rum museum med en ægte rumraket i (apollo 4, tror jeg). Selv gik jeg videre for at opleve byen på egen hånd. Var blandt andet en smut inde og se verdens største bibliotek med 74 millioner bøger eller deromkring. Fandt dog aldrig andet en de sjældne bøger, bibler og fine marmortrapper. Deres store læsesal var kun for folk som havde en specialtilladelse og resten af normale bøger var vidst i en helt anden bygning. Det var for forvirrende for mig, så jeg smuttede videre. Det var dejligt med lidt tid på egen hånd. Jeg snakkede lidt med en sort dame og blev enig med hende om hvor dejlig en dag det var, besøgte en stor baptist kirke. Desværre var det alt for mørkt derinde til at tage nogle gode billeder. Klokken 4 mødtes jeg med de andre og vi kørte ud for at finde et sted at sove. Vi endte op på en god campingplads, bare for at rette op på sidste nat. Og her er vi så nu og regner med at blive her i morgen og gå på opdagelse i de nærliggende bjerge. Mor biksede noget ris og noget kylling, som på en eller anden måde var blevet helt pink, sammen til en god aftensmad, som så lidt sjov ud.