tirsdag den 5. januar 2010

Dag 80 - 95: Oplevelser i Chile

English: Hi there english speaking fans, Im a bit behind, a little because of lazyness and depression, but offcourse i got info from every day recorded, so heres a short resume in english:

When we arrived to Chile, we spent a few days in the Tourist town called San Pedro. The big, must see, thing here was the star observatory. We went there one night with a group of 25, and used 3-4 hours seeing and hearing score tricks and info of the univers we live in. A few days later we moved to an apartment in La Serena, where we celebratet Klaras birthday, swimmed in the ocean, rented bikes and went on adventures. A week later when we had completely emptied the city from things to do as a family, we took a new bus to the capital, Santiago. Here we used a few days strolling, buying a few christmas presents for eachother, and celebrated christmas in another apartment. The 25th of december we went to an english speaking evangelic church, to here the story of Gods birth. The last 2-3 days where quite unstable, first we took an airplane to Bogota, where we stayed for 9 hours, saw the city and just waited, then another flight to LA where we had 1½ day before the next plane flew to Auckland, New Zealand. So we went to Universal studios to have a little fun before we met Anikas boyfriend, Jakob, who would give us company for our month long trip trough New Zealand, the furthest place from Denmark possible to go, lovely thought. So now were been in NZ for like 1 week and still going strong, though we dont have many options to get on the internet.


-----------------------------------------------------------------------
Danskersprog: Så er der endelig nyheder. Undskyld jeg har måtte nogle af jer vente, jeg lover snart at komme med nyheder fra New Zealand, men læs lige om vores eventyr i Chile først. Jeg håber i alle nød en hvid jul og et festligt nytår "i venners lag" eller hvad man nu siger. Familien Christensen still goes strong her i NZ, selvom Anika og kæreste blev i staden en uges tid mere, så ser vi dem snart igen. Billederne fra den sidste lange tid vil komme ind lidt efter lidt som vi får en ordentlig forbindelse til det. Håber i klarer jer igennem den tunge mængde rapporter fra de 2 uger, som allerede ligger ret fjernt for mig. Jeg ønsker jer alle alt godt og tak fordi i er sådan nogle dejlige venner / fætre / bedsteforældre / onkler / tanter / kusigner / slægtninge og bekendte:




d. 13. december – Dag 80 – 3. søndag i advent og på stjerneobservatorie
Klara sagde godmorgen ved at hoppe ind på min seng og så var der dømt adventsgave byt, til et budget af 25 kr. så vidt jeg husker. Derefter var der dømt lektier for Klara og Anton, mens vi andre læste dovnede og vaskede tøj. Efter middagsmaden badede vi lidt i den lille pool, legede på internettet og gjorde klar til aftenens store højdepunkt. Kl. 21 tog vi en bus et par km væk fra turistbyen ud i den mørke ødemark. Vi kom ind i en lille jordhytte med starinlys og 25 andre mennesker, fra hele verden. En franskmand fortalte på underholdende facon om himmelrummet. Bagefter gik vi ud og der var tusindvis af stjerner, fantastisk. De har en hel anden stjernehimmel på den her side af kloden. Jeg tror vi så 20-30 stjerneskud over aftenen, mens vi kiggede i stjernekikkerter på planeter, galakser skøre stjerneskyer og alt hvad himlen ellers har af byde på, mens han lærte os nogle dating trick til en anden mørk stjernenat.

d. 14. december – Dag 81 – Afslapning i San Pedro
Det varede mange timer før vi fik os slæbt os op, mor og far behøvede slet ikke at komme og vække os. Vi hyggede, anton brugte et par timer på at lede efter hans Ipod, som en rengøringsdame havde fundet. Imens gik vi andre på det lokale museum, for at få tiden til at gå. Det havde ikke meget at byde på, men der var da en gift shop, man kunne pjatte lidt rundt i. Resten af dagen gik med at spille kort, rydde op, pakke og gøre klar til den 11 timers bustur til La Serena vi havde foran os.

d. 15. december – Dag 82 – Lejlighed i La Serena
Klokken 12 stod vi ved trappen til vores lejlighed, som lå lige ned til Stillehavet. Bussen var lidt forsinket, men ellers super lækker. Vi gik på pizzaria og fik frokost. Derefter gik Anton med Klara hjem i lejligheden og vi andre tog en taxi ud at købe gaver til Klara, mad og drikke. Vi fik også et par poser friske jordbær af nogle frugt gøjlere der stod ved vejkrydset og lavede show og solgte frugt. Aftensmaden blev nydt i eget køkken og om aftenen lejede vi cykler, så vi havde transport til den næste uge vi skulle tilbringe her i byen. Vi nåede også lige en tur en vores baghavepool. Var meget lækkert, for nogle vandhunde som Anton, Klara og jeg, men koldt.

d. 16. december – Dag 83 – I dag er det Klaras ...
Klara vågnede begravet i balloner, guirlander, gaver og søskende. Til morgenmad fik hun nutella og mailhilsner fra familien + 3 videoer fra Villads, Holger og Ellen. Derefter var der ingen lektietime, suprise. Vi tog en taxi ind til indkøbs centeret, kørte lidt i rulletrapper, fik en tur i massage stolen, som en start på Klaras skattejagt, far havde lavet. Derefter ledte et spor os over i en lille park / mini zoo hvor der var kondorer, kæmpe skildpadder -strudse og dovne lamaer.  Til sidst fandt vi monkeyfar der sad i et træ med en Pinjada drage (paptønde) fyldt med slik. Så stod den ellers på slå dragen ihjel med bind for øjnene. Efter at havde fyldt lommerne med slik til randen og givet resten til en lille dreng tog vi hjem på hotellet og fik 2 hele grilkyllinger, man kunne spise fra røven (som Klara siger det), hendes rejselivret.  Om aftenen tog vi på straden, byggede slotte og far og Anton tog en tur i bølgerne i solnedgangen.

d. 17. december – Dag 84 – Cykeltur til Cruz del Amarillo
Efter en lang formiddag med lektier til Klara og Anton hoppede vi på vores cykler og begav os de 12-15km over til det store kors vi kunne se i den anden ende af byen. Da vi endelig havde kæmpet os frem til det 60m høje kors med indbygget elevator og kirke nød vi godt af at slappe til lyden af rudolph med den røde tud. På vej hjem spiste vi aftensmad på en fiskerestaurant og nød den gode mad efter en lang dag med ondt i ”nummeren”.

d. 18. december – Dag 85 – Familien på farten / Kasper stener / Polle er skuffet over sin søn
En hverdag er nu også ved at være etableret i La Serena, utroligt hvor nemt det er at falde til efterhånden, som man vender sig til at rejse. Dagene går tit med lektier, computer, byturer og sjov. I dag tog hele familien til centrum, så lidt på butikker, pladser og japanske haver, mit cykelsæde var slået løs, så jeg tilbragte det meste af dagen hjemme. Kan være godt nok at slippe for sin alt for kærlige familie af og til. Om aftenen tog pigerne med far med ned på stranden og hoppede i trampolin og bagefter sprang vi alle en aftenstur i poolen og fik ”pølet” af inden sengetid.

d. 19. december – Dag 86 – Fotoløb, frugtmarzipan og ud at handle på cykel.
Formiddagen stod på ... lektier right. Jeg cyklede ud og fandt et vaskeri, hvorefter jeg tog ud at købe mine adventsgaver. Imens handlede Anika ind til marzipanhygge samme aften. Om eftermiddagen lavede mor digital fotoløb, hvor vi skulle tage en masse billeder, mig og Klara tabte desværre, så far, anton og anika løb med en halv pose lakridser mor havde gemt. Stort tab. Derefter cyklede vi alle ind og handle / spise aftensmad i supermarkedet Lider. På vej hjem havde vi alle 2-3 poser på styret, så ingen overraskelse at et par af dem gik i stykker, Klara fandt f.eks. nutellaen som jeg havde tabt. Om aftenen lavede vi pandekager og dybbede frugt i chokolade, eftersom de ingen marzipan havde. Hele aftenen åd vi løs siden sådan noget stads jo ikke kan holde sig, så alle gik fede og glade i seng.

d. 20. december – Dag 87 – Gymnastik og tips mesterskab
Morgen, med adventsgaver, alle i var i godt humør. Derefter stod den på lektier og gymnastik / sportsdag arrengeret af Polle. Så skulle vi aflevere cyklerne og gå de 4km tilbage. Resten af eftermiddagen dovnede vi på hoppeborge og i poolen. Om aftenen holdt jeg tips mesterskab, for at minde de gyldne dage hvor vi havde spillet tips i en skihytte i Norge (et kortspil).

d. 21. december – Dag 88 – En anden skattejagt og mesterskaberne i pool
Eftersom det ikke havde lykkedes mig at smadre nutellaen den anden dag, gjorde far det i dag, så den blev fyldt mad glasskår inden vi havde fået morgenmad. Formiddagen gik med at læse julehilsner og lave lidt flere lektier, man må sige Anton og Klara var kommet lidt bagud med dem her i Sydamerika. Klara og Far arrangerede en lille skattejagt langs stranden, hvor vi til sidst faldt skatten, hvilken inkluderede en ridetur langs stranden. Om aftenen manglede kun Anton at komme med et indslag hvilket resulterede i han fandt på at vi skulle holde mesterskaber i poolbadning, med baderingsspring, længde dykning og bunke. En vild og kold aften i poolen med fuld fart.

d. 22. december – Dag 89 – Velkommen til staden, Santiago
Endnu en rejsedag stod for døren. Tidligt op at pakke og spise. Så en taxi til Bus stationen og af sted mod Santiago. Klokken 16 var vi ved vores hotel, hvilket var meget fint bortset fra der ingen swimmingpool var. Vi kom til at bo på 15. etage højt oppe med udsigt over det meste af byen. Vi nåede lige en tur i OK-brugsen inden den lukkede, vi skulle jo havde lidt mad til de næste par måltider. Om aftenen sneg mor og far sig ud for at købe lidt julegaver på forskud. De er jo ikke så hurtige de gamle.

d. 23. december – Dag 90 – Julegaveshopping i storbyen
Hotelbesætningen kom op med toastbrød, sultemøj og smør. Så var der morgenmad. Godt vi selv havde købt noget lidt bedre dagen før. Efter spisesituationen tog vi metroen ind til midtbyen, så katedralen, den store plads og en masse butikker. Før middag delte vi os op og købte gaver til hinanden. Da vi havde spist og ikke kunne bruge mere tid i byen smuttede vi hjem. Anton, Klara, far og jeg tog over på nabohotellet, hvor vi kunne låne poolen. På vej hjem købte vi plasticjuletræ og lejede et par film (Up, og en ny julefilm) som vi så samme aften.

d. 24. december – Dag 91 – Feliz navidad
Og en glædelig jul blev det... I hvert fald anderledes. Man må jo tage hvad man kan lave på et hotelværelse i sydamerika. Formiddagen gik med de sidste juleindkøb, så at vi kunne nyde rissengrøden, kogt på normale ris til middagsmad. Eftermiddagen gik med at spille pakkespil, mor og Klara lavede et lille krybbespil af bamser og et plyshåndklæde (svampebob som jesusbarnet). Aftenens menu stod på, frikadeller, kartofler, brun sovs og ris ala mende. Min formiddag blev brugt på at printe et par sider ud med julesalmer, sjove sange og andet fis fra internettet. Vi sang dem rundt om vores lille træ, delte et par pakker ud til hver. Derefter så vi en lille julefilm med Shrek og ringede hjem til familien. En anderledes men uforglemmelig juleaften, måske ikke helt uforglemmelig.

d. 25. december - Dag 92 – Til julegudstjeneste
Anika og jeg havde i samarbejde fundet en engelsk protestantisk kirke i nærheden så eftermiddagens planer var fastlagt. Vi tog metroen ind til den lidt afsides kirke, hvor kirkegængerne alle talte engelsk, en egenskab vi i løbet af de sidste 1½ måned havde lært at sætte pris på. Vi var nok næsten 100 mennesker i den lille kirke, hvor der blev fortalt og om det glade budskab, mens en masse bamser dansede omkring krybben. Til kirkekaffe sad vi en 1½ time, mor og far fik snakket med en masse gamle mennesker, mens Klara, Anika og jeg gik ud i haven og tog blomsterbilleder, med Anikas nye julegave. Resten af dagen var rimelig ”flad ud” – agtig. Mor og far gik en tur i parken, ellers dovnede vi bare til den store gulmedalje.

d. 26. december – Dag 93 – ”Vi er på luftvejen igen” – I Bogota
Vækkeuret klingede klokken kvart i 5. Taxien holdt allerede klar 15 etager under os. I lufthavnen var flyet et par timer forsinket så de små fik lavet lidt lektier. Klokken halv 9 lettede vi mod Bogata, en lille flyvetur på 7 timer. Puha. I Bogota, blev vi fanget af en dame i jakkeset,” hmm hvorfor mon hun hjælper os gratis”. Viste sig hun ville sælge en guidet tur rundt i byen. Far tog imod tilbudet, så kort efter var vi på vejen igen. Vi spiste på en lokal restaurant, så nogle lokale butikker og slagterer, tog en kabelbane op på toppen af deres bjerg, hvor der var flere små boder og en kirke. Da det blev mørkt tænte de rødt, gult og grønt julepynt på toppen og bunden af bjerget. Vi kørte hen på rådhuspladsen, hvor der var flere julelys i fancy tam-tam farver. Derefter kørte vi tilbage i lufthavnen hvor der endnu var 7 timer til klokken var halv 2 og vi kunne flyve videre til LA.

d. 27. december – Dag 94 – På lækkert hotel i LA, igen
Ved 6 tiden var vi igen i USA, vi fik meldt os ind i landet efter en masse køer og papirer og fik fat i en shuttlebus til vores hotel. Jeg faldt om i sengen efter en hurtig morgenmadsbuffet, mens de andre tog en tur i den bil far havde lejet for 1 dag. Jeg tror de tog ned på havnen, så nogle akrobater eller noget i den stil. Ved aftenstid kørte vi alle, undtagen Anika, der ikke var sulten, ud for at spise på en dejlig amerikansk, almindelig restaurant, hvor man forstod, hvad der var på menuen. Efter maden hoppede Anton, Klara og jeg i hotelpoolen i ca. 2 timer indtil vi var helt opløste og klar til at sove et par timer igen.

d. 28. december – Dag 95 – Det universale studie
Samme aften gik vores fly til Auckland, så vi måtte finde noget at bruge dagen på. Det endte med vi tog i Universal studios, en forlystelsespark, med biografer, guidede ture gennem filmbyen, rutsjebaner og tegnefilmsfigurer, som randt rundt og lavede ballade. Desværre måtte vi forlade parken allerede ved 2 tiden, da vi skulle ud at checke ind i lufthavnen. Flyveren var igen lidt forsinket, men det er jo nok hverdagskost, for os der flyver meget rundt omkring. Vi kom ombord på flyet, fandt Anikas elskede elsker og begav os ud over den vestlige side af landkortet i håb om at verdens ende ikke var lige her.

d. 29. december – Dag ?? – Dagen jeg aldrig fik set
En meget speciel oplevelse, ikke noget jeg havde tænkt over ville ske for mig, før rejsen, men nu var en realitet. Da vi fløj ud af landkortet mod vest, havnede vi i en stor grøn sky. Der var ikke mange andre på flyet der så det, da de fleste sov dagen væk, men jeg var fast besluttet på at afslører hemmeligheden bag den såkaldte datolinje. Inde i skyen var der ustandseligt lyn der fløj omkring os, så jeg var lettet over vi ikke blev grillstegt. Efter et par minutter i skyen, begyndte det hele at opløses og jeg troede for første gang at vi ville klarer det, men lige før vi var ude af skyen blev vi ramt i spidsen af flyet. BANG! Det næste sekund styrtdykkede vi, jeg gik op for at se om kaptajnen var okay. Desværre var han bevidstløs, så jeg greb fat i styrerpinden og fik rettet maskinen op. Så heldigvis vågnede alle op, uden viden om den forfærdelige færd, , klar til at få mest muligt ud af den kommende dag.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar