Hey så fandt vi internet igen. Her er lidt rapporter fra de seneste dage. Klara og Anika skrev postkort hjem idag til deres gamle venner og kærester, men har vidst ikke fundet en postkasse endnu. Vi er ligeså stille ved at falde til, håber i alle er glade og passer jeres skole og arbejde. Hehe. Bedste ønsker fra familien Christensen.
P.s. Har du set vores seneste billeder? på:
http://picasaweb.google.com/Hammedhatten
1. Oktober – Dag 7 – En slapper dag
Efter 6 dage med fart på valgte vi at blive på campingpladsen hele dagen og bare samle energi til vores fortsatte rejse. Men en hel zombie dag blev det dog ikke. Anika startede tidligt ud med en løbe tur og vækkede dårlig samvittighed ved mig og far som endte med selv at tage hver vores tur. Klara arrangerede morgengymnastik for dem der havde mere energi tilbage. Dagen sneglede sig af sted og blev varmere og varmere. Det endte med vi alle sad uden for med bærbare, tæpper, kort og frokost. Anton og Klara lavede matematik i et par timer, men det var ikke så sjovt som de havde regnet med, så de blev lidt ”mugne”. Resten af dagen blev brugt på at spille lidt basketball, se hvor vi egentlig var og planlægge en lang bjergvandring til næste dag. Aftenen gik med at se en italiensk filmatisering af pinoccio som sad i vores mini fjernsyn da vi fik autocamperen. Var næsten som at sidde hjemme i vores gode gamle danske stue, med popcorn, sodavand og en bajer til farmand. Vi gik alle tidligere i seng end de andre dage, da vi var trætte og trængte til hvile. Så det varede ikke længe inden der hørtes et kor af snorkende bonderøve over hele campingpladsen.
2. Oktober – Dag 8 – På bjergvandring og gyserløb

Endnu en god dag med mange små nye oplevelser. Vi tog tidligt af sted fra campingpladsen og kørte ind i nationalparken Shenandoah. I udkanten af den var der et lille turistkontor, hvor vi snakkede med en vejleder om hvor der var nogle gode gåture. Så vi drønede af sted ind i vildnisset. Efter et par timer på vejen som gik på toppen af bakkekæden kom vi frem til stedet guiden havde vist os. Det var en fin gå tur op og ned og op og ned på 7 km. Der var mange steder hvor vi kunne kravle helt ud på nogle klipper og se rigtig langt ned og ud mod horisonten. Halvvejs opdagede jeg havde tabt min skridttæller, men det måtte jo ske før eller siden, for den hang meget løs. Efter en hyggelig gåtur kørte vi videre og fandt en camping plads at overnatte på. Det var en større plads end vi før havde været på. En kæde af campingpladser under navnet KoA. De havde et par arrangementer hver dag. F.eks. havde de den dag vi ankom Familie bingo og blinklys køretur igennem skoven. Vi spiste mens der blev spillet bingo, selvom det nok ville være en god træning for Klara i tallene. Men kl. halv 8 tog vi på køretur. Anika, Anton og Klara havde været oppe i butikken og købt lysende gebisser, prinsesse glimmer og knæklys. Der kom en mand med i en firhjulstrækker med en gammel vogn efter. Vognen blev hurtigt fyldt med børn og forældre og en sjovt udklædt dame som børnene kaldte Hairy Haystack kom med for at passe på os. Inde i skoven var der fyldt med skræmmende hulemænd, mænd med grissehoveder og bjørne. Var meget uhyggelig måde at slutte dagen på.
3. oktober – Dag 9 – En naturbro
Lørdag morgen var lidt hård ved alle af os. Internettet havde ikke rigtig virket og vi havde kun en konverter, så vi kunne ikke få ladet alle vores ting op. Far gjorde sit bedste for at få os alle i gang så han bagte pandekager. Det gik lige i hjertet på Klara og Anton, men var ikke lige guld for Anika. Hun savnede sin rødhårede dreng derhjemme. Vi kørte vidst et par timer før vi kom til en stor bro som var blevet skabt af naturen. De havde lavet det hele lidt museums-agtigt som de har for vane her ovre i staterne. Vi skulle næsten igennem et supermarked, fyldt med souvenirs før vi kunne få vores billetter. Det var en flot stenbro med et vandløb under. Lidt længere hende ad stien var der en lille indianer landsby uden rigtige indianere og med et lille vandfald. Derefter fik vi lidt mad og kørte ellers resten af dagen, ca. 400 km tror jeg. Da vi kom frem til en campingplads hen på aftenen faldt vi i snak med vores naboer som havde en lille plys hund der hed Rocko. Mor skraldede kartofler og lavede karbonader til aftensmad, næsten som at være hjemme igen.
4. oktober – Dag 10 – Baptistkirke og udsigtspunkter

Vi havde fundet ud af at der var en Baptist kirke i nærheden af hvor vi sov, hvor der var gudstjeneste i kl. 11, så vi tog derover. Vi kom ca. 1 time for tidligt, så vi brugte tiden på et høstmarked lige omme bagved, hvor alle de lokale bonderøve prøvede at sælge deres æbler og græskar. Gudstjenesten var meget god. Menigheden bestod dog mest af gamle og kraftige mænd og damer. Dog var deres præst stadig ikke pensioneret. Det tog lidt over en time før vi var færdige. Lidt lang tid for Klara, som ikke forstod så meget. Bagefter tog vi hen til et stort bjerg, ved navn Chimney Rock. Der var en elevator, som tog os op til et udsigtspunkt, på toppen af bjerget, næsten 800 meter oppe. Da vi havde set området fra bjergets top, fandt vi en sti der førte os forbi et vandfald og ned til bunden af bjerget. Da vi var nede igen var vi glade for vi ikke skulle gå op ad bjerget. Bagefter kørte vi videre et par timer, som jeg udnyttede til en lille lur. Jeg vågnede til lugten af Karry, kylling, kokos og peperoni gryderet. Det smagte super, vi var i en mørk skov, uden internet. Manden i receptionen sagde vi kunne komme derned kl. 8 og se film og det gjorde vi så. De havde en masse gamle film at vælge imellem, og siden vi var nogle af de eneste på pladsen kunne vi frit vælge. Vi valgte Jumanji, en god film som kun et par stykker af os havde set før. Biografen var ude på taressen, hvor der stod 4-5 gyngestole og en kamin. Klara havde hentet dyner og far lavet popcorn så en god aften var sikret. Da filmen var færdig lidt over kl. 22 skyndte vi os igennem regnen op i vores senge. Mor læste ”Det lille hus på prærien” for pigerne, mens regnen lullede os i søvn.
5. oktober – Dag 11 – Dollywood
Planen fra morgenstunden var følgende. At tage ned og se den lokale Indianer landsby, men siden der var rimeligt dødt i byen valgte vi at droppe det i dag. Der skulle vidst være en stor parade i morgen som de var ved at forberede. I stedet tog vi til Dollywood, som lå et Par miles derfra. Det blev en super dag. En glæde for de 4 børn som var trætte af museer. Dollywood lignede nok mest en blanding af KBH tivoli og Fårup Sommerland. Vi brugte dagen på at udforske Dollys fede rutsjebaner og se på alle de små boder. Efter mange timer med skrig, plask og sukkerpopcorn tog vi af sted for at finde en campingplads. Dagens menu stod på Ovnstegte fisk.
Dejligt at følge jer, underholdende og storslået læsning her fra vores lille bitte land.
SvarSletJeg fik Lilli til at sende mig et link, så jeg også kan følge jer på turen.
Her er det eftertår, blæsten og regnen får de efterhånden flotte blade på træerne til at flyve rundt i gader og stræder.
Fortsat rigtig god tur til jer alle 4, glæder mig til at følge Jer. Knus og kra fra Monas kusine Inge.
Ups! Knus og kram til jer alle 6!! Jeg fik vist forkortet jeres familie en smule - Kusine Inge
SvarSlethej klara jeg håber i har det godt. der er begyndt at blive koldt i danmark men så har vi til gengæld bestilt ferie til tyrkiet i efterårsferien. det glæder vi os til:-)
SvarSletkærlig hilsen sofie bøjgaard thomsen
Vi gør hvad vi kan for at følge med i jeres mange oplevelser - men det er vel nok smart. Herhjemme står det på efterårsvejr, sundhedsuge i mange skoler og lige om lidt efterårsferie, så opløftende at læse/se nyt derudefra - også at få nye mere feminine synsvinkler.
SvarSletMange kærlige hilsener fra Karin
Hej Mona med familie
SvarSletdejligt at se I oplever en masse dejlige ting. Også Baptistkirker, som der er en del af i USA.
I ønskes fortsat super god tur. mange knus Anne Næsby Lund