The last brick, gone - Den sidste brik, forsvundet

English: Hi. So i've translated alot of our adventures from Thailand, Vietnam, Lao and Cambodia. Unfortunately the USB sticks, which it was saved on has disappeared in the chaos of souvenirs, bags and dirty cloth in our home. But the hunt hasn't ended yet. "The Stick must be found!"

Dansk: Hej ja historierne fra de sidste par dage forsvandt desværre sammen med min USB pind. Jeg leder stadig i lommer og tasker, men stadig uden held. Tak til jer der trofast har holdt ved og læst om hele rejsen, det har været en glæde i rejsehverdagen at skrive til jer.

MvH kasper

Dag 185 - 207: Laos og Vietnam

English: Loads of new memories from Laos and Thailand, to great to stay in silence, ill sit down and translate some of the best stories from you before the end of the world, im afraid the clock has hit 01:00, so once again i leave you without an story, im sorry.

Dansk: Masser af oplevelser. Spøjst at tænke på at i starten i USA lagde jeg historier ind hver 3. dag, men nu går der 2-3 uger. Vi kommer hjem om 6 dage, håber i kan klarer jer med det her til vi snart ses.

----------------------------------------------------------

d. 29. marts – Dag 185 - Shang Rai

I dag trængte vi alle til at slappe af på hver vores måde i byen, efter gårdagens vandretur. Anton og Klara lavede lektier et par timer, hvorefter vi gik i byen, på net cafe, fik en ordentlig regnskylle og så lokale børn øve sig i break dance. Om aftenen spiste vi på et pizzaria. Ikke at pizzaerne kom op på niveau som pizzaer fra Hjallerup eller Pandrup. Om aftenen mødtes vi på Antons og mit værelse og så en film.

d. 30. marts – Dag 186 – Den gyldne trekant

Vi købte en tur, med hotellets rejsebureau til The Golden Triangle. Et udsigtspunkt hvor man floder skilt. Da vi havde hilst på Budha besøgte vi et lille Opiumsmuseum, med et enormt udvalg af opiumspiber. Derefter tog vi hen og så grænsebroen til Burma, hvor vi også fik lidt tid til at shoppe, før turen gik tilbage til Shang Rai. Om eftermiddagen slappede vi af igen. Selvom dagens oplevelser ikke havde været fantastisk store (hvis man ser bort fra fars skænderier med guiden om prisnedslag). Anton og jeg spiste aftensmad på en fin restaurant, ikke lige Anton kop te, da de ikke serverede hans primære føde, fried rice with pork.

d. 31. marts – Dag 187 – Rejsen til Laos

Endnu en rejsedag,  denne gang gik turen til Laos.  På bus stationen fandt vi en tuk-tuk / ladbil, som ville køre os de 2 timer til grænsen billigt. Efter en sidste Thailandsk middagsmad tog vi en lille båd over Mekong floden, fik lavet Visum og fandt et guest house med en gammel dame der var meget ivrig efter at få fingrene i vores gysser. Eftermiddagen brugte vi på at se den lille grænseby og slappe i vores senge.

d. 1. april – Dag 188 – 2 dages tur ned af den store brune flod også kendt som Mekong floden

Efter morgenmad hos den snaksagelige hostel dame hoppede vi ombord på en lang båd, sammen med 50+ mennesker. Klara fandt en lille hundehvalp ombord som hun legede med de næste 8 timer som sejlturen varede. Da vi ankom ved 6-tiden spiste vi aftensmad hos en inder der havde slået sig ned her, in the middle of nowhere, og havde åbnet en fin restaurant.

d. 2. april – Dag 189 – 2. dag på floden

Morgenmad, sandwiches i håndbagagen og så afsted ned til båden igen. Som en lille overraskelse var båden halvt så bred som foregående dag og  20 andre turister ville også gerne med, så det blev en trang sejltur. Floden var fyldt med liv, trods dens brune forurende udseende. Børn og kvinder arbejde og legede i floden og vandbøfler og elefanter vaskede sig i varmen. Da solen gik ned bag bjergene ankom vi til Luang Prabang. Vi tog med en af de 10 drenge ved havnen som gerne ville sælge deres guesthouse. Vi fik et fint værelse for 70 kr., smed taskerne på værelset og gik ned til flodbreden og spiste aftensmad med insekterne flagrende omkring de kulørte lamper.

d. 3. april – Dag 190 – En dag hver for sig i Luang Prabang

Efter en fælles morgemad, hvor ingen gad de samme ting, blev vi enige om at gå hver til sit. Anika og Klara gik i byen, shoppede og var på netcafe, mor og far tog på nationalmuseum, Anton blev hjemme på hotellet og jeg legede en damecykel og drog ud i byen på udkig efter noget at give mig til. VI aftalte at mødes igen på hotellet ved 2-tiden, men da jeg for vildt og havde fået bykortet væk var jeg først tilbage halv 4. Hjemme på hotellet fandt jeg Anton, som fortalte de andre havde taget en Tuk Tuk ud for at svømme i et l stort, smukt vandfald. Så anton og jeg tog på cafe, fik lidt mad og gik på nettet. Meget mere skete der ikke om aftenen kom de 4 andre hjem og fortalte om det fantastiske vandfald, surt for mig jeg ikke fik chancen for at komme med.

d. 4. april – Dag 191 – Power trekking del 1

Et nyt trekking eventyr var i gang for familien christensen, og denne gang med i den hårdere ende. Vi startede med 15km mountainbiking gennem et bjerget landskab ad grusveje og i 38 graders varme. Da grusvejen stoppede, var vi ved et elefant ressort, hvor man kunne slappe af langt fra byens larm med de store grå monstrer. Efter middagsmad tog vi en båd 30min op af floden til et udtørret springvand, fik en skyller i det algegrønne vand der endnu ikke var udtørret. Klara, Anton og jeg tog en tur på svævebanen højt over skovens trætoppe. Dejligt afslappende. Desværre var turen snart ovre og 2 timers vandring lå foran os igennem junglen. Sent på eftermiddagen nåede vi frem til en lille landsby uden strøm, hvor vi skulle tilbringe natten. Vi købte noget slik til de lokale børn og spillede freespee med dem en times tid. De sejere drenge spillede pind mellem svin og høns længere oppe i byen.  Efter aftensmad mødtes de fleste fra byen i et hus og så fjersyn på byens eneste tosse kasse. Da vi blev trætte af at se Laotiske tv-serier smuttede vi en efter en ind i vores bambus gemakker.

d. 5. april – Dag 192 – Power trekking del 2

Efter omelet stegt over sagte ild, forlod vi landsbyen og gik et stykke tid til vi kom tilbage til floden, der blev vi udstyret med kajakker og redningsveste. Så stod den på 5 timer ned af flodens strømhvirvler. Lige før middagsmaden skete der en kollision mellem Antons kajak og mor og anikas. Det endte med pigerne måtte svømme ned af strømhvirlen, mens Anton beholdt hans tørre fødder, (han var ikke så populær hos pigerne den eftermiddag). Ned af floden sejlede børn i oppustede traktordæk mens mænd og kvinder sled med at skovle sand og grus til cement. Ved 3-tiden var vi igen hjemme i byen. Klara og far tog mig med ud for at se det fede vandfald de havde snakket så meget om de sidste par dage. Fantastisk var det, vi sprang ud fra vandfald og svingede os i et reb hele eftermiddagen.

d. 6. april – Dag 193 – Fra Laos til Vietnam med fly

Planen var at forlade Laos i dag, vi mente ikke det lille land havde mere at byde på. Så vi havde bestilt pas og flybilletter til Hannoi. De vidste sig dog at pasmanden havde narret far, så han brugte en lang formiddag på at diskutere penge, mens vi andre pakkede, slappede af og dulmede gjorde os klart til at flyve med et selskab vi ikke rigtig vidste om var sikkert. Da vi endelig kom ind i flyet viste det sig dog at være okay, selvom kaptajn og besætning snakkede fuldstændigt uforståeligt for standard turister. Da vi havde fået vores bagage og hævet nogle moneter i en atm automat, fangede vi en taxi chauffør der virkede pålidelig. Desværre var det ikke helt tilfældet, vi kørte rundt til 2-3 andre hoteller der mente at de var Jysk hotel. Så efter et par slåskampe og diskussioner med diverse sælgere nåede vi frem til Jysk hotel, som ikke havde nogle dansktalende guider, som vi var lovet, men der var internet, okay værelser og dejligt ro til at sove ud i.

d. 7. april – Dag 194 – Ud i storbyen

Efter en god morgenmad på nabocafeen delte vi os op. Pigerne gik med far og mor ud i byen og shoppede, så dukketeater osv. Mig og anton brugte formiddagen på at checke hotellets internet. Vi fandt hurtigt ud af at Facebook var blokeret på alle landets computere, da den kommunistiske regering ikke følte det var sikkert at lade folk havde adgang til et verdensdækkende netværk, ligeledes var tilfældet med mange andre chatportaler. Om eftermiddagen forlod jeg Anton og gik en tur omkring den store bysø. Spiste en sandwich på en caffe, mens jeg så de lokales mange ritualer der strakte sig fra yoga, jogging, snik-snak til pølsesælgning, meditation og snaven. På vej tilbage, på den anden side af søen begyndte en ikke-sælger lige pludselig at tale til mig. Meget udsædvaneligt. jeg stoppede op og vi snakkede en 10-15min om os selv, byen og familie. Han hed Bing, og tror bare gerne han ville træne sit engelsk. Da jeg kom hjem spiste vi aftensmad sammen og så en film på hotellet.

d. 8. april – Dag 195 – Ha long bay – kandidat til en af verdens nye 7 vidundere

Da byen ikke var så tiltalende at blive i købte vi en 2-dages tur til Ha long Bay. Det tog os 3 timer i minibus, med et lille stop ved en mega souvenir butik. Vi gik ombord i et stort træskib med 3-4 andre par. Mens vi sejlede ud af havnen spiste vi middag med udsyn over flere 100 klippeøer og smukke både der sejlede frem og tilbage med turister. Efter middagen besøgte vi en drypstenshule, som var oplyst af mange forskellige farverige lamper, for at gøre de specielle klippeformationer mere tiltalende. Samme eftermiddag tog vi alle en sejltur i kajakker, Anton blev vidst i kahytten. Vi sejlede mellem de mange både, igennem en naturlig klippetunnel ind til en indsø, hvor der var et lækkert ekko. Til aftensmad fik vi for første gang mulighed for at smage hot pot. En kogende gryde med suppe, hvor man selv kunne putte kød, nudler og grønsager i og lade dem ligge et par minutter før de var spiseklare, slet ikke dårlig spise. Bagefter faldt jeg i snak med det hollandsk par og 2 engelske damer, som jeg havde spist med. Vi brugte resten af aftenen på at drikke den lokale tiger beer og spille et hollandsk kortspil, som hed et eller andet sjovt, jeg desværre har glemt.’

d. 9. april – Dag 196 – Cat ba nationalpark

Om formiddagen blev vi sat i land på en Cat ba, en stor ø, ift. de andre små klippeøer, hvor vi besøgte en stor hule, der havde fungeret som hospital under en krig. Derefter kørte vi hen og blev indlogeret på et hotel, hvorefter de fleste fra båden tog ud på en ø for at se vilde aber, Anton blev tvunget med, men da der ikke var meget plads på den lille båd blev han fri. Jeg selv stak af ud og udforskede den mellemstore by. Jeg fandt et lille internetskur, hvor 30 lokale sad tæt sammen for at komme på nettet, jeg fik klemt mig ind, mens en guide lavede et eller andet fusk med IP-adressen så det blev muligt at komme på facebook, desværre fangede jeg ikke lige hvad han gjorde. Da vi igen var samlet til aftensmad på hotellet, var det desværre ikke noget at råbe hurra for. Maden på båden var meget bedre. Så efter at havde spist hvad der kunne spises sneg vi os i seng.

d. 10. april – Dag 197 – Transport

Som i måske ved er de fleste lande en del større end Danmark, så de fleste seværdigheder indeholder en masse transporttid. Efter morgenmad, gik vi igen ombord på båden et par timer, sejlede in til havnen hvor vores minibus kom og tog os tilbage til Hannoi. Og ja, det var cirka den dag. Vi fik mad på vores stamrestaurant og gik til køjs, trætte i hovedet efter en lang dag på farten.

d. 11. april – Dag 198 – I storcenter og med nattog

Efter morgemad tog mor og far på etnografisk museum. Pigerne, Anton og jeg stenede med computere, film og disney channel. Om eftermiddagen da vi skulle checke ud fra hotellet tog vi hen til et stor shopping center, travede lidt rundt, Anton overtalte mig til at købe en Ipod, da min gamle havde været i stykker i 3-4 måneder, så jeg måtte ned at hæve 3.7 millioner Dong (1100-1200 kr.) Samme aften indlogerede vi os selv i det lokale Nattog til Hue. Mor dobbelt checkede os alle 2 gange om alt var sikkert, da hun havde læst om langfingrede mennesker der ofte var ombord på samme transportmiddel.

d. 12. april – Dag 199 – På luksus ressort i Hue

Far flottede sig og checkede ind på et halvpebberet ressort, med svimming pool, lækre værelser og bløde morgenkåber.  Da vi havde smit os i vores senge opdagede jeg at jeg havde glemt kablet til at lade Antons computer op i toget, så jeg spurgte i receptionen om det var muligt at finde, desværre var jeg 5min for sent og toget var kørt. Så jeg gik ned i byen for at finde en IT butik, fandt en lovende stor butik, men de havde ikke noget der kunne bruges, udenfor faldt jeg i snak med en cykkeltaxi mand som mente han kendte en bedre elektronik butik, så med en vis skepsis tog jeg med ham over til hans vens butik. Der var 3-4 lokale mænd som ikke rigtig snakkede engelsk, men de lykkedes dem alligevel at finde en lader til mig for kun 400’000 (120 kr), hvilket var et kup i forhold til prisen derhjemme. Min chauffør fortalte mig på tilbage turen lidt om hans far mor og søskende, han mente ikke selv at have råd til familie. Det var nok en prioriterings sag, men fik alligevel medlidenhed med ham og gav ham et par tusind ekstra i drikke penge. Hjemme på hotellet var Anton færdig med at lave lektier, og glad for at se et nyt strømkabel til computeren. Om eftermiddagen tog jeg en tur i poolen med far og Klara og derefter tog vi sammen ud og spiste ved flodbreden.

d. 13. april – Dag 200 – Krigshistorisk tur i lokalområdet

Efter ca. 3 måneder med inaktive motionsvaner fik far mig endelig med ud på en morgenløbetur klokken halv 6. Vi holdt dog ikke mere end 10min ned langs floden og så tilbage, da temperaturen var enorm og vi var i dårlig form. klokken 8 tog vi på en tur med en gammel lokal spejder, som samarbejdede med de amerikanske tropper under Vietnamkrigen. Han tog os rundt og viste flugtstuneller der var flere kilometer lange, gamle tanks, kirkegårde og jungler hvor der lå gamle moterer, mens han fortalte hvordan den kommunistiske regering gjorde livet hårdt for ham. Efter en lang dag med mange historier, tog vi tilbage til hotellet.

d. 14. april – Dag 201 – Afslapning på hotellet

Meget er der ikke at sige fra i dag: Vi slappede af på hver vores måde. Far og Klara tog på cykeltur i byen, Anika købte en kjole og shoppede og Anton og jeg nød hotellets hurtige internetforbindelse og den dejlige swimming pool.

d. 15. april – Dag 202 – På stranden

Da ingen havde gode ideer til hvad vi skulle bruge den sidste dag i Hue på tog vi til stranden. Da vi kom frem efter ½ time i bus bestilte vi middag på en lokal restaurant, der kun havde ris og fisk. På en eller anden måde fik de snydt os til at bestille 6 fisk, da de mente der kun var nok for 1 person.  Efter 1½ times venten med kortspil og snak kom fiskene endelig på bordet. Ikke noget kønt syn. Det lignede mere noget der var skyllet op på stranden. Vi nippede lidt til det før vi fik regningen og blev chokeret over det kostede os godt 1 million, mere end det dobbelte af hvad vi normalt spiste for. Heldigvis blev eftermiddagen reddet af en lokal universitetsstuderende pige, som kom og solgte os ananas, mens hun fortalte masser af historier. Om hendes liv, hendes land og fremtidsmuligheder. Vi brugte de næste 2-3 timer på at lytte og snakke med hende. Far, Klara og jeg gik en tur ned til strandkanten og så de lokale unge pjatte i de enorme bølger, som ikke ligefrem var børnevenlige. Om aftenen, efter jeg havde vundet over far i pool et par gange, tog vi et nyt nattog mod Nha Trang. Så mens vi fik en god nats søvn i de 3 etager høje køjer kørte vi 12 timer længere sydpå.

d. 16. april – Dag 203 – Nha Trang

Vi blev indlogeret på et 15 etager højt hotel, med 2 rum på hver etage. Anton og Klara tog en tur i poolen, vi fik lidt at spiste på en restaurant, ikke videre godt, men spiseligt. Vi havde god udsigt fra 11. etage ud over havet, men stranden var ikke videre delikat, med skrald flydende i et bredt belte langs hele stranden. Om aftenen fandt vi en lækker Italiensk restaurant med superb mad. Anika og jeg nød en indbagt pizza (Calzone), mens de andre prøvede andre italienske specialiteter. Den let buttede ejer, var meget snaksagelig, han tog Anton med på sin scooter over til en elektronikbutik, for at skaffe en ny ledning til computeren, da den jeg havde købt havde dårlig forbindelse i stikket. De kunne finde en til i morgen, så vi lovede at komme igen.

d. 17. april – Dag 204 – Båd tur i havnen

Da alle var oppe af deres senge tog vi en taxi til havnen, hvor vi legede en båd til at sejlede os rundt til 4 øer der lå tæt ved kysten. 1. stop var et akvarium udformet som et sørøverskib. Det var ikke noget specielt, for os der havde set så mange akvarier, men der var mange lokale, som havde en stor oplevelse der.  De havde en masse megafisk og skildpadder i skibets bund, men akvarierne var så små, så de havde ikke meget plads at bevæge sig på. Da vi havde set akvariet gik Anika, Klara og jeg rund om en sø, hvor der var en masse figurer, gode til at tage sjove billeder med. Derefter sejlede vi hen til en anden ø hvor man kunne snorkle. Desværre kunne man ikke se meget , da der var 8-10m til bunden, så i stedet lavede far, Klara og jeg nogle seje udspring fra båden. Klara og jeg brillerede over for far med vores saltoer, som han ikke helt havde modet eller alderen til at kaste sig ud i. Resten af dagen brugte vi lang tid på at blive taget ved næsen. Vi var sultne så ville have frokost. Desværre var den eneste engelsk talende guide på båden kun i stand til at sige 5-6 ord på engelsk, så de sejlede os hen til et eller andet fiske opdræt og nægtede at lade os låne en telefon til at ringe til selskabet vi havde købt turen af. Til sidst fik vi da lov, og blev kørt hen til en fin strand med gode liggestole og dejlig mad. Efter maden ville vi leje en stor gummibanan, man kunne få en tur på efter en moterbåd. Vi blev lovet 15min minutter for det vi havde betalt, men efter 5 faldt vi af for 2. gang og han sejlede ind til land med Klara og mor, mens vi flød rundt mit ude på havet i vores redningsveste. De trak bananen på land og kom ud med båden for at hente os. Vi brokkede os højlydt og prøve at forklare ham en lille smule om hvordan klokken virker. Til sidst da vi var trætte af at flyde rundt i vandoverfladen sejlede han ind og hentede bananen igen og vi fik 7-8 min mere, hvor han gav den fuld gas, til han mente vi havde fået nok. Da vi kom tilbage til land var vores taxi der ikke som lovet, så vi tog en anden og bad hotellet om at betale. Heldigvis endte dagen godt, tilbage på den italienske restaurant, med vin og en ny pizza. Pizzamanden havde hentet ledningen, selvom vi ikke havde betalt ham endnu og den kostede kun  6 kr.

d. 18. april – Dag 205 – Da Lat

Vi forlod byen med minibus 5 timer til Da Lat, en by med en stor sø, som desværre var udtørret, så den var ikke så imponerende. Fandt et hotel, besøgte Crazy House, et ”hotel” hvor hver eneste rum var bygget med tema. Man gik rundt på små broer og stier, ret skørt og en god oplevelse. Damen der ejede var hele tiden i gang med at bygge flere skøre rum til hotellet. Da vi var færdige mødte vi en veltalende guide, med masser af gode anbefalinger, som vi aftalte at tage på en 2 dages tur med den næste dag. Om aftenen fandt vi en lokal fin restaurant holdt selskabsfester, de forstod ikke meget engelsk, men vi fik da bestilt lidt mad som faktisk smagte udmærket.

d. 19. april – Dag 206 – En lektion i livet på landet i Vietnam del 1

Kort efter morgenmaden var indenbords kom vores nye guide, vi mødte dagen før og samledes os op på hotellet. Vi tog ud og så på alle de ting der nu er at se på i lokalområdet. Første stop var en gigantisk stor hvid Buddha i en blomst, specielt, men så alligevel ikke. Så fascinerende er det dog ikke at se en ny Buddha her i Indokina. Da vi lige havde slået en runde omkring ham gik turen videre ud for at se, pagoder, blomster gartnerier, udsigtspunkter, et gigantisk vandfald og endnu et lille tempel. Da vi rendte lige ind i en regnbyge valgte vi at spise frokost på en lokal restaurant med blik tag. En dejlig lyd at nyde sin varme mad til. Med fyldte maver gik turen videre til en silkefabrik og en dame der lavede sin egen snaps. Ved 8 tiden, da det var helt mørkt kom vi til ressort’et hvor vi skulle overnatte. Maden var ikke specielt god, og vi blev ikke mere sultne da vi så en rotte komme løbe over væggen ind til køkkenet. Så vi gik halv sultne i seng, efter at havde leget lidt med det knæklys jeg fik i julegave, i Chile.

d. 20. april – Dag 207 - En lektion i livet på landet i Vietnam del 2

Mor, far, Klara og jeg startede dagen med en morgendykkert i poolen, den blev dog kort, da man ikke kunne se gennem vandet, der var blade på bunden og en frø flydende i overfladen. Efter en morgenmad på resort’ets dejlige restaurant tog vi på det lokale marked hvor alle var efter os, da størstedelen af dem ikke havde set en turist de sidst 10 år. Da vi fik mast os væk fra markedet og ind i minibussen gik turen til rismarker, ris-tørring på den ene halvdel af vejen, lokales bambushytte hjem, en familie der dyrkede champignoner, havde en 3m lang kæle kvæler slange og havde mange andre mystiske interesser. Senere tog vi hen til et vandfald, spiste lidt frugt og fik en dukkert, så pebbertrær, casionøddetrær alt imens vi fik forklaret og hørte historier. Da vi kom tilbage til Da Lat, tog vi med Mafia bussen, en nat bus med senge der er 20cm for korte til europæer, til Saigon.

Dag 164 - 184: Koh Phangan, Det traditionelle tailand og Shiang Rai

English: I'm afraid you will have to wait for a resume from Thailand till later, will fix the pictures first so they can get online. Read about our discoveries in Australia below, if you dare! :)

Dansk: Her er så 20 dages oplevelser fra syd til nordthailand. Billederne kommer så snart jeg har fundet de bedste til jer. Vi tager ind i Laos imorgen, så ved ikke hvad vi har i vente, kendte ikke engang navnet på landet før for nogle få måneder siden. 

d. 8. marts – Dag 164 – En dag alene

Efter en morgentime med lektielæsning til Klara og Anton begav det meste af familien sig ned til havnen og lejede en Longboat med chauffør. Jeg tror de betalte 150kr eller noget i den stil, og så så jeg ikke dem resten af dagen. Selv brugte jeg tiden på at trille rundt i den største by, købe lidt nyt tøj og guffe mig i shakes og Phad Thai. Om aftenen mødes vi igen på en lille restaurant hvor pigerne havde bestilt en 3kg stor Kingfish til os. Det blev et måltid vi ikke helt kunne overkomme så vi tog resterne med hjem i køleskabet.

d. 9. marts – Dag 165 – Pigerne på egne brædder

Tidligt om morgenen ringede far til vores Wakeboard kontakt og fik aftalt en tid til alle eksklusiv mor den samme formiddag. I vandet blev far mig og Anton bedre og bedre til at kører over båden bølger med fuld fart. Anika var næste. Det tog hende lidt tid at komme op, men på sidste forsøg slog hun benene væk under os og kørte 5minutter med fed stil. Klara var den sidste, vi var lidt bekymret for om hendes små arme kunne klare strabadserne. Første gang faldt hun forover, men 2. gang. Boom stod hun op og kørte i 4 minutter som om hun var født på brættet. Det overraskede os alle inklusiv vores lærer som aldrig havde set noget lignende. Om eftermiddagen, tog vi på stranden og nød solen og vandet. Aftenen blev spist med udsigt til den flotte solnedgang. Desværre er det en oplevelse der skal nydes hurtigt hernede, for solen er væk efter ganske få sekunder.

d. 10. marts – Dag 166– Brother date

Efter morgenmadens obligatoriske diskussion om hvad dagen skulle bruges til tog far, mor, Anika og Anton til byen og shoppede, mens Klara og jeg brugte dagen på en lækker strand date. Vi svømmede, solbadede pjattede og spiste lækker mad. Op af eftermiddagen kom resten af familien ned til os. Anton var blevet i værelset for lidt tid med sig selv. Vi spiste, legede og dykkede videre resten af dagen. En simpel, men god dag for alle er jeg sikker på.

d. 11. marts – Dag 167 – Flaskestranden

Stemningen var ikke ligefrem på højeste denne morgen, men det kan den vel ikke være hver dag. Far tog en beslutning for os og valgte vi skulle gå til Bottle Beach. En strand der lå isoleret for moterkøretøjer, så man måtte gå 1½ time over et bjerg for at nå der hen. De fleste af vi unge var skæbtiske over for det, men mig og Anton gik i forvejen og formåede faktisk at muntre hinanden op til et meget højt og niveau. Vi pjattede os hurtigt fremad og kom frem til en dejlig strand med store bølger for første gang meget længe. Jeg så en mand der havde et body surfboard og vi fik lov at låne det. Vi brugte mindst en time på at ride på bølgerne ind mod stranden. Efter middag slappede vi af i hængekøjer. De gamle og jeg læste, Anton og jeg hjælp de lokale med at flytte en super stor bådmoter op i en bil, Anton, Klara og jeg fandt en kokusnød vi legede med i bølgerne. Vi fik masser af sjov også på vejen tilbage over bjerget nød vi at kritiserer far og mor sammen med hende. Hun havde vidst ikke en helt god dag. Sådan er det jo from time to time.

d. 12. marts – Dag 168 – På bølgen blå, marinepark

Fra morgenstunden kørte vi til storbyen Tongsala og kom på den båd som var aflyst dagen før. Den tog os ud til en nationalpark, som vi ikke har set lignende før. Det var en masse klippeøer tæt bevoksede med planter og palmer. Først dykkede vi en time, med de 20-30 andre på holdet. Der var lidt fyldt i vandet, men det var stadig sjovt at få lov at lave saltoer fra bådens kant. Resten af dagen bød på udsigtspunkter, en lagune, middagsbuffet, strandafslapning og kajaksejlads i modvind. Da alt dette var oplevet susede vi hjem over de høje bølger. Så vi var alle lidt tummelumsen. Vi fik noget godt thai mad og faldt en efter en til ro.

d. 13. marts – Dag 169 – Yoga og massage

Da alle var vågne kørte vi alle, minus Anton, 500m hen til naboen for at prøve hvad Yoga var. Timen tog 1½ time, hvor vi lavede mange øvelser der fik selv de mest hærdede af os til at svede. Det var en speciel oplevelse, men sjovt at prøve. Bagefter tog vi på stranden, jeg fik massage med Anika og mor og far og Klara købte et vandkamera og tog ud og fotograferede fisk. Da jeg var færdig hoppede jeg ud til dem, mens pigerne solbadede. Anton gik vidst hjem ret hurtigt, han var i hvert fald væk. Da vi skulle ind fra havet tabte jeg kameraet, så far og jeg brugte en halv time på at lede efter det før vi gav op. Da vi skulle spise aftensmad kom et par hen med kameraet som de havde fundet. Det var dejligt. Da vi kom hjem fandt vi Anton i god behold bag computeren. Alle havde endnu en fin dag på øen, sikke et paradis. En skam mange Af os havde nogle som vi savnede at være sammen med, i stedet for familien. Men man må vel tage det sure med det søde.

d. 14. marts – Dag 170 – En dag alene

Jeg valgte at bruge dagen alene. Sov dejligt længe og kørte til stranden, badede, fik massage og drak smoothies før jeg så de andre ved 5-tiden. Resten af familien havde lidt mere handling i deres dag. Mor, Anika og far gik til Yoga igen, derefter kørte de alle ind på midtøen og prøvede en kort adrenalinsbane. Da de kom hjem havde de købt 2 hængekøjer og et dykkerkamera. Så de fandt mig på stranden og vi fik taget nogle sjove dykkerbilleder. Samme aften kørte far og Klara til Tongsala, hovedbyen, og fik filmene sendt til fremkaldning.

d. 15. marts – Dag 171 – Dagene får struktur

Nu da de gamle og Anika var blevet halvt afhængige af Yoga kunne de ikke lade være med at tage til det endnu en dag. Da de kom hjem tog vi alle til Thongsala og spiste, shoppede og testede et par nye badestrande. Dykkerbillederne var ikke noget at råbe hurra for, lidt som billeder fra et gammelt engangskamera. Om aftenen tog de 5 ud med en flok lokale fiskerer Arne kendte og fangede blæksprutter. Min aftenhygge bestod af nørden på computeren og afslapning på vores lokale restaurant.

d. 16. marts – Dag 172 – Den fjerneste strand på den dejligste ø

Der var stadig et par utestede strande tilbage på vores ø. En af dem var kun tilgængelig med longboat, eller på scooter af en 10km lang grusvej. Pigerne tog en båd, mens vi drenge tog den farefulde kørertur op over bjerget. Jeg væltede et par gange, men Anton og far var i træning så de klarede den helskindet. Vi fandt pigerne på stranden lejede vandscootere og drønede rundt en 20mins tid. Ved 3 tiden tog vi hjem, hentede vasketøj og afleverede scooterne. Den nyeste havde fået nogle ridser som ejeren ikke var tilfreds med. Han forlangte 8000 baht, men far fik ham forhandlet ned i 3000, tror jeg.

d. 17. marts – Dag 173 – Tilbage til Bangkok

Vi sagde farvel til Arne og Anne på havnen, i håb om at ses en anden god gang. Der skulle ikke ske så meget i dag. Vi tog båd, bus og Taxi før vi var tilbage på Jysks guesthouse i Bangkok. Klokken var ca. 22 så restuaranten var ikke åben. Vi nøjedes med at dele et par poser matadormix og kravle op i seng.

d. 18. marts – Dag 174 – Shop amok

Anton blev på hotellet og lavede lektier og slappede af mens vi andre tog en Taxi til byens største shoppingcenter, MGB. Hvor vi købte alverdens ting, som man ikke kan leve uden. Da vi var ved at købe et par ekstra tasker til hjemturen mødte vi Anne og Arne igen. Hello! De havde lidt forretning at gøre i staden. Det var meget mærkeligt vi bumpede ind til dem i sådan en stor by. Jeg tog hjem alene, da vi blev væk fra hinanden. Far, mor og jeg fik prøvet vores skræddersyede tøj, så syersken kunne få lavet de sidste ændringer til vi kom igen. Om aftenen fik vi frikadeller, rugbrød og kartofler med sovs på jysk dansk inspirerede restaurant.

d. 19. marts – Dag 175 – Den burmesiske grænse

Far havde dagen før købt en tur af Jysk, lidt dyr, men noget skulle vi jo give os til. Den skulle tage os op langs Thailand-Burmas grænse og på 8 dage bringe os til Chang Mai. Vi fik vores egen chauffør og minibus, samt en snaksagelig, engelsktalende guide ved navn Lek. Første stop var ved en grænsebro, hvor vi så hvordan de lokale sejlede over grænsen i gummidæk for at arbejde i Thailand og tilbage igen samme aften. Derefter så vi et tempel med en gigantisk liggende Buddha. Sjovt som den bare lå der midt i et hus, men sådan skulle det nok være. Om aftenen tog vi på natmarked og shoppede lidt mere for at stille vores lyst efter at købe ting.

d. 20. marts – Dag 176 – Tempelabe, flygningelejr, vandfald og kongesuite så vi i dag.

Leks program begyndte tidligt vi kørte fra hotellet klokken 7, hen til et tempel som havde adopteret en gibbonabe. Vi brugte en del tid på at lege med den, i stedet for at se endnu et tempel. Derefter kørte vi videre hen til en stor flygningelejr. Det lignede mest af alt en gigantisk negerlandsby som havde lagt på stedet i mange år og vokset sig større og større. Der var en masse børn lige ved vejen som legede og samlede sten. Det var ikke så slemt som jeg havde forestillet mig, men der var alligevel ikke meget håb for de unges fremtid her. Efter nogen tid drog vi til et 7 etagers vandfald. Step 4-5 havde de bedste brusebadsfaciliteter. Dejligt koldt vand, dog var der ikke rigtig mulighed for at bade og svømme. Vi fik en kop kaffe og mor fik en rundvisning på de lokales trinopdelte kålmarker. Om aftenen kørte vi hen til vores hotel, Anika og Klara fik det værelse den svenske konge engang havde sovet i, da det var hendes fødselsdag i morgen. Så hende og Klara sov godt.

d. 21. marts – Dag 177 – Den 2. fødselsdag på rejsen

Lek havde arrangeret en traditional fødselsdagsfejring for Anika, så efter vi havde sunget for hende og givet hende gaver på sengen (et digitalkamera). Gik vi ud på gaden og ventede til der kom 5 munke forbi. Vi gav dem hver en pose med mad og blomster. Derefter messede de nogle ord over Anika som vidst nok betød, good luck. Derefter cyklede alle undtagen Anton, der hellere ville sove længe, ud og så solopgangen over marker og floder. På det lokale stadion trænede en ung mand thaiboksning, en far med søn fiskede med kastenet i floden og lokale kørte rundt på scooter, mens byen ligeså stille vågnede op. Efter morgenmaden tog vi lidt ind over den burmesiske grænse, eller rettere sagt, vi lejede en longboat som sejlede os op af Salawin, en af verdens længste floder. Da vi efter 1½ times larmende sejlads kom til en strand tog vi en lille svømmetur før Lek og chaufføren havde lavet mad til os. Vi tog en vandretur op af små skovstier og mellem udtørrede rismarker, så en lokal landsby, hvor indbyggerne var kristne og havde en lille kirke med skole og samlingsrum. Derefter fangede vi båden lidt længere nede af floden og tog tilbage til vores minibus. Om aftenen spiste vi en lækker middag efterfulgt af lagkage, i rigtig europæisk stil. Lækkert. Måske ikke den mest normale 18 års fødselsdag, men tror Anika nød den alligevel.

d. 22. marts – Dag 178 – En svingtur

Dagens køretur bød på 1864 sving, ifølge Lek, så det var bare at koncentrere sig om vejen. Vi stoppede ved en varm kilde, hvor man selv skulle blande det kolde vand med det 70 grader varme svovldampende vand fra undergrunden. Vi fik et dejligt fodbad før vi kørte videre på den snoede vej. Vi besøgte et tempel der havde en børnehave, hvor de fattige lokale, som ikke kunne have deres børn med på arbejde efterlod deres unger. Det kostede dem vidst 7-8 kr. om måneden. Vi fik et glas vand, mens vi så børnene danse stopdans og bruge alt deres energi før deres eftermiddagslur. Lek havde købt slik til dem, som de kunne få efter deres lur. Da børnene gik i seng kørte vi hen til en lille landsby, hvor de folk der sætter ringe på deres hals for at gøre dem længere stadig boede. Det var lidt turistet og de ville gerne sælge en masse, men det var også sjovt at se piger og gamle damer med flotte lange halse. Derefter kørte vi til en storby, hvor vi fandt et ressort der lå lidt fra byen, hvor der var en idyllisk rislen af vand og en dejlig have. Om aftenen fik mor, far Anika og jeg en omgang Thaimassage og Klara prøvede oliemassage, som hun nød helt vildt.

d. 23. marts – Dag 179 – Elefanter på tæt hånd

Morgenens første aktivitet, var elefantridning. Vi sad 2 og 2 på ryggen af dem en times tid, til vi havde fået nok af at blive reddet rundt med. Derefter krydsede vi en flod, hvor vi fik lov at bade med dem og vaske dem i mudderet fra flodbunden. Vi pjattede rundt og legede med de ufatteligt store badedyr. Derefter kørte vi hen til en lille park, hvor der var en masse store fisk der gerne ville fodres ”Fish food 10 baht!”. Om eftermiddagen kom vi til et Mudder helsecenter. Hvor de lavede en speciel muddertype der skulle gøre godt for huden. Mor, Anika og jeg fik lagt en maske, mens far og Klara badede i mineralpoolen. Det var slet ikke så dårlig en måde at slutte dagen på.

d. 24. marts – Dag 180 – En lang køretur til Shiang Mai

I dag stod turen på 8 timers straight kørsel, med 2 stop. Først frokost på en lille bar og derefter ved en stor dyb hule, hvor to lysbærere tog os med ind og viste os drypstensformationer der forestillede alt fra indianere til blæksprutter. Ved 5tiden var vi i Shiang Mai, Thailand næst største by, 250’000 indbyggere. Om aftenen spiste vi et sted, hvor meningen var at simulerer den klassiske Thai festmiddag. Vi sad på puder ved små borde på gulvet og fik alt vi kunne spise med fingrene, mens piger dansede for os på scenen. Efter maden gik vi udenfor og så nogle gamle stammedanse og børnelege. En festlig aften, men det blev lidt ensformigt for nogle af os til sidst.

d. 25. marts – Dag 181 – Hvad Shiang Mai har at byde på

I dag tog Lek os på sight seen i byen. Første stop var en paraplyfabrik hvor folk lavede paraplyer helt fra bunden af, uden maskine, malede og solgte dem som souvenirs. Der var en masse folk der gerne ville male på telefoner, kameratasker og bukser, da de intet andet havde at lave. Så vi fik alle en masse håndmalede tegninger på tasker og tøj. Derefter tog vi hen og så hvordan man udvandt silke fra silkeorme, en interessant og enkel proces. Derefter tog vi til Tiger Kingdom, en restaurant, hvor man kunne sidde og se på tigerne lege med hinanden, mens man fik lækker mad. Derefter betalte Anika, mor, Klara og far for at få lov at tage billeder med de dovne missekatte. Derefter delte vi os. Pigerne besøgte en slangefarm, mens vi drenge fik en tur på nogle 4-hjullede crossere oppe i bjergene. Derefter så vi en orkidehave, hvor der var et drivhus fyldt med sommerfugle. Spækket med nye oplevelser og trætte tog vi på fin restaurant og fejrede mor og fars 21. års bryllupsdag samt vores ½års dag på rejsen.

d.27. marts – Dag 182 – malende elefanter og afsked med Lek

Som sidste oplevelse vi havde til gode sammen med Lek, tog vi hen til en stor elefantlejr, hvor 72 elefanter, i alle aldre mellem 1 og 50 år lavede show, badede og malede kunstneriske billeder for os. Efter at blive overrasket over elefanternes fascinerende kunnen tog vi tilbage til byen og sagde farvel til Lek og vores chauffør, som vi efterhånden havde fået et tæt og trygt forhold til. Vi mødtes med mors gamle ØU klassekammerat på en bar, hvor han fortalte hans historie, mens Anton og jeg tog et spil billard. Om aftenen tog vi på natmarked, en helt gade, hvor fortovet var dækket af boder flere kilometer forud. Da vi endnu ikke havde nået enden og var godt trætte tog vi en taxi hjem til hotellet.

d. 28. marts – Dag 183 – Shiang Rai, Den gamle by

På egne ben igen måtte vi selv til at sammensætte vores dag. Vi tog en bus til Shiang Rai, som var en del mindre end Shiang Mai. Hvor vi brugte dagen delt op 2 og 2. Anton og jeg slappede af i vores senge et par timer før vi fandt de andre i storcenterets internetafdeling på øverste etage. Lækkert sted hvor mange unge lokale spillede computer, Wii, sang karaoke og dansede breakdance. Anton og jeg fandt et pizzaria hvor vi fik en pizza. kort efter kom resten af familien det samme sted hen, Klara sneg sig forbi mig og kyssede mig i nakken, det varede et stykke tid før jeg fandt ud af det var hende, hvilket gav Anton et godt grin. Senere mødtes vi på terassen og så Find Nemo sammen, far sneg sig væk, da han aldrig har kunne se noget godt ved tegnefilm.

d. 29. marts – Dag 184 – Vandretur i junglen

Vi købte en tur med en lokal guide. 5 timer gennem junglen. Middagsmaden stod på klisterris og kylling. Efter 4 timers vandring fandt vi det lækreste vandfald, hvor mange lokale børn legede og hoppede fra klipper. Det bedste vandfald Klara, far og jeg nogensinde havde badet i. Vi havde det sjovt et par timer før vi gik det sidste stykke tilbage til civilisationen og tog en taxi tilbage til Shiang Rai. Hvor vi spiste hver for sig, så Bruce den almægtige og faldt død trætte om i vores senge.

En fortælling om Australien, by Anika and Kasper

Hey alle, så er fortællingen fra de sidste 2-3 uger i Australien, undskyld i har måtte vente. Heres some stories from Australia, sorry theve not been out earlier.. Enjoy.

English, by Kasper: After a long time on our own we finally met Klara and the old parents. We bought a pass to Fraser Island, where we used 3 days spinning around in the 100 kilometers of loose sand, floods and bumpy forest roads. We found several clear water lakes with B-E-A-utiful clean water, where we spent tons of time splashing around. One day, we drove to the middle of the island, into the forest and found a dessert. Mom, Anton, Klara, Anika and my friend Lisbeth chose to cross it in the baking heat of the sun, while dad and I drove around and picked them up at the coast. The wildest animal on the island was the Dingoes, a mix between dogs and foxes. We played with a few, but most of them where really shy and not dangerous.

When we came back to the main land again we splittet up. 1 morning we saw dolphins in being fed in Tin can bay and sea turtles cracking out of their eggs by night at mon repo, fighting their way to the big ocean, amazing view. Some days we ate the local favorite food, meat pies. Another day we reunited with the old and Klara and went to Keppel island, a little island in the south end of The Great Barrier Reef, and had fun snorkeling, sailing kayaks, and being dragged after speedboats.

On Valentine ’s Day we went to a little cinema and saw a comedy, at the afternoon we ate chips and burgers at a local roadhouse, just so we didn’t have to sit outside with the hungry mosquitoes. On our way back to Sydney by the inland road we once in a while bumped into Klara and our parents. One of the times we went to a big cow action, where thousands of cows where sold to the highest offer.

In Moree we met long haired workmen, who build houses, 500km from his home. We had a lot of talk and learned him some Danish cardgames. He had a good eye on Anika which frightened her a little. The next day we met picked an old scout college from Ousen (small Danish town) up at the train station, her travel companion had left her, so we took her with us for the last week of our trip. Now with the car packed up, 5 persons, more food and more backpacks we drove around in national parks, saw lazy kangeroos, took a few small hikes and went to short film festival in Canberra. Anika and Mette became really good friends and used a lot of time to cook dinner for us on our little gas burner, shopping and doing girl stuff.

In another carpark, we met alot of curios rainbow parrots. We fed them with som old bread and used a lot of time playing with them and taking pictures, the same afternoon we drove to a nice beach with white sand and lovely swimmingwater. Later we drove to town and ordered a few pizzas, which tasted delicious.

One of the last days we reunited with the old and told stories of our latest adventures. We said goodbye to Mette and left her at the train station. We spent the last night at Lisbeths “Australian friends” where we were more than welcomed. The same night Anika, mom and dad went to see a gay parade. The rest of us were too tired so we stayed home and watched a movie. The next morning Lisbeth, dad and I went to visit Hillsong church a last time. Was a spectacular service and a really nice way to say goodbye to Lisbeth. The rest of the day we spent in the park eating food from India. At 5 o clock we said goodbye to Lisbeth and took  a train to the airport.

Dansk, af Anika: På Fraser island, mødes vi med de gamle og Klara. Vi ræsede rundt i 4-hjulstrækkerne på øen i en 3 dage. Der var op til flere søer midt på øen, så der blev badet i det fantastiske vand. Den anden dag på øen, bed en myrer mig i min store tå, hvilket var en enorm smerte, ufatteligt at sådan et lille dyr kan få så meget opmærksomhed. Da vi ikke vidste hvor farlig giften, den havde sprøjtet ind i mig var, bandt vi noget stof meget stramt omkring min fod og et stykke af benet. et sted midt på øen, var en sand ørken, Klara, Lisbeth, mor, Anton og jeg krydsede, på trods af skarp sol. Far og Kasper kørte bilerne hen på den anden side af ørkenen imens. Mange steder på øen, var der advarsels skilte om at dingoerne (vilde hunde, hvis nogen skulle være i tvivl) kunne finde på at angribe – især børn, så man skulle holde dem under opsyn. Vi så også en 4-5 dingoer på vores tur på Fraser, men ingen angreb.

Da vi kom tilbage til fastlandet, fik bilerne undervogns-vask, så den sure tysker vi lejede bilerne af ikke bliver alt for gal..

De næste par dage skete der en del. Vi var igen på eventyr på egen hånd. En morgen i Tin Can Bay stod vi tidligt op for at se delfinerne i havnen, som trofast var kommet der de sidste mange, mange år, en familie, flere generationer. De var rigtigt søde! Lisbeth og jeg fik købt et par nye neglelakker, og små gummi elastikker til at lave ”backpacker-fletninger” . Vi tog også til Bundaberg for at se nyklækkede skildpadde unger. Det var helt fantastisk! over hundrede små skildpadder, kravlede op af et hul i sandet på stranden, og sprællede med alle arme og ben til de endte i havets bølger! utroligt!

Vi smagte de berømte ”meat-pies” en dag, og tog med de gamle og Klara på en helt fantastisk solskins-vandplaske-ø en dag, hvor vi blandt andet snorklede, kajakkede, og lå på en oppustelig pude bag en speed båd! jeg siger jer, der var mange latter-kramper! en oplevelse jeg ikke vil have gået glip af, blev kaster 10 meter hen af bølgernes toppe som en kludde-dukke!

da vi igen var uden de gamle, tog vi i biografen, fejrede valentins dag. vi kørte igennem 40-50 cm vand, som gik over vejene flere steder. Vi spiste friture fisk, pommes frites og burgere på et lokalt ”Road-house” og var flere gange ved at blive ædt levende af de mange glupske myg.

Flere gange stødte vi ind i mor, far og Klara.. utroligt som de ikke kunne undvære os. En morgen tog vi alle 7 på kvæg-auktion. Alle bønderne havde ternede skjorter og cow-boy hatte, de var dybt koncentrerede, for der var utroligt mange kvæg, og de vil vidst gerne nå hjem inden aftensmad. En aften var vi på en campingplads, hvor vi rent faktisk kunne få lov at lave bål! Det er ellers ikke mange steder de går ind for der i Australien, de har så frygteligt mange regler..

I Byen Moree, var vi to døgn. Byen var blandt andet kendt for deres varme kilder. En lang håret gut, boede på samme campingplads som os, og vil meget gerne snakke.. høj, langhåret og med et stort bredt smil, hver gang han så mig.. 

Dejligt at have Lisbeth ved hånden, så var der en at lave tøse-ting med og kigge butikker med. En eftermiddag i Moree gik vi på café og fik sandwich, og fandt bagefter en frisør som vil klippe mit efterhånden spaltede hår. Om aftenen, hentede Lisbeth, Mette som er spejder i Ousen. Imens kom ham den langhårede og holdt mig med selskab imens jeg lavede æggekage til aftensmad. Da vi havde spist, kom Dave ( den langhårede gut) og vi spillede kort og nogen fik en øl.

Dagen efter skulle der pakkes bil. Nu skulle 5 personers bagage være i bilen, imens 5 personer skulle være i bilen.. noget af et puzzlespil at få til at gå op.

Vi besøgte flere nationalparker, med flokke af dovne kænguruer. Der blev mange timer at sidde stille i bilen, så vi gik en 5-7 kilometer i flere af nationalparkerne, til en afveksling.

En dag fik Kasper også tabt sine briller, så gik der også lidt tid med at lede efter dem. I Canbarra tog vi til kort-films festival. Det var en rigtig fin aften, med mange unge mennesker på en stor græsplæne med storskærme. Det var ikke lige let at holde humøret oppe, og blive enige om hvad der skulle ske, men vi fik det hele til at klappe til sidst. Mette og jeg forsøgte flere gange at bage brød på panden over gasblusset, hvilket faktisk blev et udmærket resultat. I endnu en nationalpark, blæste det op. For første gang i meget lang tid, måtte vi tage lange bukser og trøjer, jakker og huer på. Til aftensmaden lavede vi grøntsags/kyllinge suppe. Vi fik ikke meget søvn den nat, da det blæste voldsomt hele natten, så teltet larmede og vi frygtede at det vil falde sammen. Men det holdt og vi vågnede lettede op over at blæsten var holdt om næste morgen.

køleboksen, var desværre blevet skruet lidt på, så yoghurt, mælk og vandmelon var helt frossen. Efter en lang dag i bilen, kom vi til en campingplads med ovn! hvilket virkelig er en sjældenhed på Australske campingpladser. Mette og jeg fik tryllet en stor lasagne frem, trods der ingen bradepande var, men man er vel spejder og kunne fikse noget med en rulle sølvpapir.

Nogle campingpladser vælger at have låst deres toiletter, så man skal huske at have den lille udleverede nøgle med. Jeg vågnede midt på natten og fik kravlet ned af stigen fra taget, uden at vække nogen. Jeg prøvede at finde den lille nøgle i forruden, hvor den ellers plejede at ligge, men var trængende og fandt den ikke. Jeg løb hen til toilettet i håb om at der var låst op, men det var der ikke, så måtte af med vander bag toilet bygningen, i håb om at der ikke var opsatte videokameraer eller vågne turister. Næste morgen var jeg godt morgen sur.. og det blev ikke mindre da jeg fandt ud af at toilet nøglen befandt sig i Antons bukselommer..

På en campingplads, havde de massere af regnbue-pappegøjer. Vi fodrede dem, og de sad på hænder og fødder af os! det var helt fantastisk! Om eftermiddagen kørte vi til en strand som de gik og pralede med havde verdens hvideste sand.. jeg ved nu ikke om det passer, men det var meget hvids, og vandet var meget blåt og helt gennemsigtigt! en rigtig lækker strand. Vi fik noget sol på de blege kroppe, og gik alle fem i byen om aftenen og spiste pizza, da det var den sidste aften vi var sammen inden vi skulle se de gamle igen.

Da vi var samlet igen og havde fået fortalt om de sidste 10 dages strabasser.. eller hvad det nu var, pakkede vi sammen, smed ud, og vaskede biler. Vi tog afsked med Mette. Da vi havde afleveret bilerne, var alle hotelværelser bookede pga. aftenens bøsse-parade. Vi var så heldige at kunne få lov at overnatte hos Lisbeths, australske familie. Om aftenen tog jeg med de gamle til midtbyen og så bøsse-paraden. Dagen efter tog far, Kasper og Lisbeth i Hillsong-kirke. Klara lavede lektier og mor og Anton diskuterede længe om hvorvidt Anton skulle klippes eller ej. Vi Gik en tur i parken, og købte noget indisk mad. Kl. 17 tog vi til lufthavnen.    

Dag 157 - 163: Hurra for Thailand, en undskyldning

English: Hi there english pals. Yesterday i wondered if any of you still read this blog, which i doubted because nothing new showed up here, please let me know. The 1. of marts we arrived to Thailand, Bangkok. We stayed in a Hostel which was filled with danish people, we spent 3 days in town where we tryed to adjust to the hot temperature, went to see the town and tasted some of the local dishes. Then we went to a small island called Koh Phangtan, where we now have spent the last 4 days relaxing in the sun, snorkling in the low water and enjoying the fresh shakes from the many bars. Its such a sweet medicin for a tired travel man to be here. Dads cousin friend Arne, rented us a nice house and help us with everything we need. So our time here is easy. We also rented 3 scooters (Mom and Anika is not too glad of riding them, but they are getting there). Its so nice to have to time to write to you again. I hope some of you still are here and wish to here from us. So long till next time. Kasper

--------------------------------------------------------------------

Dansk: Hej kære læsere. Jeg er så taknemmelig for alle som påskynder mine beretninger om vores oplevelser i den store vide verden. Desværre har de sidste par uger i Australien bragt mig andre tanker og planer end blogskrivning ind i min hverdag, så i har ikke hørt fra mig i lang tid. Nu er vi ankommet til Thailand og jeg ønsker at lave om på den mangel, så her har i de første historier fra Bangkoks gader og Koh Panghans solbeskinnede terasser. Jeg håber de få af jer der er interesserede i min side af vores historie stadig hænger i, jeg lover jeg en eller anden for resume eller noget i den stil om vores ungdommelige eventyr i Australien. Indtil da må i klare jer med et par lengendariske fortællinger fra Thailand. So long.

d. 1. marts – Dag 157 – Til Thailand de drog

Da vi efter 9 timers flyvetur trådte ud fra Bangkok Airport, mødte en hedebølge kraftig nok til at slå en eskimo omkuld os med det samme. Selv om vi intet termometer havde, kunne man mærke at temperaturen var omkring de 35-40 grader. Vi fik gaflet en taxi som kørte os hen til Jysk Hostel, New Road Guest House, hvor vi blev indlogeret i det højeste tårn, i det yderste værelse. Et herligt Aircondition’eret lokale med fryser og 2 dobbelt senge. Efter en afslappende formiddag gik vi en tur ned for at finde lidt mad i byen. Gaderne var fyldt med små boder der tilbød alt fra frugt til friturestegt lever. Vi valgte dog at indtage vores første Thailandske måltid på en restaurant i det lokale center. Resten af dagen gik stille for sig. Far, mor og jeg fik bestilt et skræddersyet sæt tøj og efter en omgang kinesisk mad til aften tog vi en drink i baren.

d. 2. marts – dag 158 – Smeltende turister i tempel

Planen blev lagt over morgenmadsbuffeten. Vi skulle ind og se templer. Temperaturen var tæt på de 40 grader, lidt mere end forrige dag. Desuden var der et lille problem med vores planer, turister uden lange bukser var ikke velkomne i templet, så jeg måtte i mine tunge lange cowboybukser før vi forlod hostel’et. Vi gik ned til floden og fangede en både som tog os ind til Bangkok downtown. Da vi ankom, ville Anton meget hellere vente på os udenfor, til vi havde set færdigt, hvilket også blev accepteret. Da vi havde set Guld og glimmer nok til at en fattig bondedreng burde besvime fandt vi vejen tilbage til Anton. Vi fik lidt frugt og tog ellers båden igen til China town. De tæt pakkede gader, hvor man ofte måtte mave sig forbi varebiler og scootere havde alt fra plastic masker til guldure til salg. Da vi havde fået hele familien med igennem forsøgte vi at finde vejen tilbage gennem mange gader der endte blindt og førte os ud til områder med lokale mekanikere og andre med små Buddha templer. På vores værelse bestilte Anika og mor en times massage mens far fik kontakt til Henning, hans fætter, som med sin kone havde tilbragt endnu en måned med hans kammerat Arne på ferieøen Koh Pangtan. Vi blev inviteret over så vi købte busbilletter til næste morgen. Om aftenen tog vi ind og så et fint teater / dansestykke om Thailands historie.

d. 3. marts – Dag 159 – Gensyn med en gammel kending

Klokken 4 var det ud af hotellet, taskerne på ryggen og med en taxi over til busstationen. Morgenmadden bestod af Hashbrowns og sandwich på burgerking. Resten af dagen, stort set, stod på bus og 2 både. Ikke meget at sige, de fleste af os sov og vågnede og sov i mange timer. Vi blev modtaget i Arnes ladbil på havnen. Arne, Henning og deres damer tog pænt imod os, vi spiste på en fin lokal restaurant og nød en drink med de lokale fiskere på havnen. En dejlig aften blev efterfulgt af en dejlig seng at sove i, i de fine nybyggede værelse vi havde fået stillet til rådighed.

d. 4. marts – Dag 160 – På jagt efter Nemo

Efter en afslappet formiddag med friske croissanter, Arne havde hentet til os i den største by på øen, lånte vi snorkel udstyr af Arne så vi var klar til at udforske en af de mange øens bugter. Hov... for resten brugte vi formiddagen på at leje 3 scootere, vi havde jo behov for et transportmiddel til at komme rundt. Da vi kom ned til stranden hoppede vi i vådsko, svømmefødder og snorkel og gik ud i havet. Med det samme var der faktisk små koraller, med små fisk svømmende omkring. Overraskede og med antændt nysgerrighed begav vi os ud på dybere vande. Timer gik før vi kom tilbage til stranden. Nye fancy koraller og fisk blev ved at dukke op og overraske os. En af dagens vilde oplevelser for mig og far var mødet med en 1 meter eller mere lang barracuda (en lang sølvblå fisk), som kom svømmende tæt forbi os. Efter en dag med gode oplevelser nød vi en middag på det samme sted som Arne havde vist os dagen før. Lækker mad til en god pris.

d. 5. marts – Dag 161 – Ind i en afslappet rytme                    

Næste dag vidste vi hvordan det hele virkede. Købte selv morgenmad på 7-eleven og tog alle ud at svømme hele formiddagen, hvorefter vi spiste og spillede kort i skyggen. Resten af dagen gik uden store hurlumhej numre. De små lavede lektier og vi andre fandt noget andet at bruge tiden på. Det føltes dejligt ikke at være på farten, at have en base hvor man rigtig kan slappe af.

d. 6. marts – Dag 162 – My wok and me

Pigerne og jeg havde meldt os til et kokkekursus på den anden side af øen, så far og Anton brugte dagen på at kører rundt på scooterne og rigtig far-søn hygge. Vi mødte op i en bar ejet af 2 danske piger hvor en Thai dame oppe i årene guidede os igennem 4 klassiske Thai retter (Grøn karry ret, forårsruller, Phad Thai og citrongræs + kokosmælk suppe). Vi nød 4 timers undervisning sammen med 2 andre par. Resterne fik vi med hjem, så havde vi også styr på aftensmaden. Om eftermiddagen besøgte Mor, Far, Klara og Anika desuden naboen, som gav elefant riddeturer. Desværre levede det ikke helt op til deres forventninger, da det kun var en kort tur. Men men, der var en legesyg abe, så det hele var vidst okay.

d. 7. marts – Dag 163 – Kan man lave andet end at dykke på denne ø? heldigvis ja.

En af rejsens mest hyppige morgenmadsdebatter havde temaet: Hvad skal vi lave i dag? Og sjovt nok var det også tilfældet i dag. Pigerne ville gerne ud at shoppe og vi drenge ville hellere ud at prøve waveboarding (snowboarding på vand). Så vi delte os, desværre var der for meget vind i dag så boardet blev udsat til klokken 4 om eftermiddagen. Med få alternativer valgte mig og far så at tage ud at dykke lidt. Anton ville ikke med så han blev hjemme i lejligheden. Vi svømmede mod bølgerne rundt om en ø, der var forbundet til stranden med en lille tange. På lavt vand ødelagde bølgerne korallerne, så der var ikke meget ved at dykke. Vi havde en hård adrenalinfyldt svømmetur ud på det dybe vand, men blev hjulpet ind på den modsatte side af vinden. Efter en portion mad ringede waveboard-manden og sagde der var bedre vejr nu. Snart efter sad

Dag 125 - 134: Fjollerier fra 4 fjollede teenagere

English: Hi all. After arriving to Australia we met our old family friend Lisbeth, who planned to travel with us for 1 month here on this giant island. The first 3 days we stayed at her friend Joe, who had an extra house he was repairing. Lisbeth showed us sydney and its secrets. After thoes days, we rented 2 4Wheel driven trucks with tents on the roof So we startet driving up the east coast and saw alot of things. Unfortunately my time is short today, so i cant tell you about them. Ill promise to have translatet stories ready for you till next time. Else use Google translater on the texts below. Solong till you here from me again.

---------------------------------------------------------------------

Dansk: Hej snedækkede venner. Håber i stadig har internet adgang derhjemme. Jeg må informere jeg til tider er jaloux på jeres kølige klima. Her smelter vi mere og mere hver dag. Vi gør vores bedste for at venne os til vilde kryb, mega edderkopper, stegende sol og agressive myg, men vi føler os stadig lidt turistede. Jeg fik lige uploaded de første billeder fra australien, og billeder af svømmetur med delfiner fra NZ. De ligger stadig på picasa, men snart er der ikke plads til flere, så vi skifter nok album. Nyd hinandens selvskab når i har muligheden. Hilsner fra alle i vores ungdomsvan. Kasper, Anika, Lisbeth og Anton

d. 28. januar – Dag 125 – Goodbye New Zealand, hej Lisbeth

 Vi blev smidt op klokken 4, hvor taxien skulle komme og hente os, desværre havde de misforstået tidspunktet så vi kom kun ud til lufthavnen lige i tide til at checke ind og betale lufthavnsskat. Heldigvis nåede vi at få brugt de sidste NZDollars inden vores 3½ times flyvetur til Sydney. Vi fik set et par film inden flyet igen holdt stille og sikkert lige midt i Sydney. Efter at have fanget bagagen på det spindende bagagehjul fangede vi en taxi til forstadsbyen Oatley, hvor vi fandt Lisbeth med en kop cappuccino i hånden et stort smil i munden. Vi havde fået lov at bo ved hendes spejderven, Joe. han havde et tomt hus, som han var ved at sætte i stand vi kunne bo i de første par dage, mens vi faldt til i det varme Australien. Dagen stod jo stadig for, selvom det var mange timer siden vi vågnede. Efter at vi alle havde fået en lille gave af Lisbeth og vi havde givet hende et par fødselsdagsgaver, kun 1 dag forsinket, tog vi toget ind til midtbyen hvor Lisbeth viste os Botanisk have fyldt med træer, planter og vilde flagermus. Bagefter gik vi ned til havnen og så det berømte Utzon kunstværk. Lidt spøjst endelig at se operahuset med egne øjne. Efter et fantastisk gruppebillede fandt vi et sted at få lidt frokost og hvile fødderne. Efter en lækker portion lasagne til mig, gik vi ind og så entreen til byens store bibliotek, hvor der var et 3D kort af staden og aviser fra mange lande. Til slut besøgte vi en stor bogbutik, hvor far købte en billedbog til Joe og Anton Harry Potter 7 på engelsk.

d. 29. januar – Dag 126 – Walk across Harbor bridge and in a city zoo

Da hele familien på 7 var ude af sengen og havde skovlet lidt yoghurt og speciel K i maverne på alle tog vi Toget ind til den anden side af Sydney, lige efter Harbor bridge. Vi gik over broen og så ”el Opera casa” fra en helt 3. vinkel, helt fantastisk. Da vi var over broen havnede vi i Den gamle bydel af Sydney kaldt Brocks. Der var kun et par enkle gader, som ikke helt kunne hamle op med Århus. Efter at have at have shoppet lidt anisbolsjer i en lille gammel købmandsbutik begav vi os langs havnen mod Sydney Go Wildlife, zoo. Den var bygget ovenpå en cafe i 2-3 etager, hvor vi så Kænguruer, koalaer, farverige sommerfugle og 5 meter krokodille, tættere på end nogen sinde før. Da Lisbeth og jeg havde snøvlet os igennem det sidste rum gav Lisbeth lækker italiensk lige ved siden af verdens største 3D biograf (IMAX), som desværre havde fyldt salen for de næste par dage forud. Da det var ved at blive sent gik vi mod den nærmeste station, igennem chinatown. Derhjemme gik vi ned til en lille bugt og svømmede. Joe havde sagt det var en lækker hajsikret strand, men bunden var utrolig lav og meget klam så vi vendte hurtigt snuden hjem igen.

d. 30. januar – Dag 127 – Nye køretøjer til den rejsende flok

Ved 9-tiden begav, fader Poul, moder Mona, Lisbeth og jeg os med et tog et par kilometer syd på for at hente vores 2 nye biler med telte på tagene. Vi blev hentet ved stationen af en halvfed tysk mand, som sammen med sin buttede kone viste os bilerne frem med sur mine, strikshed, jokes og historier fars tålmodighed ikke helt kunne takle. Da vi endelige ved 1-tiden havde udfyldt alt og blevet anmodet om ikke at kører ud på Fraser island var vi tilbage i Joes forgård. Der gik der endnu et par timer inden vi havde knust ham, hans kone, 2 piger og lille Anthony farvel, skrevet gæstebog og taget afskedsbilledet med Joe og alle pigerne kørte vi ud i det blå / nordpå af Hovedvej 3. Vi gik en kort tur i en nationalpark i en nationalpark, hvorefter vi drønede viidere ud og fandt en campingplads i nærheden hvor vi lige inden solen gik ned fandt ud af hvordan teltene virkede og fik sat lidt mad i kog over pladsens komfur. Inden sengetid hoppede Lisbeth, Klara, Anton og jeg en tur i poolen, selvom den var helt mørkt, imens tog mor og far en kop kaffe kogt over gasblusset.

d. 31. januar – Dag 128 – I Hillsong Church, Sydney og på besøg hos farfars venner

Op af sengen og morgenmad ved 2 ustabile campingborde. Ved 9-tiden kørte vi ud for at handle og finde ind til Lisbeths kirke. En helt ny stil, det meste af familien nok ikke havde forventet og aldrig set. Vi kom ind i en kirke med plads til mange 1000 mennesker.  Der var 10 eller sangere og musikere der spillede og dansede med 3 storskærme svævende over dem, da vi kom ind 5minutter før start. Vi tog plads og stod op til et par lovsange, hvor folk mellem 10 og 40 år stod foran scenen med hænderne i vejret og dansede lidt. Det var meget forskelligt hvordan man i familien opfattede stemningen og hvad man oplevede den 1½time det hele varede. Efter gudstjenesten var der gratis kaffebar, en stor kristen bog og musik butik og masser af faste kirkegængere der havde tid at snakke. Mor, Klara og Far gik med det samme ud i kirken mens vi andre drak cappuccino og snakkede med en dame fra kirken, som gav Anika og Anton NLT versionen af det nye testamente, Anton ville dog ikke have den, så jeg fik hans. Da vi var færdige handlede vi ind og drønede videre op af nordkysten. Vi havde en eftermiddagsdate med en familie, som var venner med farfar. Da vi endelig fandt frem, med vores 15 år gamle kort gav de nachos og rosevin. Vi børn sagde nej tak, da han gav os lov til at hoppe i deres pool. Vi hyggede et par timer, så deres hus og fik gode råd om ting vi skulle se på vores færd. Vi kørte ned til en campingplads tæt på, hvor flokke af kakaduer holdt til. Et hyggeligt sted hvor vi nød vores afskedsmiddag hver for sig.

d. 1. februar – Dag 129 – De unge, på egne ben

Så fik vi endelig lov at køre fra de gamle. Far havde lovet at betale en stor del af vores tur, hvis vi lavede regnskab og gemte bonerne som bevis. Vi kørte til New Castle og fik et lidt nyere kort på turistinformationen. Bagefter spiste vi middagssandwich på en cafe med internet. Jeg fik upload’et de sidste billeder og historier fra New Zealand og de andre fik snakket med dem de holder af derhjemme. Derefter gik vi en tur i byen, så det lokale tårn med 180 trapper, fordi det havde gratis entre. Ikke noget specielt tur, men jeg skulle jo havde noget at skrive om. Vi gik tilbage igennem gågaden, pigerne købte ansigtsmasker og neglelak.  Jeg gik tilbage og hentede bilen, mens de andre handlede og vi kom sikkert ud af byen. Vi campede i en nationalpark kaldt Myall tæt ved Tea Garden. Damen i informationsbutikken i byen sagde det kostede 10 dollars pr. mand pr. nat + 7 for bilen, hvis rangeren fandt os. Desuden sagde hun, at hvis man stod tidligt op kunne man måske snige sig uden om ham. Vi fandt en lille øde plads derinde med biotoilet og adgang til stranden. Vi fik sat teltene op og hoppede i badetøjet. Men da vi begav os op over 1. klit fandt vi ud af det var lignede råbjerg mile mere end en normal strand.

d. 2. februar – Dag 130 – Tidligt op og på togt til Port Macquire

Pigerne vækkede mig og Anton klokken 6 og vi pakkede hurtigt sammen og sneg os ud af parken. I Tea Garden fandt vi et lækkert lookout på toppen af en bakke, hvor vi spiste en velfortjent flugt morgenmaden. Bagefter kørte vi ellers til og nåede til Port Macquire ved 11-tiden. Vi gik en tur, så et gratis museum (bare et enkelt rum) om den første til at tegne et kort over australiens kyst. Vi gik en tur langs havnen og så på sten, som folk havde malet på ved specielle lejlighedder. Sådan fik vi tiden til at gå til klokken tolv, hvor vi holdte en lille picnic ved havnen og spiste en masse pestomadder. Derefter kørte vi videre mod campingpladsen ved South West Rock, lavede Pitabrød og smuttede i seng da det begyndte at øse ned.

d. 3. februar – Dag 131 – Are we there yet?

Jeg fik trumfet igennem og fik de andre overtalt til at køre langt i dag, så vi kunne nå til Byron Bay på en dag, hvilket nok normalt ville have taget 2 dage. Lisbeth og jeg tog skift som altid, hvor vi skiftedes til at køre og finde vejen på kortene. Sen eftermiddag efter et grønsagsmarked og en tur i storcenter nåede vi frem til Lennox head, som er en lille strandby lidt syd for Byron Bay, hvor vi fandt en fin og dejlig omgivet campingplads til kun 28 Dollars pr. nat (ca. 130 kr.). Det var helt mørkt før vi havde fået lavet aftensmad, mig og Anton havde testet bølgerne og Anika og Lisbeth havde lagt ansigtsmasker og neglelak på hinanden. Så meget mere var der ikke at komme efter den dag.

d. 4. februar – Dag 132 – Surfing Australia

Dagen før havde vi meldt os alle til 3 timers surfing ved den lokale strand med instruktør hos Mojosurfing. Desværre kunne Anika ikke finde sit badetøj så hun blev oppe på campingpladsen, ”chekkede” mail og gik en tur ned og så hvad turistbyen havde at byde på. Da vi lidt over middag kom tilbage med grin og gode nye minder snuppede vi en middagsmad og brugte ellers dagen ret afslappet. Hen på eftermiddagen gik Lisbeth, Anika og Jeg en 2-3 km tur rundt om søen der lå lige imellem havet og campingpladsen. I aftenskumringen nåede vi lige et spil Hjerterfri – (også kendt under navnet fedtemadder). Vi havde en sjov aften, selvom det blæste op og Anikas små fe-kort så ud som om de alle var ved at flyve tilbage til Ønskeøen.

d. 5. februar – Dag 133 – En ny finne bag i bilen

Hu hej ud af fjerene drenge! Pigerne havde lavet en lille portion havregrød med æbler til os før de vækkede os, hvor herligt. Efter opvasken og et morgenbad til mig kørte vi mod Brisbane, hvor vi fandt Lisbeth finlandske veninde (Minna), hun havde mødt på en spejderlejr en måned tidligere. Vi spiste en Subway sandwich sammen før vi tog ind i et Hurlumhejhus, med masser af lys og spejle. En Sjov og anderledes måde at bruge en time på i den varme by (Stedet hed Infinity). Efter at havde grinet og fjollet os igennem dagens aktivitet kørte vi over og hentede Minnas bagage. Vi campede i udkanten af Brisbane, en af de største byer på øen. Vi kom tidligt så der var tid til at slappe af og nå en tur i poolen. Om aftenen tog vi i den lokale Hillsong kirke, som holdt gudstjeneste om fredagen, for dem der ikke havde fri om søndagen. Det var meget som i Sydney, bare kirken var 4 gange mindre. Efter kirke fik Minna en bibel, jeg drak en kop kaffe, vi snakkede med folk og nød aftenen før vi rullede hjem til campingpladsen.

d. 6. februar – Dag 134 – Gåtur i Brisbane og genforening med de gamle

Da alt var pakket rullede vores lille kørende hus ind i Brisbane midtby på jagt efter en parkeringsplads. Da vi endelig fandt en, på en lille sidegade, begav vi os ud på en citywalk, rundt i byens mest interessante gader (ifølge Lonely Planet). Efter vi havde set et gammelt postkontor og en katedral reserverede Minna en Busbillet videre. Vi tog færgen over byens kanal og så firben og springvand på den anden side af byen. Om eftermiddagen sagde vi farvel til Minna og kørte mod Paradis Beach, hvor vi sent om aftenen mødte Klara, far og mor på en campingsplads, tæt ved færgen til Fraser island. Aftenen stod på røvhul, historier og burgerer.

  

Dag 114 - 124: Oplevelser fra Queenstown og Christchurch

English: Hi again all you non-danish fellows. Great news from the southern New Zealand. We have been hiking, watching the pancakerocks, swimming in huge waves, walking on a famous big ice Bree (Franz Josef). The 21th of January we went out flying helicopter, river rafting, bungy jumping all in 1 day while mom and Klara took a sail trip in the lake on some canoes filled with air. in thoes days we went from the West coast, to Queenstown and ended up saying goodbye to Anikas boyfriend Jakob, in Christchurch. We've had a bounch of new and very unique experiences here, but when i write this we are allready living out new things in our 2 4-wheeldriven Trucks in Australia. Youll here more about that when we see you again. Ohh new pictures online aswell, check the adress in the site bar or at earlier blogs. So long.

----------------------------------------

Dansk: Hej venner og familie. Undskyld tiden er fløjet. Vi er kommet godt til australien. Lisbeth (vores nye rejsepartner), Anika, Anton og jeg sidder i en 4-hjulstrukket bil for os selv på vej op ad øst kysten (Pacific Highway 1). Det dejligt at være lidt væk fra de gamle, men vi ved nu stadig ikke om Anton kan klarer at undværer dem i en uge til vi ses på Fraser island. Der kommer snart de sidste billeder fra NZ, så check også albummet hvis i kan klarer flere end de 3000 som allerede er der.

d. 17. januar – Dag 114 – Pandekagesten og bølgebrus

 Morgenkøreturen førte os til Pancakerocks. Et kendt naturfenomen på sydøen, hvor klipperne er formet af mange års ustabil undergrund og bølgerslag fra det store hav. Efter at have nydt en muffin og fodret anikas tæer med brødkrummer kørte vi til en by ved navn Hotika. Om eftermiddagen kom vi ud til  en badestrand, med vilde bølger og dejlig sol. Trods vandet var koldt, sloges Anton, Jakob, Daddy og jeg imod bølgerne for godt en time, inden vi gav op. Derefter gik vi en tur i regnskoven 3-5 km, på de gamles ordrer. Derefter kørte vi mod en campingplads tæt ved Franz Josef gletcheren, hvor velkomstkomiteen på 100 malkekøer stod klar til at hilse os ved campingpladsens hegn.

d. 18. januar – Dag 115 – Christensen på glatis, en ny disney klassiker

I dag stod den på en helt ny slag oplevelse. Ved 11-tiden kom en bus og samlede os op. Den tog os til downtown, hvor vi på et kontor blev ”briefet” om dagens vandring sammen med 32 andre turister. Vi fik vandrestøvler, regnjakke og en pose med pigge, der kunne monteres til skoene. Vi havde nok 2 timers vandring på isen i grupper på 3 fartsniveauer, mig og Anton blev smidt i gruppe A, da de manglede 2. Det var jeg lidt træt af i starten, da jeg allerede efter den 1 times vandring på jorden i lånte støvler havde en gigant vabel på hælen. Men det var en fed oplevelse. Vi gik op og ned af trapper, spalter og reb. Bygget så turisterne kunne komme op og ned. Vores guide havde lige været på hospitalet, pga. en smadret knogle i benet, men han var klar på nye eventyr igen. Af og til kom en lille regnbyge, men regnjakkerne virkede super godt. I en tunnel, hvor jeg ville tage et billede af Anton, sank min fod ned i et hul, så jeg fik vand et stykke op af benet, men det blev hurtigt tørt. Efter at have hørt fra de andres tur (vi så dem ikke rigtig på bjerget, efter de havde gået med gruppe B), blev vi kørt tilbage til campingspladsen og tog videre på rejsen (til Haast Beach).

d. 19. januar – Dag 116 – Ankomst til Queenstown og en tur i labyrint

Mor og far stod op ved 6-tiden og kørte afsted mod Queenstown, da vi stadig havde mange kilometer at tilbagelægge. Da vi et par timer senere vågnede var vi ved et sted kaldt Puzzle World. Det var et eksperimenthus, med en 2-lags meget stor labyrint. Vi væltede rundt en times tid før de fleste af os fandt igennem, jeg klarede den faktisk ikke helt. Derefter kørte vi videre til en campingsplads i Queenstown. Mor, far og Klara tog op på toppen af et bjerg lige bag ved camperen og så på bungy jumps, så på paraglider og kørte i go-carts. Vi andre handlede og lavede aftensmad. Resten af dagen gik med hygge i camperen, film og computerspil.

d. 20. januar – Dag 117 – Endnu en slapper dag

For første gang i lange tider, fik jeg en løbetur fra morgenstunden af. Anton og Klara blev smidt i lektieværksted. Anika og Jakob gik i byen og slappede af. Jeg fandt dem et par timer senere, da jeg selv gik en tur, vi gik i biografen og så tandfeen, spiste pizza og købte sko til Anika. Senere på dagen tog Anika, Klara og far en løbetur ned til søen og fik en dukkert. Til aftensmad spiste vi grillmad og drak lokal hvidvin. De gamle faldt i snak med nogle danske turister, som havde nogle piger på Klaras alder. Alle undtagen Anika og Jakob spillede rundbold på rugbybanen til vi var helt udkørte.

d. 21. januar – Dag 118 – Action og Adventure – Alt i alt en adrenalinfyldt dag

Når man er på farten er dagen ikke altid lang nok til alting, så hvad er det eneste man kan gøre ved det? Dele sig op i hold og dele oplevelserne om aftenen. Og det var præcis hvad der skete i dag. Først, kort om hvad Team mommy and Klare oplevede. De tog med en bus ud til en sø. Blev smidt i en Jetbåd, ikke den fedeste oplevelse da det allerede var prøvet tidligere. Derefter fik de redningsvester og våddragter på og kom i nogle oppustelige kanoer. De var sjove men ustabile, de sejlede resten af dagen på søen, spiste lækker frokostbuffet og svømmede. Elite holdet, som var resten af os startede dagen, med adrenalinchok nummer 1. Et bungy jump (udspring med elastik bundet til benene) fra Kawarau Bridge, stedet hvor bungy jump blev opfundet. Efter en tids spekuleren og gloen på de andre springere blev vi enige om at tage springet alle som en. 43m fra broen og ned i flodens dyb gik det. Jeg var forrest, så far lige kunne tage nogle billeder af mig før han gik op i køen, desværre ramte han ikke så godt. Derefter kom Jakob, Anika og Anton, fangede dem alle sammen nogenlunde, men de kiggede jo ikke rigtig på kameraet (hmm. tænkte de måske

på noget andet de 32 sekunder det varede før man kunne trække sig ned i båden?). Da alle havde fortalt        om deres sidste tanker da de slap kontakten med jorden og vi havde grinet længe af far der tøvede 1 minut før han hoppede tog vi tilbage til campingpladsen. Efter en hurtig mellemmad tog vi med helikopter ( en del af en  kombi billet) til stedet hvor dagens rafting (en gummibåd man sejler ned ad en mere eller mindre kraftig flod) tur stod for. Floden var en niveau 3-5, dvs. der var ingen vandfald men masser af ”rapids” (steder hvor strømmen blev koncentreret mellem skarpe klipper). Vi sejlede i 1½ time ned ad floden sammen med 2 australiere og vores guide. Flere gange hoppede mig, Anton og Jakob overbord og tog en flyder i vores redningsvest + våddragt. Vi var alligevel plaskvåde af de bølger der kom ind i båden ved de vildere rapids. Rejsens mest vågede tur so far, gav adrenalin nok til et par dage.

d. 22. januar – Dag 119 – Så er der nåle og flyvende laks

Som vi havde set frem til med frygt i øjnene ventede vores 3. omgang Hepatitis A og B os i dag.  Efter Anika, som frygtede det næsten mere end riverraftingfloden kom også igennem det med Jakob i hånden. Vi kørte lige en smut ud, så Klara og mor kunne se hvor vi sprang bungy jump dagen før. Derefter gik satte vi kursen mod lake Tekapo. Vi stoppede lige og fodrede nogle springende laks i et lakseopdrat, ved middagstid. Efter at havde købt ind i den lille by ved søen, campede vi , sejlede i kajak og dovnede hver på sin måde resten af aftenen.

d. 23. januar – Dag 120 – Frøken farmands fornemmelse for hike

Morgenstunden stod på en hike op på bjerget, st. John, hvor der lå et stort stjerneobservatorie. Desværre havde de ikke åbnet så tidligt så vi nød bare udsigten og traveturen op og ned. Da 3 timer var gået med masser af natur tog vi et ordentligt stykke af turen mod Christchurch. Det endte faktisk med vi nåede helt derop på resten af dagen og tog ud og campede igen. Det er så hyggeligt at ”campe” ikke?

d. 24. januar – Dag 121 – Farvel Jakob

Tidligt om morgenen afleverede vi Jakob hos hans veninde der studerede i byen. Derefter tog vi i kirke, en gammel stenkirke, med en tyk bønne-bog og fast stå-op / sit-ned traditioner. Da nadveren var indtaget og alle tilgivet for deres slemme synder, dragede vi videre til en campingplads lidt fra byen. Lige over for pladsen var der et sted kaldt Adrenalin forrest. En skov, hvor vi alle fik spændt klatrebælter om maven og sendt ud på en forhindringsbane i træerne. Niveauet steg ligeså still fra 1½m til 20m. De sidste par baner hvor vi kom helt op sagde mor og Klara fra, mens vi andre rystede af højdeskræk oppe i svævebaner og edderkoppenet 20m over jorden. Far fandt ud af campingpladsen havde 3 forhindringsløb og udlovede 100 dollars til dem der kunne klara den mellemste på 1 time startende fra halv 5 om natten. Mig, Anika og Anton tog udfordringen op, så jeg blev op hele natten og lod de andre sove til klokken 4 (ellers ville jeg aldrig komme op). Desværre brugte vi en ½ time på at finde starten og endnu en time på at finde post 9 som på mystisk vis var flyttet sig om bag en nærliggende bakke (informerede Klara og mor efter deres tur da vi vågnede igen). Efter 3 timers søvn, en ekspresso og en energidrik var jeg klar til endnu en dags strabadser.

d. 25. januar – Dag 122 – Vi camper for hårdt!

En total camping agtig dag stod på. De fleste af os tog et spil minigolf og en tur i bølgerne, far løb de 2 nemme o-løb på et par timer. Efter middag udfordrede far mig til en duel på det sværeste og længste o-løb, hvor rangeren på pladsen havde skrevet at 2-3 poster var umulige at find / tilgroet i gyvel. Efter lidt pres accepterede jeg udfordringen. Far med ømme ankler efter 2 løb og mig, lidt døsig efter kun få timers søvn. Efter næsten to timers kamp, hvor vi af og til hjalp hinanden med en post nåede vi tilbage. jeg 10min før far og med alle posterne fundet og gennembankede ben, efter mange hundrede meters løb igennem tæt og voldsomt krat. Far kom lidt senere, men manglede stadig 2 poster han havde opgivet undervejs, for ikke at komme alt for langt bagud. Stor sejr for den lille Kasper. Efter et bad kørte vi til en lækker havneby, kaldt Akaroa, hvor vi nød vores mest udsøgte måltid mad i lange tider på en hyggelig lille fiskerestaurant med havudsigt. Mætte og trætte trillede vi lidt uden for byen og blev indlogeret på en campingplads.

d. 26. januar – Dag 123 – Danser med delfiner

Om morgenen kørte vi ned på havnen for at se hvad man kunne opleve i den lille by. Det helt store viste sig at være en bådtur ud på vandet med mulighed for en svømmetur med delfiner. Efter at havde sejlet lidt rundt fandt vi en flok på 6-7 stykker. En efter en hoppede vi i det 100m dybe vand med våddragter på og dykkerbriller om halsen. 45minutter lå vi i vandet mens båden sejlede omkring og sagde hvor delfinerne ville komme fra næste gang. Det var en vild oplevelse når 2-3 delfiner kom svømmende på begge sider af en, af og til lige foran næsen på en så man kunne gribe dem, desværre ville det bare skramme dem væk så vi holdt fingrene for os selv. Efter en lækker is på havnen kørte vi igen til Christchurch og fandt vores sidste campingplads på NZ. Ved velsignet held var der en pakke fra Bindslev, med et brev fra den 21. december og 7 poser dejlig Haribo. Mmmh dansk lakrids. De havde bare sendt det til en tilfældig campingplads i NZ, så godt vi valgte den som vores sidste overnatningssted.

d. 27. januar – Dag 124 – En tur til verdens mest sydlige land

Da ingen havde nogle gode planer for den sidste dag i NZ tog vi ind i Christchurch midtby og fandt et antarktis museum, hvor der var en masse at lave for mennesker i alle aldre. Anika blev forlovet med en stor bamsepengvin, som kom og gav hende en humørsring, vi kom ind i et rum med is og sne og en lille iglo, så film og læste en del om hvordan hele verden arbejder sammen for at forske på dette på steder -72 grader kolde sted. Klara tog en backstage tur, så en baby pingvin tæt på, hvorefter vi afsluttede med en tur i et ægte antarktisk bæltekøretøj. Derefter afleverede vi camperen igen og flyttede ind i en campinghytte for natten.