English: Hi all. After arriving to Australia we met our old family friend Lisbeth, who planned to travel with us for 1 month here on this giant island. The first 3 days we stayed at her friend Joe, who had an extra house he was repairing. Lisbeth showed us sydney and its secrets. After thoes days, we rented 2 4Wheel driven trucks with tents on the roof So we startet driving up the east coast and saw alot of things. Unfortunately my time is short today, so i cant tell you about them. Ill promise to have translatet stories ready for you till next time. Else use Google translater on the texts below. Solong till you here from me again.
---------------------------------------------------------------------
Dansk: Hej snedækkede venner. Håber i stadig har internet adgang derhjemme. Jeg må informere jeg til tider er jaloux på jeres kølige klima. Her smelter vi mere og mere hver dag. Vi gør vores bedste for at venne os til vilde kryb, mega edderkopper, stegende sol og agressive myg, men vi føler os stadig lidt turistede. Jeg fik lige uploaded de første billeder fra australien, og billeder af svømmetur med delfiner fra NZ. De ligger stadig på picasa, men snart er der ikke plads til flere, så vi skifter nok album. Nyd hinandens selvskab når i har muligheden. Hilsner fra alle i vores ungdomsvan. Kasper, Anika, Lisbeth og Anton
d. 28. januar – Dag 125 – Goodbye New Zealand, hej Lisbeth
Vi blev smidt op klokken 4, hvor taxien skulle komme og hente os, desværre havde de misforstået tidspunktet så vi kom kun ud til lufthavnen lige i tide til at checke ind og betale lufthavnsskat. Heldigvis nåede vi at få brugt de sidste NZDollars inden vores 3½ times flyvetur til Sydney. Vi fik set et par film inden flyet igen holdt stille og sikkert lige midt i Sydney. Efter at have fanget bagagen på det spindende bagagehjul fangede vi en taxi til forstadsbyen Oatley, hvor vi fandt Lisbeth med en kop cappuccino i hånden et stort smil i munden. Vi havde fået lov at bo ved hendes spejderven, Joe. han havde et tomt hus, som han var ved at sætte i stand vi kunne bo i de første par dage, mens vi faldt til i det varme Australien. Dagen stod jo stadig for, selvom det var mange timer siden vi vågnede. Efter at vi alle havde fået en lille gave af Lisbeth og vi havde givet hende et par fødselsdagsgaver, kun 1 dag forsinket, tog vi toget ind til midtbyen hvor Lisbeth viste os Botanisk have fyldt med træer, planter og vilde flagermus. Bagefter gik vi ned til havnen og så det berømte Utzon kunstværk. Lidt spøjst endelig at se operahuset med egne øjne. Efter et fantastisk gruppebillede fandt vi et sted at få lidt frokost og hvile fødderne. Efter en lækker portion lasagne til mig, gik vi ind og så entreen til byens store bibliotek, hvor der var et 3D kort af staden og aviser fra mange lande. Til slut besøgte vi en stor bogbutik, hvor far købte en billedbog til Joe og Anton Harry Potter 7 på engelsk.
d. 29. januar – Dag 126 – Walk across Harbor bridge and in a city zoo
Da hele familien på 7 var ude af sengen og havde skovlet lidt yoghurt og speciel K i maverne på alle tog vi Toget ind til den anden side af Sydney, lige efter Harbor bridge. Vi gik over broen og så ”el Opera casa” fra en helt 3. vinkel, helt fantastisk. Da vi var over broen havnede vi i Den gamle bydel af Sydney kaldt Brocks. Der var kun et par enkle gader, som ikke helt kunne hamle op med Århus. Efter at have at have shoppet lidt anisbolsjer i en lille gammel købmandsbutik begav vi os langs havnen mod Sydney Go Wildlife, zoo. Den var bygget ovenpå en cafe i 2-3 etager, hvor vi så Kænguruer, koalaer, farverige sommerfugle og 5 meter krokodille, tættere på end nogen sinde før. Da Lisbeth og jeg havde snøvlet os igennem det sidste rum gav Lisbeth lækker italiensk lige ved siden af verdens største 3D biograf (IMAX), som desværre havde fyldt salen for de næste par dage forud. Da det var ved at blive sent gik vi mod den nærmeste station, igennem chinatown. Derhjemme gik vi ned til en lille bugt og svømmede. Joe havde sagt det var en lækker hajsikret strand, men bunden var utrolig lav og meget klam så vi vendte hurtigt snuden hjem igen.
d. 30. januar – Dag 127 – Nye køretøjer til den rejsende flok
Ved 9-tiden begav, fader Poul, moder Mona, Lisbeth og jeg os med et tog et par kilometer syd på for at hente vores 2 nye biler med telte på tagene. Vi blev hentet ved stationen af en halvfed tysk mand, som sammen med sin buttede kone viste os bilerne frem med sur mine, strikshed, jokes og historier fars tålmodighed ikke helt kunne takle. Da vi endelige ved 1-tiden havde udfyldt alt og blevet anmodet om ikke at kører ud på Fraser island var vi tilbage i Joes forgård. Der gik der endnu et par timer inden vi havde knust ham, hans kone, 2 piger og lille Anthony farvel, skrevet gæstebog og taget afskedsbilledet med Joe og alle pigerne kørte vi ud i det blå / nordpå af Hovedvej 3. Vi gik en kort tur i en nationalpark i en nationalpark, hvorefter vi drønede viidere ud og fandt en campingplads i nærheden hvor vi lige inden solen gik ned fandt ud af hvordan teltene virkede og fik sat lidt mad i kog over pladsens komfur. Inden sengetid hoppede Lisbeth, Klara, Anton og jeg en tur i poolen, selvom den var helt mørkt, imens tog mor og far en kop kaffe kogt over gasblusset.
d. 31. januar – Dag 128 – I Hillsong Church, Sydney og på besøg hos farfars venner
Op af sengen og morgenmad ved 2 ustabile campingborde. Ved 9-tiden kørte vi ud for at handle og finde ind til Lisbeths kirke. En helt ny stil, det meste af familien nok ikke havde forventet og aldrig set. Vi kom ind i en kirke med plads til mange 1000 mennesker. Der var 10 eller sangere og musikere der spillede og dansede med 3 storskærme svævende over dem, da vi kom ind 5minutter før start. Vi tog plads og stod op til et par lovsange, hvor folk mellem 10 og 40 år stod foran scenen med hænderne i vejret og dansede lidt. Det var meget forskelligt hvordan man i familien opfattede stemningen og hvad man oplevede den 1½time det hele varede. Efter gudstjenesten var der gratis kaffebar, en stor kristen bog og musik butik og masser af faste kirkegængere der havde tid at snakke. Mor, Klara og Far gik med det samme ud i kirken mens vi andre drak cappuccino og snakkede med en dame fra kirken, som gav Anika og Anton NLT versionen af det nye testamente, Anton ville dog ikke have den, så jeg fik hans. Da vi var færdige handlede vi ind og drønede videre op af nordkysten. Vi havde en eftermiddagsdate med en familie, som var venner med farfar. Da vi endelig fandt frem, med vores 15 år gamle kort gav de nachos og rosevin. Vi børn sagde nej tak, da han gav os lov til at hoppe i deres pool. Vi hyggede et par timer, så deres hus og fik gode råd om ting vi skulle se på vores færd. Vi kørte ned til en campingplads tæt på, hvor flokke af kakaduer holdt til. Et hyggeligt sted hvor vi nød vores afskedsmiddag hver for sig.
d. 1. februar – Dag 129 – De unge, på egne ben
Så fik vi endelig lov at køre fra de gamle. Far havde lovet at betale en stor del af vores tur, hvis vi lavede regnskab og gemte bonerne som bevis. Vi kørte til New Castle og fik et lidt nyere kort på turistinformationen. Bagefter spiste vi middagssandwich på en cafe med internet. Jeg fik upload’et de sidste billeder og historier fra New Zealand og de andre fik snakket med dem de holder af derhjemme. Derefter gik vi en tur i byen, så det lokale tårn med 180 trapper, fordi det havde gratis entre. Ikke noget specielt tur, men jeg skulle jo havde noget at skrive om. Vi gik tilbage igennem gågaden, pigerne købte ansigtsmasker og neglelak. Jeg gik tilbage og hentede bilen, mens de andre handlede og vi kom sikkert ud af byen. Vi campede i en nationalpark kaldt Myall tæt ved Tea Garden. Damen i informationsbutikken i byen sagde det kostede 10 dollars pr. mand pr. nat + 7 for bilen, hvis rangeren fandt os. Desuden sagde hun, at hvis man stod tidligt op kunne man måske snige sig uden om ham. Vi fandt en lille øde plads derinde med biotoilet og adgang til stranden. Vi fik sat teltene op og hoppede i badetøjet. Men da vi begav os op over 1. klit fandt vi ud af det var lignede råbjerg mile mere end en normal strand.
d. 2. februar – Dag 130 – Tidligt op og på togt til Port Macquire
Pigerne vækkede mig og Anton klokken 6 og vi pakkede hurtigt sammen og sneg os ud af parken. I Tea Garden fandt vi et lækkert lookout på toppen af en bakke, hvor vi spiste en velfortjent flugt morgenmaden. Bagefter kørte vi ellers til og nåede til Port Macquire ved 11-tiden. Vi gik en tur, så et gratis museum (bare et enkelt rum) om den første til at tegne et kort over australiens kyst. Vi gik en tur langs havnen og så på sten, som folk havde malet på ved specielle lejlighedder. Sådan fik vi tiden til at gå til klokken tolv, hvor vi holdte en lille picnic ved havnen og spiste en masse pestomadder. Derefter kørte vi videre mod campingpladsen ved South West Rock, lavede Pitabrød og smuttede i seng da det begyndte at øse ned.
d. 3. februar – Dag 131 – Are we there yet?
Jeg fik trumfet igennem og fik de andre overtalt til at køre langt i dag, så vi kunne nå til Byron Bay på en dag, hvilket nok normalt ville have taget 2 dage. Lisbeth og jeg tog skift som altid, hvor vi skiftedes til at køre og finde vejen på kortene. Sen eftermiddag efter et grønsagsmarked og en tur i storcenter nåede vi frem til Lennox head, som er en lille strandby lidt syd for Byron Bay, hvor vi fandt en fin og dejlig omgivet campingplads til kun 28 Dollars pr. nat (ca. 130 kr.). Det var helt mørkt før vi havde fået lavet aftensmad, mig og Anton havde testet bølgerne og Anika og Lisbeth havde lagt ansigtsmasker og neglelak på hinanden. Så meget mere var der ikke at komme efter den dag.
d. 4. februar – Dag 132 – Surfing Australia
Dagen før havde vi meldt os alle til 3 timers surfing ved den lokale strand med instruktør hos Mojosurfing. Desværre kunne Anika ikke finde sit badetøj så hun blev oppe på campingpladsen, ”chekkede” mail og gik en tur ned og så hvad turistbyen havde at byde på. Da vi lidt over middag kom tilbage med grin og gode nye minder snuppede vi en middagsmad og brugte ellers dagen ret afslappet. Hen på eftermiddagen gik Lisbeth, Anika og Jeg en 2-3 km tur rundt om søen der lå lige imellem havet og campingpladsen. I aftenskumringen nåede vi lige et spil Hjerterfri – (også kendt under navnet fedtemadder). Vi havde en sjov aften, selvom det blæste op og Anikas små fe-kort så ud som om de alle var ved at flyve tilbage til Ønskeøen.
d. 5. februar – Dag 133 – En ny finne bag i bilen
Hu hej ud af fjerene drenge! Pigerne havde lavet en lille portion havregrød med æbler til os før de vækkede os, hvor herligt. Efter opvasken og et morgenbad til mig kørte vi mod Brisbane, hvor vi fandt Lisbeth finlandske veninde (Minna), hun havde mødt på en spejderlejr en måned tidligere. Vi spiste en Subway sandwich sammen før vi tog ind i et Hurlumhejhus, med masser af lys og spejle. En Sjov og anderledes måde at bruge en time på i den varme by (Stedet hed Infinity). Efter at havde grinet og fjollet os igennem dagens aktivitet kørte vi over og hentede Minnas bagage. Vi campede i udkanten af Brisbane, en af de største byer på øen. Vi kom tidligt så der var tid til at slappe af og nå en tur i poolen. Om aftenen tog vi i den lokale Hillsong kirke, som holdt gudstjeneste om fredagen, for dem der ikke havde fri om søndagen. Det var meget som i Sydney, bare kirken var 4 gange mindre. Efter kirke fik Minna en bibel, jeg drak en kop kaffe, vi snakkede med folk og nød aftenen før vi rullede hjem til campingpladsen.
d. 6. februar – Dag 134 – Gåtur i Brisbane og genforening med de gamle
Da alt var pakket rullede vores lille kørende hus ind i Brisbane midtby på jagt efter en parkeringsplads. Da vi endelig fandt en, på en lille sidegade, begav vi os ud på en citywalk, rundt i byens mest interessante gader (ifølge Lonely Planet). Efter vi havde set et gammelt postkontor og en katedral reserverede Minna en Busbillet videre. Vi tog færgen over byens kanal og så firben og springvand på den anden side af byen. Om eftermiddagen sagde vi farvel til Minna og kørte mod Paradis Beach, hvor vi sent om aftenen mødte Klara, far og mor på en campingsplads, tæt ved færgen til Fraser island. Aftenen stod på røvhul, historier og burgerer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar