Dag 164 - 184: Koh Phangan, Det traditionelle tailand og Shiang Rai

English: I'm afraid you will have to wait for a resume from Thailand till later, will fix the pictures first so they can get online. Read about our discoveries in Australia below, if you dare! :)

Dansk: Her er så 20 dages oplevelser fra syd til nordthailand. Billederne kommer så snart jeg har fundet de bedste til jer. Vi tager ind i Laos imorgen, så ved ikke hvad vi har i vente, kendte ikke engang navnet på landet før for nogle få måneder siden. 

d. 8. marts – Dag 164 – En dag alene

Efter en morgentime med lektielæsning til Klara og Anton begav det meste af familien sig ned til havnen og lejede en Longboat med chauffør. Jeg tror de betalte 150kr eller noget i den stil, og så så jeg ikke dem resten af dagen. Selv brugte jeg tiden på at trille rundt i den største by, købe lidt nyt tøj og guffe mig i shakes og Phad Thai. Om aftenen mødes vi igen på en lille restaurant hvor pigerne havde bestilt en 3kg stor Kingfish til os. Det blev et måltid vi ikke helt kunne overkomme så vi tog resterne med hjem i køleskabet.

d. 9. marts – Dag 165 – Pigerne på egne brædder

Tidligt om morgenen ringede far til vores Wakeboard kontakt og fik aftalt en tid til alle eksklusiv mor den samme formiddag. I vandet blev far mig og Anton bedre og bedre til at kører over båden bølger med fuld fart. Anika var næste. Det tog hende lidt tid at komme op, men på sidste forsøg slog hun benene væk under os og kørte 5minutter med fed stil. Klara var den sidste, vi var lidt bekymret for om hendes små arme kunne klare strabadserne. Første gang faldt hun forover, men 2. gang. Boom stod hun op og kørte i 4 minutter som om hun var født på brættet. Det overraskede os alle inklusiv vores lærer som aldrig havde set noget lignende. Om eftermiddagen, tog vi på stranden og nød solen og vandet. Aftenen blev spist med udsigt til den flotte solnedgang. Desværre er det en oplevelse der skal nydes hurtigt hernede, for solen er væk efter ganske få sekunder.

d. 10. marts – Dag 166– Brother date

Efter morgenmadens obligatoriske diskussion om hvad dagen skulle bruges til tog far, mor, Anika og Anton til byen og shoppede, mens Klara og jeg brugte dagen på en lækker strand date. Vi svømmede, solbadede pjattede og spiste lækker mad. Op af eftermiddagen kom resten af familien ned til os. Anton var blevet i værelset for lidt tid med sig selv. Vi spiste, legede og dykkede videre resten af dagen. En simpel, men god dag for alle er jeg sikker på.

d. 11. marts – Dag 167 – Flaskestranden

Stemningen var ikke ligefrem på højeste denne morgen, men det kan den vel ikke være hver dag. Far tog en beslutning for os og valgte vi skulle gå til Bottle Beach. En strand der lå isoleret for moterkøretøjer, så man måtte gå 1½ time over et bjerg for at nå der hen. De fleste af vi unge var skæbtiske over for det, men mig og Anton gik i forvejen og formåede faktisk at muntre hinanden op til et meget højt og niveau. Vi pjattede os hurtigt fremad og kom frem til en dejlig strand med store bølger for første gang meget længe. Jeg så en mand der havde et body surfboard og vi fik lov at låne det. Vi brugte mindst en time på at ride på bølgerne ind mod stranden. Efter middag slappede vi af i hængekøjer. De gamle og jeg læste, Anton og jeg hjælp de lokale med at flytte en super stor bådmoter op i en bil, Anton, Klara og jeg fandt en kokusnød vi legede med i bølgerne. Vi fik masser af sjov også på vejen tilbage over bjerget nød vi at kritiserer far og mor sammen med hende. Hun havde vidst ikke en helt god dag. Sådan er det jo from time to time.

d. 12. marts – Dag 168 – På bølgen blå, marinepark

Fra morgenstunden kørte vi til storbyen Tongsala og kom på den båd som var aflyst dagen før. Den tog os ud til en nationalpark, som vi ikke har set lignende før. Det var en masse klippeøer tæt bevoksede med planter og palmer. Først dykkede vi en time, med de 20-30 andre på holdet. Der var lidt fyldt i vandet, men det var stadig sjovt at få lov at lave saltoer fra bådens kant. Resten af dagen bød på udsigtspunkter, en lagune, middagsbuffet, strandafslapning og kajaksejlads i modvind. Da alt dette var oplevet susede vi hjem over de høje bølger. Så vi var alle lidt tummelumsen. Vi fik noget godt thai mad og faldt en efter en til ro.

d. 13. marts – Dag 169 – Yoga og massage

Da alle var vågne kørte vi alle, minus Anton, 500m hen til naboen for at prøve hvad Yoga var. Timen tog 1½ time, hvor vi lavede mange øvelser der fik selv de mest hærdede af os til at svede. Det var en speciel oplevelse, men sjovt at prøve. Bagefter tog vi på stranden, jeg fik massage med Anika og mor og far og Klara købte et vandkamera og tog ud og fotograferede fisk. Da jeg var færdig hoppede jeg ud til dem, mens pigerne solbadede. Anton gik vidst hjem ret hurtigt, han var i hvert fald væk. Da vi skulle ind fra havet tabte jeg kameraet, så far og jeg brugte en halv time på at lede efter det før vi gav op. Da vi skulle spise aftensmad kom et par hen med kameraet som de havde fundet. Det var dejligt. Da vi kom hjem fandt vi Anton i god behold bag computeren. Alle havde endnu en fin dag på øen, sikke et paradis. En skam mange Af os havde nogle som vi savnede at være sammen med, i stedet for familien. Men man må vel tage det sure med det søde.

d. 14. marts – Dag 170 – En dag alene

Jeg valgte at bruge dagen alene. Sov dejligt længe og kørte til stranden, badede, fik massage og drak smoothies før jeg så de andre ved 5-tiden. Resten af familien havde lidt mere handling i deres dag. Mor, Anika og far gik til Yoga igen, derefter kørte de alle ind på midtøen og prøvede en kort adrenalinsbane. Da de kom hjem havde de købt 2 hængekøjer og et dykkerkamera. Så de fandt mig på stranden og vi fik taget nogle sjove dykkerbilleder. Samme aften kørte far og Klara til Tongsala, hovedbyen, og fik filmene sendt til fremkaldning.

d. 15. marts – Dag 171 – Dagene får struktur

Nu da de gamle og Anika var blevet halvt afhængige af Yoga kunne de ikke lade være med at tage til det endnu en dag. Da de kom hjem tog vi alle til Thongsala og spiste, shoppede og testede et par nye badestrande. Dykkerbillederne var ikke noget at råbe hurra for, lidt som billeder fra et gammelt engangskamera. Om aftenen tog de 5 ud med en flok lokale fiskerer Arne kendte og fangede blæksprutter. Min aftenhygge bestod af nørden på computeren og afslapning på vores lokale restaurant.

d. 16. marts – Dag 172 – Den fjerneste strand på den dejligste ø

Der var stadig et par utestede strande tilbage på vores ø. En af dem var kun tilgængelig med longboat, eller på scooter af en 10km lang grusvej. Pigerne tog en båd, mens vi drenge tog den farefulde kørertur op over bjerget. Jeg væltede et par gange, men Anton og far var i træning så de klarede den helskindet. Vi fandt pigerne på stranden lejede vandscootere og drønede rundt en 20mins tid. Ved 3 tiden tog vi hjem, hentede vasketøj og afleverede scooterne. Den nyeste havde fået nogle ridser som ejeren ikke var tilfreds med. Han forlangte 8000 baht, men far fik ham forhandlet ned i 3000, tror jeg.

d. 17. marts – Dag 173 – Tilbage til Bangkok

Vi sagde farvel til Arne og Anne på havnen, i håb om at ses en anden god gang. Der skulle ikke ske så meget i dag. Vi tog båd, bus og Taxi før vi var tilbage på Jysks guesthouse i Bangkok. Klokken var ca. 22 så restuaranten var ikke åben. Vi nøjedes med at dele et par poser matadormix og kravle op i seng.

d. 18. marts – Dag 174 – Shop amok

Anton blev på hotellet og lavede lektier og slappede af mens vi andre tog en Taxi til byens største shoppingcenter, MGB. Hvor vi købte alverdens ting, som man ikke kan leve uden. Da vi var ved at købe et par ekstra tasker til hjemturen mødte vi Anne og Arne igen. Hello! De havde lidt forretning at gøre i staden. Det var meget mærkeligt vi bumpede ind til dem i sådan en stor by. Jeg tog hjem alene, da vi blev væk fra hinanden. Far, mor og jeg fik prøvet vores skræddersyede tøj, så syersken kunne få lavet de sidste ændringer til vi kom igen. Om aftenen fik vi frikadeller, rugbrød og kartofler med sovs på jysk dansk inspirerede restaurant.

d. 19. marts – Dag 175 – Den burmesiske grænse

Far havde dagen før købt en tur af Jysk, lidt dyr, men noget skulle vi jo give os til. Den skulle tage os op langs Thailand-Burmas grænse og på 8 dage bringe os til Chang Mai. Vi fik vores egen chauffør og minibus, samt en snaksagelig, engelsktalende guide ved navn Lek. Første stop var ved en grænsebro, hvor vi så hvordan de lokale sejlede over grænsen i gummidæk for at arbejde i Thailand og tilbage igen samme aften. Derefter så vi et tempel med en gigantisk liggende Buddha. Sjovt som den bare lå der midt i et hus, men sådan skulle det nok være. Om aftenen tog vi på natmarked og shoppede lidt mere for at stille vores lyst efter at købe ting.

d. 20. marts – Dag 176 – Tempelabe, flygningelejr, vandfald og kongesuite så vi i dag.

Leks program begyndte tidligt vi kørte fra hotellet klokken 7, hen til et tempel som havde adopteret en gibbonabe. Vi brugte en del tid på at lege med den, i stedet for at se endnu et tempel. Derefter kørte vi videre hen til en stor flygningelejr. Det lignede mest af alt en gigantisk negerlandsby som havde lagt på stedet i mange år og vokset sig større og større. Der var en masse børn lige ved vejen som legede og samlede sten. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig, men der var alligevel ikke meget håb for de unges fremtid her. Efter nogen tid drog vi til et 7 etagers vandfald. Step 4-5 havde de bedste brusebadsfaciliteter. Dejligt koldt vand, dog var der ikke rigtig mulighed for at bade og svømme. Vi fik en kop kaffe og mor fik en rundvisning på de lokales trinopdelte kålmarker. Om aftenen kørte vi hen til vores hotel, Anika og Klara fik det værelse den svenske konge engang havde sovet i, da det var hendes fødselsdag i morgen. Så hende og Klara sov godt.

d. 21. marts – Dag 177 – Den 2. fødselsdag på rejsen

Lek havde arrangeret en traditional fødselsdagsfejring for Anika, så efter vi havde sunget for hende og givet hende gaver på sengen (et digitalkamera). Gik vi ud på gaden og ventede til der kom 5 munke forbi. Vi gav dem hver en pose med mad og blomster. Derefter messede de nogle ord over Anika som vidst nok betød, good luck. Derefter cyklede alle undtagen Anton, der hellere ville sove længe, ud og så solopgangen over marker og floder. På det lokale stadion trænede en ung mand thaiboksning, en far med søn fiskede med kastenet i floden og lokale kørte rundt på scooter, mens byen ligeså stille vågnede op. Efter morgenmaden tog vi lidt ind over den burmesiske grænse, eller rettere sagt, vi lejede en longboat som sejlede os op af Salawin, en af verdens længste floder. Da vi efter 1½ times larmende sejlads kom til en strand tog vi en lille svømmetur før Lek og chaufføren havde lavet mad til os. Vi tog en vandretur op af små skovstier og mellem udtørrede rismarker, så en lokal landsby, hvor indbyggerne var kristne og havde en lille kirke med skole og samlingsrum. Derefter fangede vi båden lidt længere nede af floden og tog tilbage til vores minibus. Om aftenen spiste vi en lækker middag efterfulgt af lagkage, i rigtig europæisk stil. Lækkert. Måske ikke den mest normale 18 års fødselsdag, men tror Anika nød den alligevel.

d. 22. marts – Dag 178 – En svingtur

Dagens køretur bød på 1864 sving, ifølge Lek, så det var bare at koncentrere sig om vejen. Vi stoppede ved en varm kilde, hvor man selv skulle blande det kolde vand med det 70 grader varme svovldampende vand fra undergrunden. Vi fik et dejligt fodbad før vi kørte videre på den snoede vej. Vi besøgte et tempel der havde en børnehave, hvor de fattige lokale, som ikke kunne have deres børn med på arbejde efterlod deres unger. Det kostede dem vidst 7-8 kr. om måneden. Vi fik et glas vand, mens vi så børnene danse stopdans og bruge alt deres energi før deres eftermiddagslur. Lek havde købt slik til dem, som de kunne få efter deres lur. Da børnene gik i seng kørte vi hen til en lille landsby, hvor de folk der sætter ringe på deres hals for at gøre dem længere stadig boede. Det var lidt turistet og de ville gerne sælge en masse, men det var også sjovt at se piger og gamle damer med flotte lange halse. Derefter kørte vi til en storby, hvor vi fandt et ressort der lå lidt fra byen, hvor der var en idyllisk rislen af vand og en dejlig have. Om aftenen fik mor, far Anika og jeg en omgang Thaimassage og Klara prøvede oliemassage, som hun nød helt vildt.

d. 23. marts – Dag 179 – Elefanter på tæt hånd

Morgenens første aktivitet, var elefantridning. Vi sad 2 og 2 på ryggen af dem en times tid, til vi havde fået nok af at blive reddet rundt med. Derefter krydsede vi en flod, hvor vi fik lov at bade med dem og vaske dem i mudderet fra flodbunden. Vi pjattede rundt og legede med de ufatteligt store badedyr. Derefter kørte vi hen til en lille park, hvor der var en masse store fisk der gerne ville fodres ”Fish food 10 baht!”. Om eftermiddagen kom vi til et Mudder helsecenter. Hvor de lavede en speciel muddertype der skulle gøre godt for huden. Mor, Anika og jeg fik lagt en maske, mens far og Klara badede i mineralpoolen. Det var slet ikke så dårlig en måde at slutte dagen på.

d. 24. marts – Dag 180 – En lang køretur til Shiang Mai

I dag stod turen på 8 timers straight kørsel, med 2 stop. Først frokost på en lille bar og derefter ved en stor dyb hule, hvor to lysbærere tog os med ind og viste os drypstensformationer der forestillede alt fra indianere til blæksprutter. Ved 5tiden var vi i Shiang Mai, Thailand næst største by, 250’000 indbyggere. Om aftenen spiste vi et sted, hvor meningen var at simulerer den klassiske Thai festmiddag. Vi sad på puder ved små borde på gulvet og fik alt vi kunne spise med fingrene, mens piger dansede for os på scenen. Efter maden gik vi udenfor og så nogle gamle stammedanse og børnelege. En festlig aften, men det blev lidt ensformigt for nogle af os til sidst.

d. 25. marts – Dag 181 – Hvad Shiang Mai har at byde på

I dag tog Lek os på sight seen i byen. Første stop var en paraplyfabrik hvor folk lavede paraplyer helt fra bunden af, uden maskine, malede og solgte dem som souvenirs. Der var en masse folk der gerne ville male på telefoner, kameratasker og bukser, da de intet andet havde at lave. Så vi fik alle en masse håndmalede tegninger på tasker og tøj. Derefter tog vi hen og så hvordan man udvandt silke fra silkeorme, en interessant og enkel proces. Derefter tog vi til Tiger Kingdom, en restaurant, hvor man kunne sidde og se på tigerne lege med hinanden, mens man fik lækker mad. Derefter betalte Anika, mor, Klara og far for at få lov at tage billeder med de dovne missekatte. Derefter delte vi os. Pigerne besøgte en slangefarm, mens vi drenge fik en tur på nogle 4-hjullede crossere oppe i bjergene. Derefter så vi en orkidehave, hvor der var et drivhus fyldt med sommerfugle. Spækket med nye oplevelser og trætte tog vi på fin restaurant og fejrede mor og fars 21. års bryllupsdag samt vores ½års dag på rejsen.

d.27. marts – Dag 182 – malende elefanter og afsked med Lek

Som sidste oplevelse vi havde til gode sammen med Lek, tog vi hen til en stor elefantlejr, hvor 72 elefanter, i alle aldre mellem 1 og 50 år lavede show, badede og malede kunstneriske billeder for os. Efter at blive overrasket over elefanternes fascinerende kunnen tog vi tilbage til byen og sagde farvel til Lek og vores chauffør, som vi efterhånden havde fået et tæt og trygt forhold til. Vi mødtes med mors gamle ØU klassekammerat på en bar, hvor han fortalte hans historie, mens Anton og jeg tog et spil billard. Om aftenen tog vi på natmarked, en helt gade, hvor fortovet var dækket af boder flere kilometer forud. Da vi endnu ikke havde nået enden og var godt trætte tog vi en taxi hjem til hotellet.

d. 28. marts – Dag 183 – Shiang Rai, Den gamle by

På egne ben igen måtte vi selv til at sammensætte vores dag. Vi tog en bus til Shiang Rai, som var en del mindre end Shiang Mai. Hvor vi brugte dagen delt op 2 og 2. Anton og jeg slappede af i vores senge et par timer før vi fandt de andre i storcenterets internetafdeling på øverste etage. Lækkert sted hvor mange unge lokale spillede computer, Wii, sang karaoke og dansede breakdance. Anton og jeg fandt et pizzaria hvor vi fik en pizza. kort efter kom resten af familien det samme sted hen, Klara sneg sig forbi mig og kyssede mig i nakken, det varede et stykke tid før jeg fandt ud af det var hende, hvilket gav Anton et godt grin. Senere mødtes vi på terassen og så Find Nemo sammen, far sneg sig væk, da han aldrig har kunne se noget godt ved tegnefilm.

d. 29. marts – Dag 184 – Vandretur i junglen

Vi købte en tur med en lokal guide. 5 timer gennem junglen. Middagsmaden stod på klisterris og kylling. Efter 4 timers vandring fandt vi det lækreste vandfald, hvor mange lokale børn legede og hoppede fra klipper. Det bedste vandfald Klara, far og jeg nogensinde havde badet i. Vi havde det sjovt et par timer før vi gik det sidste stykke tilbage til civilisationen og tog en taxi tilbage til Shiang Rai. Hvor vi spiste hver for sig, så Bruce den almægtige og faldt død trætte om i vores senge.