Dag 103 - 113: Mødet med mennesker vi har hørt om, men ikke har set før

English: Here i am again international readers, with news from the latest 10 days with new memories, from the Christensen family. We've been quite been moving quite a bit the latest few days. When you have a car you better use it, as dad says. In Napier we've spent a day in a aquarium (watching a funny diver), seeing the town, which once was fully destroyed by a big earthquake (not as big as the one in Haiti though) and in Splash world ( a fun park with some cool waterslides) all in all a nice relaxing day. a few days later we met with Anika and Jakob again and took them with the ferry to the south island. The next day we went hiking in Abel Tasman, the most northern part of the south island. Was a brilliant place, sunny beaches, jungle-like paths in the wilderness and alot of happy people. Some days later we met the deer family (Hjort), who we knew from Denmark. We spent some nice days watching Sperm whales and dolphins in the wild waves, where luckily only a few got seasick. Of course we've seen and tried a lot more, but my internet time is shortly, so you must do with thoes few snapshots, check our photealbum for updates, im afraid all the comments on there is danish aswell, but you can laugh of us anyway. Thx for staying in touch, Kasper 

---------------------------------------------------------------------

Dansk: Så er der 10 små nye historier om oplevelserne de 7 mennesker som har vovet sig over på den anden side af jorden. Selvom de 6 af dem er så hjemsyge efterhånden nyder de naturen, kulturen og familiefælleskabet mere eller mindre. Vi har mødt spejderleder Hannes gamle kammerat, mig og anikas biologilærer, fra efterskolen og hans familie. I må vente en tid med at høre om vores mere ekstreme oplevelser hernede i Queenstown, Jakob smutter hjem om 2 dage, så hvis i vil hører mere kan i jo slå hans navn op i randers telefonbog og snige jer ind i hans forældres lejlighed. Alt godt fra mig og min familie. Kasper

d. 6. januar – Dag 103 – Jordskælvsbyen: I vandland og fiskeland – Napier

Første mission efter morgenmaden var et togt til byen Napier, som for 80 år siden blev offer for et gigant jordskælv. Folk over hele verden samlede ind til at genopbygge byen, som står fin og flot i dag. Efter middag på en sandwichbar gik vi ned til havet hvor det lokale akvarium lå. Et lille hyggeligt fiskemuseum, uden alt for mange etager. Da vi havde set en dykker fodre fiskene og puste vandringe gik turen videre til Spalsh planet. En hyggelig park med gokarts, minigolf og vandrutsjebaner. Bygget til børnefødselsdage, sommerfester og familiehygge. Dagen gik med at læse bøger i skyggen og vælte fede mænd af gummiringe i den uendelige flod, en sport mig og Anton fik et par timer til at gå med. Efter en lang eftermiddag var alle trætte og vi søgte ro på en lille campingplads.

d. 7. januar – Dag 104 – I Dannevirke

Efter at havde spist et par boller med nutella gav vi os afsted mod  Dannevirke, hvor vi havde en aftale med spejder Hannes gamle ven, Bill Gundersen. Vi så hans hus, dyr og værksted, mens han fortalte røverhistorier om Hanne. Derefter kørte han med os ud til Norserod og viste og en mælkefabrik. Fantastisk

syn at se 70 køer snurre rundt på en plade, mens de blev malket og hørte popmusik i radioen. Derefter besøgte vi et par af Bills norske venner som boede i New Zealand om vinteren og i norge om sommeren. Ellers skete der ikke så meget den dag. Klara, Anton og jeg spillede boldt på legepladsen, mens mor og far snakkede og vi fik dejlig New Zealandsk lam til aftensmad. Guf.

d. 8. januar – Dag 105 – Fantasy cave og stenstrand

Næste dag indså vi at vi slet ikke havde set Dannevirke, kun snakket med gamle venner og set får, køer og grise. Så vi tog tilbage til Dannevirke, da Bill havde fortalt os om et lille dukketeater / museum med en masse H.C.Andersen dukker i. Desværre var der lukket, men den smarte dame på turistinformationen, fik arrangeret en uofficiel åbning, da der også var andre, som gerne vil se grotten. Da vj havde set de forskellige amatør fremstillede dukker og landskaber, bygget af frivillige arbejdere, tog vi ud til vestkysten slog lejr. Før solen gik ned nåede vi lige en tur i bølgerne, mens mor lavede aftensmaden.

d. 9. januar – dag 106 – Gensyn med et forelsket par og på hike

Klokken lidt i 6 blev Klara, Anton og jeg vækket og smidt ud af camperen, som allerede var i gang og på vej mod Wellington. 1½ tune senere holdt den igen på campingpladsen, Anton og jeg var faldet i søvn inde i TV-stuen. Mor og far havde hentet Jakob og Anika, som havde taget bussen til Wellington. Efter morgenmaden, gik mor og far en lang tur og vi hørte om hvad Anika og Jakob havde oplevet uden os. Udover at dovne og havde været i biografen 3 gange havde de været i akvarium, i zoo , ude på en lille ø og oppe i en skyskraber. Efter middagen tog vi ud at handle i nabobyen 10km væk. Vi børn blev smidt af ved stranden og fik lov til at gå den lange tur hjem, mens mor og far dovnede på stranden. Om aftenen legede vi gæt og grimasser i TV’stuen og spiste sød lakrids.

d. 10. januar – Dag 107 – Wellington

Da mor og far var enige om Anika og Jakob havde fået en overdosis af storby kørte vi ud og så endnu en går. Denne gang fyldt med får.Der var et par seje fårehunde, som havde helt styr på fårene, som skulle samles ind til klipning Derefter kørte vi til Wellington og tilbragte en 3 timer i et mega museum, med noget for de flestes smag. Jeg kunne godt nøjes med 2 timer så brugte den sidste på en internet cafe i byen og fik en kop caffe på en starbucks på vejen. Om aftenen bagte Jakob og Klara Scones med m&m’s  i. En lækker snack til aftenskaffen.

d. 11. januar – Dag 108 – Vi skifter ø

En dag, som næsten ikke er værd at nævne, men nu jeg har skrevet om alle dage so far, hvorfor så springe en over? Den første halvdel  af dagen tilbragte vi på en færge, på størrelse med Læsøfærgen, som tog os fra nord til sydøen. Da vi ankom i den lille havneby Picton, fik vi handlet lidt og spist en bid frokost før vi kørte mod nord. På jagt efter en campingplads. Da vi ankom spiste vi, hyggede os og gjorde klar til en hike far havde lovet os den følgende dag.

d. 12. januar – Dag 109 – Abel Tasman national park

Omkring klokken 7 blev jeg skubbet ud af sengen af de gamle. Når man er 7 mennesker i en lille autocamper, bliver alle nød til at stå op samtidig, børste tænder samtidig og spise samtidig. Lidt frustrerende til tider, men det er til at leve med. Klokken 8 kom der en bus og kørte os til havnen hvor der ventede en ”havtaxi” på os. Vi sejlede langt op langs kysten og blev sat i land på en strand hvor stien ellers snoede sig igennem junglen. Vi fik frokost på halvvejen og Klara + far badede lidt ved den smukke strand. Da vi kom hjem havde de unge ikke rigtig lyst til at lave mad, så Anika og Jakob inviterede os på en lækker pizzabar.

d. 13. januar – Dag 110 – En snak om penge, besøg på WoW og ude at svæve

Denne lyse morgen kom mor og Anika på et museum, designet specielt til dem. WoW hed det, World of Warable-art. Et museum med kunstagtigt udformet tøj, ikke til hverdagsbrug, kun for kunstens skyld. Heldigvis var der også 50 originale biler, så der var lidt for drengerøvene at se på. Derefter ledte vores tur videre til en lang svævebane, før vi besluttede os hvem der skulle med og hvem der skulle betale. Banen var 1.3 km lang og nåede en top fart på 90 km/t. Det lyder rimelig sejt, men det kostede også ca. 80 NZD (300kr), en oplevelse far gerne ville betale, men vi kom til at snakke om penge, ikke et stort problem tidligere, for det var begrænset hvor meget tingene kostede i sydamerika. Han mente jeg godt kunne betale vores næste lignende oplevelse til den pris, men havde ikke regnet med jeg skulle bruge alle mine penge på oplevelser her. Det blev en lidt mærkelig diskussion, uden nogen rigtig konklusion, som diskussioner ender oftest.  Det endte med at far tog derop med Jakob, Anika og Anton, jeg kunne godt undvære den oplevelse og de andre var da heller ikke overstatiske da de kom ned igen, men sjovt var det sikkert. På campingpladsen mødte Klara 2 australske børn, som tog os med en tusmørketur i skoven for at se lysende orme. Vi så da også et par stykker. Mærkelige lysende skabninger.

d. 14. januar – Dag 111 – Hjort hjort

Efter at far havde snakket lidt med den australske familie, fik vi deres adresse og kørte videre ud over stepperne. Resten af dagen stod på en køretur igennem de sigsakkede veje op og ned af bjerge. Ved 3 tiden nåede vi frem til Kaikoura, hvor vi med smil og kram tog imod familien Hjort, en familie vi ikke rigtig har været meget sammen med tidligere, men mig og anika havde haft forældrene som lærere på efterskolen og mor kendte dem og deres børn fra andre sammenhænge (de har 3 piger). Vi hyggede hele eftermiddagen og aftenen, dykkede i poolen, spiste pandekager, spiste aftensmad sammen og grinede og lo af rejse oplevelser. En hyggelig aften i gamle bekendtes lag. De fleste gik forholdsvis tidligt i seng, da der var reserveret hvaltur til os den følgende morgen, meget tidligt.

d. 15. januar – Dag 112 – På det rullende hav med hvaler, måger og delfiner

Morgenmaden var serveret klokken lidt i 6, mens vi prøvede at finde passende tøj til en hvaltur. Checkin bygningen lå kun 50m fra campingspladsen så vi smuttede ned og meldte klar. Desværre var de første mange afgange aflyst på grund af for kraftig vind. I stedet gik vi en lang tur længere oppe af kysten, der lå søløver og fes den af over det hele. Anton kunne som sædvanligt ikke lade være med at kravle op på de største klipper, mens mor så på ham, så der var en hyggelig stemning (hun formod dog at holde temperamentet nede, da hun jo var sammen med venner). Lidt før middag tog vi ud på havet, det var en helt vild dyb bugt tæt på landet, der gjorde at vi kunne komme i nærheden af de 20m lange dyr. Vi så 3 styks på vores 2½ times lange tur ud i de vilde bølger. Et par af os blev lidt søsyge, andre sov for at holde smerten væk og andre igen nød bare den vilde tur i bølgerne. På indsejlingen så vi en flok delfiner som sprang en lille smule op og ned, desværre ingen der lavede saltomortaler. Vi spiste aftensmad med Familien Hjort igen; pigerne spillede gameboy, de voksne snakkede og vi andre dovnende den bare af i sengen og så film.

d. 16. januar – Dag 113 – Hamner hot springs og farvel til Hjorten

Vi var snart ved at slippe op for undskyldninger til at være sammen med familien Hjort, men vi fandt dog lige på en til; nemlig en tur i Hamner hot springs. En badeanstalt med adskillige basinner med mange bassiner med forskellige temperaturer. Vi pjattede i næsten 2 timer i det varme vand efterfulgt af en is, en kage og en kop kaffe på en kaffebar doneret af hr. Hjort. Derefter splittede vores veje, de måtte tilbage til Chritchurch og hjem til Danmark mens vi kørte videre mod vestkysten, hvor vi slog lejr for natten (på en campingplads selvfølgelig, vi er jo ikke vildmænd).

Dag 96 - 102: De første oplevelser fra nordøen, New Zealand

English: Day 96 - 102 on our travel around the earth: We arrived in New Zealand, Auckland, after 13 hours in a big tourist plane. A Taxi took our whole family including Anika's boyfriend, Jakob to a hotel we've rented for the 2 days. The next day we celebrated new years day. All excluding me took a ferry to a small island, sailed in Kayaks, swimmed and enjoyed the sun while i stayed home, ran a bit in the fitnessroom and went swimming a little in the pool. Before the family returned i went to the movietheatre and saw "The lovely bones". When we all again were together we went to a Italien restaurent at the dock. Enjoyed a nice mail and went home to the hotel, played a few social games before the clock hit 00:00 2010. The only firework came from the skytower and was fired horizonally. Funny idea but not beautifull at all. The next day we took our rented autocamper and startet to drive south towards Wellington. Anika and Jakob stayed in town for a week more to get some time alone. The next few days we tried alot. For example we went swimming in the wild ocean, Tried Zorbing http://www.zorb.com/ , a Jet boat who did wild 360 degrees swing, visited a friend we found in South america Cusco and went in a little church at sunday... Soon ill give you more about our latest experiences here in New Zealand, stay in touch and check our photo album.

------------------------------------------------------------

Danskersprog: Hej igen, 7 første dages oplevelser i New Zealand. Vi har oplevet alt rigeligt på denne lille, tiden flyver jo afsted når man er på farten. Vi er lige ankommet til Wellington og jeg har invisteret 12 NZ dollars på en nat med internet. En dyr invistering, men nødvendig når man er lidt afhængig. Jeg ligger snart de seneste billeder ind, men Anika skal lige godkende dem og skrive nogle vise kommentarer, så giv os lige et par dage.

d. 30. december – Dag 96 – Ankomst til ny sjøland – Auckland

Efter en meget anderledes nat, på mit livs længste flyvetur, som strakte sig over 10900km og 13 timer, ankom vi til lufthavnen i Auckland. Klokken var kun 9 om morgenen, så vi vadede igennem de endeløse gange, scanninger, bagageudleveringsbånd, og sælgere til vi nåede udgangen. Vi blev indlogeret på vores fine hotel, med alt hvad hjertet kan begærer, med undtagelse af gratis internet og nok senge, så mig og Anton tog en nat på gulvet hver.  Til frokost spiste vi på en sandwichbar (Subway). Vi delte os lidt op og så byen an. Det var godt at komme til en civiliseret storby igen. Klara, Anton og jeg tog som sædvanligt og afprøvede hotellets pool, mens Anika og Jakob to en slapper i deres dobbeltseng. Aftensmaden blev indtaget på en finere kinesisk restaurant, hvor vi fik en masse forskellige retter på vores roterende runde bord, sjovt og anderledes. Som overraskelse havde Jakob en pakke med fra Farmor og farfar. Lakridser, film og avisudklip. Lakridskrisen var dog ikke så slem efter vi var kommet til New Zealand, da de har her sælger rigeligt med god, sød, blød lakrids til en acceptabel pris.

d. 31. december – Dag 97 – Det nye års komme / Er det allerede 2010?

Jeg vil glædeligt indrømme jeg havde en rigtig god formiddag i dag. Tidligt om morgenen, efter en 1. klasses morgenmads buffet tog hele familien + Jakob minus mig en båd ud på en ø i nærheden og sejlede i kajak, svømmede og brugte det meste af dagen. Imens havde jeg dagen for mig selv. De første par timer brugte jeg på at dovne, læse, skrive dagbog for de sidste par dage i Chile. Derefter gik jeg ned i træningscenteret, som lå ved siden af poolen, løb på løbebånd, hoppede i poolen og løb derefter en halv time mere, inden jeg var helt træt. Det var dejligt at få sig rørt lidt, det var ikke nemt i Sydamerika, da der altid var stegende hedt. Bagefter gik jeg en tur rundt i byen, testede de forskellige lakridser, man kunne få her, købte et par sæsoner af en tv serie (Lost  3-4), gik en tur ned til havnen, spiste en kyllingesandwich med vand og gulerødder og nød at kunne ”strolle” lidt rundt alene. Derefter tog jeg i biografen og så en film der havde, præmierer den 26. december (The lovely bones). Jeg havde læste bog for en måned siden så det var sejt at se filmatiseringen, så uventet. Ved 5-tiden tog jeg hjem på hotellet og fandt den hjemvendte flok, mor havde kun været lidt bekymret for mig. Vi spiste på en italiensk restaurant ved havnen, spillede tips, legede gæt og grimasser og legede med modellervoks. Ved midnat gik vi ud på gaden. Byens absolut eneste fyrværkeri blev skudt ud fra et 250m højt tårn i alle retninger. Det var en sjov ide, men ikke særlig imponerende. Jeg vil mene at havde set flottere fyrværkeri i Hollensted, hvilket jo siger en del.

d. 1. januar – Dag 98 – Tilbage til det rullende hus

Tidligt om morgenen sneg far sig ud af hotellet for at hente vores autocamper. Så inden vi var oppe og havde spist morgenmad holdt han klar udenfor hotellet. Vi fik smidt alle vores tasker ind i det lille hus, sagde farvel til Anika og Jakob, som havde lejet hotel i byen en uge mere. Vi kørte ud til øst kysten i venstre side af vejen, til en strand, hvor folk gravede huller i stranden, fordi lidt nede var der termisk opvarmet vand, spørg mig ikke om hvordan, men der var sikkert en vulkan under. Derefter kørte vi videre på udkig efter vores første campingsplads i næsten 2 måneder. De fleste var fyldt, men vi fandt en lille en med en enkelt plads til os, hvor vi slog lejr for natten, fik lavet vores egen aftensmad og slappede af.

d. 2. januar – Dag 99 – On the road again

Hvis du har fulgt vores / min blog hele vejen, har du nok en ide om, der ikke sker lige meget hver dag. Somme tider må man bare følge vejen og tage dagen som den er, kedelig. Selvom de gamle ikke er meget for der ikke sker noget, at deres børn bare sidder ned en hel dag og ikke for rørt sig eller set noget. Så de forsøger at holde gang i os med små badeturer, museums besøg og legepladser, ikke altid med lige meget held. I dag fulgte vi østkysten syd på. Området vi var i hed Bay of Plenty. Da dagen var gået uden de største grænseoverskridende oplevelser ankom vi til en campingplads, hvor vi stenede, badede i opvarmet pools og så film (Mænd der hader kvinder).

d. 3. januar – Dag 100 – På besøg hos vores sydamerikanske veninde

Det eneste i  brochuren om dette område der fangede vores interesse denne morgen var en frugtplatage, der var lavet lidt touristgøglet. Det hed Kiwi360. Indgangen var en mega stor kiwi, som man kunne kravle op i. Vi startede med at prøve nogle sjove kørertøjer de havde. 2 hjul og et håndtag, lidt som et løbehjul, bare men stod ret op og ned og lod moteren gøre arbejdet. Det var godt med et morgengrin inden vi tog på rundturen rundt for at se de forskellige frugt træer. Derefter tog vi en svømmetur i havet før vi kørte hen og til Jose, en gammel dame vi havde mødt i  Cusco, på spanskskole. Hun bød os på kaffe mens hun ringede til hendes venner. En mand, Karl, som var flyttet til NZ som 5årig og hans kone. Far og mor fik snakket en masse, det er svært sådan at blande sig eller bryde ind når de voksne taler, så jeg gik en tur med de små. Om aftenen tog vi med i deres lokale, lille, luteranske kirke og så  hvordan de gjorde tingene. Den lille kirke var næsten fyldt,  så bagefter til kirke kaffen var der nok at snakke med. Fik da også small talket lidt med et par mennesker over 50, men det var mest til glæde for mama og papa. Heldigvis var der masser af kager. Bagefter var det sent, så Eric og hans kone Josey inviterede os til at campe i deres gårdhave, det hele var kun lidt skråt.

d. 4. januar – Dag 101 – På besøg i en lavadøkket landsby og på rulletur i gummibold

Ja det blev en lidt lang titel, som ligger op til en spændende beskrivelse, men det er nok lidt skuffende. Jeg vågnede i den anden ende af min seng, hvor mit kroppekadaver var rullet ned. Jeg hørte lyden af en cross (eller en motercikel, som nogen nok ville kalde den). Det var Klara der lige tog en tur med Eric ned for at se hans kyllinger. Da jeg havde skubbet Anton ned på gulvet , fra kanten af hans seng, fik vi skovlet noget Speciel K (morgenmad) i os og vågnede ordentligt op. mor, far og Klara tog ud og se nogle marker eller sådan noget, Anton blev og tog en morgenlur i camperen og jeg snakkede lidt med Josey. Hun lod mig låne hendes computer, men de kunne ikke få bredbånd så langt ude på landet. Så jeg måtte nøges med hendes langsomme modem. Jeg lærte hende om facebook og hun fortalte lidt om hendes kirke og tro. Godt at få snakket lidt uden at det blev tvunget over hovedet på en. Resten af dagen var Eric vores guide. Vi så en landsby der skulle være begravet i lava for 150 år siden. Dengang kom der også fine turister til stedet for at bade i varme kilder. Disse kilder var nærmest et slags vandfald (Siliciums terasser, hvis du ved noget om det, ved du nok mere end mig). Det var et af verdens 7 vidunderer, mente de i hvert fald, men desværre var dette under blevet offer for vulkanen. Vi så dog ikke meget lava. Klara, Anton og jeg var sikker på det var en fælde, kun brugt til at lokke turister til at høre mere historie om fortidsmennesker fra New Zealand (Maori). Bagefter tog vi ind i parken, fik et fodbad og lugtede til nogle klamme svovldampe. Bagefter sagde vi  ”Farvel og tak” – på molssprog, han havde stadig sin accent, fra sin far, som han jo havde snakket mest dansk med i sit liv. Vi kørte ud til en unik attraktion på New Zealand, Zorb. En stor gummikugle, med lidt vand i og så et par børn. Efter lang tids overtalelse fik vi Klara til at tro på at hun turde og at hun burde kører alene. Det var ret pebret for en enkelt tur 45$ (160kr, ca), per person. Ikke ligefrem billigt, men sådan er nogen ting jo.  Mig og Anton tog en tur, Anton var alligevel næsten ved at få kolde fødder da vi var klar til at rulle, men jeg skubbede kuglen, så han havde intet valg. Klarer klarede den også. Modig og sej pige. Kun lidt rystet i starten men glad da hun kom ud. Denne dag skete der ikke så meget mere, bare på campingplads, fik mad og faldt hen.

d. 5. januar – Dag 102 – I jetbåd og i stillehav

Morgenturen tog et par timer før vi nåede frem til Taupo, en stor sø, hvor man kunne få en tur i en vild jetbåd, der kunne lave nogle seje sving tæt på klipperne. Vi tog derud alle samme. Trods min moders opfordringer prøvede jeg alligevel at filme lidt af turen. Kameraet overlevede og lever stadig, heldigvis. Efter en sjov tur op og ned af floden, kørte vi videre ned til Napier, hvor vi fik en frugt smoothie og fandt en campingplads. Det første Anton gjorde var at finde en vandslange og angribe mig rundt om et hjørne. I flugten væltede han desværre naboens opvask så et glas gik i stykker. Om aften fandt vi dem, undskyldte og gav ham et af vores. Bagefter tog vi drenge en dukkert i de vilde stillehavsbølger på stenstranden. Det var umuligt at svømme og vandet blev lynhurtigt dybt. Vi havde meget sjovt med at kæmpe mod bølgerne.  Inden vi gik op og spiste aftensmad.

Dag 80 - 95: Oplevelser i Chile

English: Hi there english speaking fans, Im a bit behind, a little because of lazyness and depression, but offcourse i got info from every day recorded, so heres a short resume in english:

When we arrived to Chile, we spent a few days in the Tourist town called San Pedro. The big, must see, thing here was the star observatory. We went there one night with a group of 25, and used 3-4 hours seeing and hearing score tricks and info of the univers we live in. A few days later we moved to an apartment in La Serena, where we celebratet Klaras birthday, swimmed in the ocean, rented bikes and went on adventures. A week later when we had completely emptied the city from things to do as a family, we took a new bus to the capital, Santiago. Here we used a few days strolling, buying a few christmas presents for eachother, and celebrated christmas in another apartment. The 25th of december we went to an english speaking evangelic church, to here the story of Gods birth. The last 2-3 days where quite unstable, first we took an airplane to Bogota, where we stayed for 9 hours, saw the city and just waited, then another flight to LA where we had 1½ day before the next plane flew to Auckland, New Zealand. So we went to Universal studios to have a little fun before we met Anikas boyfriend, Jakob, who would give us company for our month long trip trough New Zealand, the furthest place from Denmark possible to go, lovely thought. So now were been in NZ for like 1 week and still going strong, though we dont have many options to get on the internet.

-----------------------------------------------------------------------

Danskersprog: Så er der endelig nyheder. Undskyld jeg har måtte nogle af jer vente, jeg lover snart at komme med nyheder fra New Zealand, men læs lige om vores eventyr i Chile først. Jeg håber i alle nød en hvid jul og et festligt nytår "i venners lag" eller hvad man nu siger. Familien Christensen still goes strong her i NZ, selvom Anika og kæreste blev i staden en uges tid mere, så ser vi dem snart igen. Billederne fra den sidste lange tid vil komme ind lidt efter lidt som vi får en ordentlig forbindelse til det. Håber i klarer jer igennem den tunge mængde rapporter fra de 2 uger, som allerede ligger ret fjernt for mig. Jeg ønsker jer alle alt godt og tak fordi i er sådan nogle dejlige venner / fætre / bedsteforældre / onkler / tanter / kusigner / slægtninge og bekendte:

d. 13. december – Dag 80 – 3. søndag i advent og på stjerneobservatorie

Klara sagde godmorgen ved at hoppe ind på min seng og så var der dømt adventsgave byt, til et budget af 25 kr. så vidt jeg husker. Derefter var der dømt lektier for Klara og Anton, mens vi andre læste dovnede og vaskede tøj. Efter middagsmaden badede vi lidt i den lille pool, legede på internettet og gjorde klar til aftenens store højdepunkt. Kl. 21 tog vi en bus et par km væk fra turistbyen ud i den mørke ødemark. Vi kom ind i en lille jordhytte med starinlys og 25 andre mennesker, fra hele verden. En franskmand fortalte på underholdende facon om himmelrummet. Bagefter gik vi ud og der var tusindvis af stjerner, fantastisk. De har en hel anden stjernehimmel på den her side af kloden. Jeg tror vi så 20-30 stjerneskud over aftenen, mens vi kiggede i stjernekikkerter på planeter, galakser skøre stjerneskyer og alt hvad himlen ellers har af byde på, mens han lærte os nogle dating trick til en anden mørk stjernenat.

d. 14. december – Dag 81 – Afslapning i San Pedro

Det varede mange timer før vi fik os slæbt os op, mor og far behøvede slet ikke at komme og vække os. Vi hyggede, anton brugte et par timer på at lede efter hans Ipod, som en rengøringsdame havde fundet. Imens gik vi andre på det lokale museum, for at få tiden til at gå. Det havde ikke meget at byde på, men der var da en gift shop, man kunne pjatte lidt rundt i. Resten af dagen gik med at spille kort, rydde op, pakke og gøre klar til den 11 timers bustur til La Serena vi havde foran os.

d. 15. december – Dag 82 – Lejlighed i La Serena

Klokken 12 stod vi ved trappen til vores lejlighed, som lå lige ned til Stillehavet. Bussen var lidt forsinket, men ellers super lækker. Vi gik på pizzaria og fik frokost. Derefter gik Anton med Klara hjem i lejligheden og vi andre tog en taxi ud at købe gaver til Klara, mad og drikke. Vi fik også et par poser friske jordbær af nogle frugt gøjlere der stod ved vejkrydset og lavede show og solgte frugt. Aftensmaden blev nydt i eget køkken og om aftenen lejede vi cykler, så vi havde transport til den næste uge vi skulle tilbringe her i byen. Vi nåede også lige en tur en vores baghavepool. Var meget lækkert, for nogle vandhunde som Anton, Klara og jeg, men koldt.

d. 16. december – Dag 83 – I dag er det Klaras ...

Klara vågnede begravet i balloner, guirlander, gaver og søskende. Til morgenmad fik hun nutella og mailhilsner fra familien + 3 videoer fra Villads, Holger og Ellen. Derefter var der ingen lektietime, suprise. Vi tog en taxi ind til indkøbs centeret, kørte lidt i rulletrapper, fik en tur i massage stolen, som en start på Klaras skattejagt, far havde lavet. Derefter ledte et spor os over i en lille park / mini zoo hvor der var kondorer, kæmpe skildpadder -strudse og dovne lamaer.  Til sidst fandt vi monkeyfar der sad i et træ med en Pinjada drage (paptønde) fyldt med slik. Så stod den ellers på slå dragen ihjel med bind for øjnene. Efter at havde fyldt lommerne med slik til randen og givet resten til en lille dreng tog vi hjem på hotellet og fik 2 hele grilkyllinger, man kunne spise fra røven (som Klara siger det), hendes rejselivret.  Om aftenen tog vi på straden, byggede slotte og far og Anton tog en tur i bølgerne i solnedgangen.

d. 17. december – Dag 84 – Cykeltur til Cruz del Amarillo

Efter en lang formiddag med lektier til Klara og Anton hoppede vi på vores cykler og begav os de 12-15km over til det store kors vi kunne se i den anden ende af byen. Da vi endelig havde kæmpet os frem til det 60m høje kors med indbygget elevator og kirke nød vi godt af at slappe til lyden af rudolph med den røde tud. På vej hjem spiste vi aftensmad på en fiskerestaurant og nød den gode mad efter en lang dag med ondt i ”nummeren”.

d. 18. december – Dag 85 – Familien på farten / Kasper stener / Polle er skuffet over sin søn

En hverdag er nu også ved at være etableret i La Serena, utroligt hvor nemt det er at falde til efterhånden, som man vender sig til at rejse. Dagene går tit med lektier, computer, byturer og sjov. I dag tog hele familien til centrum, så lidt på butikker, pladser og japanske haver, mit cykelsæde var slået løs, så jeg tilbragte det meste af dagen hjemme. Kan være godt nok at slippe for sin alt for kærlige familie af og til. Om aftenen tog pigerne med far med ned på stranden og hoppede i trampolin og bagefter sprang vi alle en aftenstur i poolen og fik ”pølet” af inden sengetid.

d. 19. december – Dag 86 – Fotoløb, frugtmarzipan og ud at handle på cykel.

Formiddagen stod på ... lektier right. Jeg cyklede ud og fandt et vaskeri, hvorefter jeg tog ud at købe mine adventsgaver. Imens handlede Anika ind til marzipanhygge samme aften. Om eftermiddagen lavede mor digital fotoløb, hvor vi skulle tage en masse billeder, mig og Klara tabte desværre, så far, anton og anika løb med en halv pose lakridser mor havde gemt. Stort tab. Derefter cyklede vi alle ind og handle / spise aftensmad i supermarkedet Lider. På vej hjem havde vi alle 2-3 poser på styret, så ingen overraskelse at et par af dem gik i stykker, Klara fandt f.eks. nutellaen som jeg havde tabt. Om aftenen lavede vi pandekager og dybbede frugt i chokolade, eftersom de ingen marzipan havde. Hele aftenen åd vi løs siden sådan noget stads jo ikke kan holde sig, så alle gik fede og glade i seng.

d. 20. december – Dag 87 – Gymnastik og tips mesterskab

Morgen, med adventsgaver, alle i var i godt humør. Derefter stod den på lektier og gymnastik / sportsdag arrengeret af Polle. Så skulle vi aflevere cyklerne og gå de 4km tilbage. Resten af eftermiddagen dovnede vi på hoppeborge og i poolen. Om aftenen holdt jeg tips mesterskab, for at minde de gyldne dage hvor vi havde spillet tips i en skihytte i Norge (et kortspil).

d. 21. december – Dag 88 – En anden skattejagt og mesterskaberne i pool

Eftersom det ikke havde lykkedes mig at smadre nutellaen den anden dag, gjorde far det i dag, så den blev fyldt mad glasskår inden vi havde fået morgenmad. Formiddagen gik med at læse julehilsner og lave lidt flere lektier, man må sige Anton og Klara var kommet lidt bagud med dem her i Sydamerika. Klara og Far arrangerede en lille skattejagt langs stranden, hvor vi til sidst faldt skatten, hvilken inkluderede en ridetur langs stranden. Om aftenen manglede kun Anton at komme med et indslag hvilket resulterede i han fandt på at vi skulle holde mesterskaber i poolbadning, med baderingsspring, længde dykning og bunke. En vild og kold aften i poolen med fuld fart.

d. 22. december – Dag 89 – Velkommen til staden, Santiago

Endnu en rejsedag stod for døren. Tidligt op at pakke og spise. Så en taxi til Bus stationen og af sted mod Santiago. Klokken 16 var vi ved vores hotel, hvilket var meget fint bortset fra der ingen swimmingpool var. Vi kom til at bo på 15. etage højt oppe med udsigt over det meste af byen. Vi nåede lige en tur i OK-brugsen inden den lukkede, vi skulle jo havde lidt mad til de næste par måltider. Om aftenen sneg mor og far sig ud for at købe lidt julegaver på forskud. De er jo ikke så hurtige de gamle.

d. 23. december – Dag 90 – Julegaveshopping i storbyen

Hotelbesætningen kom op med toastbrød, sultemøj og smør. Så var der morgenmad. Godt vi selv havde købt noget lidt bedre dagen før. Efter spisesituationen tog vi metroen ind til midtbyen, så katedralen, den store plads og en masse butikker. Før middag delte vi os op og købte gaver til hinanden. Da vi havde spist og ikke kunne bruge mere tid i byen smuttede vi hjem. Anton, Klara, far og jeg tog over på nabohotellet, hvor vi kunne låne poolen. På vej hjem købte vi plasticjuletræ og lejede et par film (Up, og en ny julefilm) som vi så samme aften.

d. 24. december – Dag 91 – Feliz navidad

Og en glædelig jul blev det... I hvert fald anderledes. Man må jo tage hvad man kan lave på et hotelværelse i sydamerika. Formiddagen gik med de sidste juleindkøb, så at vi kunne nyde rissengrøden, kogt på normale ris til middagsmad. Eftermiddagen gik med at spille pakkespil, mor og Klara lavede et lille krybbespil af bamser og et plyshåndklæde (svampebob som jesusbarnet). Aftenens menu stod på, frikadeller, kartofler, brun sovs og ris ala mende. Min formiddag blev brugt på at printe et par sider ud med julesalmer, sjove sange og andet fis fra internettet. Vi sang dem rundt om vores lille træ, delte et par pakker ud til hver. Derefter så vi en lille julefilm med Shrek og ringede hjem til familien. En anderledes men uforglemmelig juleaften, måske ikke helt uforglemmelig.

d. 25. december - Dag 92 – Til julegudstjeneste

Anika og jeg havde i samarbejde fundet en engelsk protestantisk kirke i nærheden så eftermiddagens planer var fastlagt. Vi tog metroen ind til den lidt afsides kirke, hvor kirkegængerne alle talte engelsk, en egenskab vi i løbet af de sidste 1½ måned havde lært at sætte pris på. Vi var nok næsten 100 mennesker i den lille kirke, hvor der blev fortalt og om det glade budskab, mens en masse bamser dansede omkring krybben. Til kirkekaffe sad vi en 1½ time, mor og far fik snakket med en masse gamle mennesker, mens Klara, Anika og jeg gik ud i haven og tog blomsterbilleder, med Anikas nye julegave. Resten af dagen var rimelig ”flad ud” – agtig. Mor og far gik en tur i parken, ellers dovnede vi bare til den store gulmedalje.

d. 26. december – Dag 93 – ”Vi er på luftvejen igen” – I Bogota

Vækkeuret klingede klokken kvart i 5. Taxien holdt allerede klar 15 etager under os. I lufthavnen var flyet et par timer forsinket så de små fik lavet lidt lektier. Klokken halv 9 lettede vi mod Bogata, en lille flyvetur på 7 timer. Puha. I Bogota, blev vi fanget af en dame i jakkeset,” hmm hvorfor mon hun hjælper os gratis”. Viste sig hun ville sælge en guidet tur rundt i byen. Far tog imod tilbudet, så kort efter var vi på vejen igen. Vi spiste på en lokal restaurant, så nogle lokale butikker og slagterer, tog en kabelbane op på toppen af deres bjerg, hvor der var flere små boder og en kirke. Da det blev mørkt tænte de rødt, gult og grønt julepynt på toppen og bunden af bjerget. Vi kørte hen på rådhuspladsen, hvor der var flere julelys i fancy tam-tam farver. Derefter kørte vi tilbage i lufthavnen hvor der endnu var 7 timer til klokken var halv 2 og vi kunne flyve videre til LA.

d. 27. december – Dag 94 – På lækkert hotel i LA, igen

Ved 6 tiden var vi igen i USA, vi fik meldt os ind i landet efter en masse køer og papirer og fik fat i en shuttlebus til vores hotel. Jeg faldt om i sengen efter en hurtig morgenmadsbuffet, mens de andre tog en tur i den bil far havde lejet for 1 dag. Jeg tror de tog ned på havnen, så nogle akrobater eller noget i den stil. Ved aftenstid kørte vi alle, undtagen Anika, der ikke var sulten, ud for at spise på en dejlig amerikansk, almindelig restaurant, hvor man forstod, hvad der var på menuen. Efter maden hoppede Anton, Klara og jeg i hotelpoolen i ca. 2 timer indtil vi var helt opløste og klar til at sove et par timer igen.

d. 28. december – Dag 95 – Det universale studie

Samme aften gik vores fly til Auckland, så vi måtte finde noget at bruge dagen på. Det endte med vi tog i Universal studios, en forlystelsespark, med biografer, guidede ture gennem filmbyen, rutsjebaner og tegnefilmsfigurer, som randt rundt og lavede ballade. Desværre måtte vi forlade parken allerede ved 2 tiden, da vi skulle ud at checke ind i lufthavnen. Flyveren var igen lidt forsinket, men det er jo nok hverdagskost, for os der flyver meget rundt omkring. Vi kom ombord på flyet, fandt Anikas elskede elsker og begav os ud over den vestlige side af landkortet i håb om at verdens ende ikke var lige her.

d. 29. december – Dag ?? – Dagen jeg aldrig fik set

En meget speciel oplevelse, ikke noget jeg havde tænkt over ville ske for mig, før rejsen, men nu var en realitet. Da vi fløj ud af landkortet mod vest, havnede vi i en stor grøn sky. Der var ikke mange andre på flyet der så det, da de fleste sov dagen væk, men jeg var fast besluttet på at afslører hemmeligheden bag den såkaldte datolinje. Inde i skyen var der ustandseligt lyn der fløj omkring os, så jeg var lettet over vi ikke blev grillstegt. Efter et par minutter i skyen, begyndte det hele at opløses og jeg troede for første gang at vi ville klarer det, men lige før vi var ude af skyen blev vi ramt i spidsen af flyet. BANG! Det næste sekund styrtdykkede vi, jeg gik op for at se om kaptajnen var okay. Desværre var han bevidstløs, så jeg greb fat i styrerpinden og fik rettet maskinen op. Så heldigvis vågnede alle op, uden viden om den forfærdelige færd, , klar til at få mest muligt ud af den kommende dag.