Dag 96 - 102: De første oplevelser fra nordøen, New Zealand

English: Day 96 - 102 on our travel around the earth: We arrived in New Zealand, Auckland, after 13 hours in a big tourist plane. A Taxi took our whole family including Anika's boyfriend, Jakob to a hotel we've rented for the 2 days. The next day we celebrated new years day. All excluding me took a ferry to a small island, sailed in Kayaks, swimmed and enjoyed the sun while i stayed home, ran a bit in the fitnessroom and went swimming a little in the pool. Before the family returned i went to the movietheatre and saw "The lovely bones". When we all again were together we went to a Italien restaurent at the dock. Enjoyed a nice mail and went home to the hotel, played a few social games before the clock hit 00:00 2010. The only firework came from the skytower and was fired horizonally. Funny idea but not beautifull at all. The next day we took our rented autocamper and startet to drive south towards Wellington. Anika and Jakob stayed in town for a week more to get some time alone. The next few days we tried alot. For example we went swimming in the wild ocean, Tried Zorbing http://www.zorb.com/ , a Jet boat who did wild 360 degrees swing, visited a friend we found in South america Cusco and went in a little church at sunday... Soon ill give you more about our latest experiences here in New Zealand, stay in touch and check our photo album.

------------------------------------------------------------

Danskersprog: Hej igen, 7 første dages oplevelser i New Zealand. Vi har oplevet alt rigeligt på denne lille, tiden flyver jo afsted når man er på farten. Vi er lige ankommet til Wellington og jeg har invisteret 12 NZ dollars på en nat med internet. En dyr invistering, men nødvendig når man er lidt afhængig. Jeg ligger snart de seneste billeder ind, men Anika skal lige godkende dem og skrive nogle vise kommentarer, så giv os lige et par dage.

d. 30. december – Dag 96 – Ankomst til ny sjøland – Auckland

Efter en meget anderledes nat, på mit livs længste flyvetur, som strakte sig over 10900km og 13 timer, ankom vi til lufthavnen i Auckland. Klokken var kun 9 om morgenen, så vi vadede igennem de endeløse gange, scanninger, bagageudleveringsbånd, og sælgere til vi nåede udgangen. Vi blev indlogeret på vores fine hotel, med alt hvad hjertet kan begærer, med undtagelse af gratis internet og nok senge, så mig og Anton tog en nat på gulvet hver.  Til frokost spiste vi på en sandwichbar (Subway). Vi delte os lidt op og så byen an. Det var godt at komme til en civiliseret storby igen. Klara, Anton og jeg tog som sædvanligt og afprøvede hotellets pool, mens Anika og Jakob to en slapper i deres dobbeltseng. Aftensmaden blev indtaget på en finere kinesisk restaurant, hvor vi fik en masse forskellige retter på vores roterende runde bord, sjovt og anderledes. Som overraskelse havde Jakob en pakke med fra Farmor og farfar. Lakridser, film og avisudklip. Lakridskrisen var dog ikke så slem efter vi var kommet til New Zealand, da de har her sælger rigeligt med god, sød, blød lakrids til en acceptabel pris.

d. 31. december – Dag 97 – Det nye års komme / Er det allerede 2010?

Jeg vil glædeligt indrømme jeg havde en rigtig god formiddag i dag. Tidligt om morgenen, efter en 1. klasses morgenmads buffet tog hele familien + Jakob minus mig en båd ud på en ø i nærheden og sejlede i kajak, svømmede og brugte det meste af dagen. Imens havde jeg dagen for mig selv. De første par timer brugte jeg på at dovne, læse, skrive dagbog for de sidste par dage i Chile. Derefter gik jeg ned i træningscenteret, som lå ved siden af poolen, løb på løbebånd, hoppede i poolen og løb derefter en halv time mere, inden jeg var helt træt. Det var dejligt at få sig rørt lidt, det var ikke nemt i Sydamerika, da der altid var stegende hedt. Bagefter gik jeg en tur rundt i byen, testede de forskellige lakridser, man kunne få her, købte et par sæsoner af en tv serie (Lost  3-4), gik en tur ned til havnen, spiste en kyllingesandwich med vand og gulerødder og nød at kunne ”strolle” lidt rundt alene. Derefter tog jeg i biografen og så en film der havde, præmierer den 26. december (The lovely bones). Jeg havde læste bog for en måned siden så det var sejt at se filmatiseringen, så uventet. Ved 5-tiden tog jeg hjem på hotellet og fandt den hjemvendte flok, mor havde kun været lidt bekymret for mig. Vi spiste på en italiensk restaurant ved havnen, spillede tips, legede gæt og grimasser og legede med modellervoks. Ved midnat gik vi ud på gaden. Byens absolut eneste fyrværkeri blev skudt ud fra et 250m højt tårn i alle retninger. Det var en sjov ide, men ikke særlig imponerende. Jeg vil mene at havde set flottere fyrværkeri i Hollensted, hvilket jo siger en del.

d. 1. januar – Dag 98 – Tilbage til det rullende hus

Tidligt om morgenen sneg far sig ud af hotellet for at hente vores autocamper. Så inden vi var oppe og havde spist morgenmad holdt han klar udenfor hotellet. Vi fik smidt alle vores tasker ind i det lille hus, sagde farvel til Anika og Jakob, som havde lejet hotel i byen en uge mere. Vi kørte ud til øst kysten i venstre side af vejen, til en strand, hvor folk gravede huller i stranden, fordi lidt nede var der termisk opvarmet vand, spørg mig ikke om hvordan, men der var sikkert en vulkan under. Derefter kørte vi videre på udkig efter vores første campingsplads i næsten 2 måneder. De fleste var fyldt, men vi fandt en lille en med en enkelt plads til os, hvor vi slog lejr for natten, fik lavet vores egen aftensmad og slappede af.

d. 2. januar – Dag 99 – On the road again

Hvis du har fulgt vores / min blog hele vejen, har du nok en ide om, der ikke sker lige meget hver dag. Somme tider må man bare følge vejen og tage dagen som den er, kedelig. Selvom de gamle ikke er meget for der ikke sker noget, at deres børn bare sidder ned en hel dag og ikke for rørt sig eller set noget. Så de forsøger at holde gang i os med små badeturer, museums besøg og legepladser, ikke altid med lige meget held. I dag fulgte vi østkysten syd på. Området vi var i hed Bay of Plenty. Da dagen var gået uden de største grænseoverskridende oplevelser ankom vi til en campingplads, hvor vi stenede, badede i opvarmet pools og så film (Mænd der hader kvinder).

d. 3. januar – Dag 100 – På besøg hos vores sydamerikanske veninde

Det eneste i  brochuren om dette område der fangede vores interesse denne morgen var en frugtplatage, der var lavet lidt touristgøglet. Det hed Kiwi360. Indgangen var en mega stor kiwi, som man kunne kravle op i. Vi startede med at prøve nogle sjove kørertøjer de havde. 2 hjul og et håndtag, lidt som et løbehjul, bare men stod ret op og ned og lod moteren gøre arbejdet. Det var godt med et morgengrin inden vi tog på rundturen rundt for at se de forskellige frugt træer. Derefter tog vi en svømmetur i havet før vi kørte hen og til Jose, en gammel dame vi havde mødt i  Cusco, på spanskskole. Hun bød os på kaffe mens hun ringede til hendes venner. En mand, Karl, som var flyttet til NZ som 5årig og hans kone. Far og mor fik snakket en masse, det er svært sådan at blande sig eller bryde ind når de voksne taler, så jeg gik en tur med de små. Om aftenen tog vi med i deres lokale, lille, luteranske kirke og så  hvordan de gjorde tingene. Den lille kirke var næsten fyldt,  så bagefter til kirke kaffen var der nok at snakke med. Fik da også small talket lidt med et par mennesker over 50, men det var mest til glæde for mama og papa. Heldigvis var der masser af kager. Bagefter var det sent, så Eric og hans kone Josey inviterede os til at campe i deres gårdhave, det hele var kun lidt skråt.

d. 4. januar – Dag 101 – På besøg i en lavadøkket landsby og på rulletur i gummibold

Ja det blev en lidt lang titel, som ligger op til en spændende beskrivelse, men det er nok lidt skuffende. Jeg vågnede i den anden ende af min seng, hvor mit kroppekadaver var rullet ned. Jeg hørte lyden af en cross (eller en motercikel, som nogen nok ville kalde den). Det var Klara der lige tog en tur med Eric ned for at se hans kyllinger. Da jeg havde skubbet Anton ned på gulvet , fra kanten af hans seng, fik vi skovlet noget Speciel K (morgenmad) i os og vågnede ordentligt op. mor, far og Klara tog ud og se nogle marker eller sådan noget, Anton blev og tog en morgenlur i camperen og jeg snakkede lidt med Josey. Hun lod mig låne hendes computer, men de kunne ikke få bredbånd så langt ude på landet. Så jeg måtte nøges med hendes langsomme modem. Jeg lærte hende om facebook og hun fortalte lidt om hendes kirke og tro. Godt at få snakket lidt uden at det blev tvunget over hovedet på en. Resten af dagen var Eric vores guide. Vi så en landsby der skulle være begravet i lava for 150 år siden. Dengang kom der også fine turister til stedet for at bade i varme kilder. Disse kilder var nærmest et slags vandfald (Siliciums terasser, hvis du ved noget om det, ved du nok mere end mig). Det var et af verdens 7 vidunderer, mente de i hvert fald, men desværre var dette under blevet offer for vulkanen. Vi så dog ikke meget lava. Klara, Anton og jeg var sikker på det var en fælde, kun brugt til at lokke turister til at høre mere historie om fortidsmennesker fra New Zealand (Maori). Bagefter tog vi ind i parken, fik et fodbad og lugtede til nogle klamme svovldampe. Bagefter sagde vi  ”Farvel og tak” – på molssprog, han havde stadig sin accent, fra sin far, som han jo havde snakket mest dansk med i sit liv. Vi kørte ud til en unik attraktion på New Zealand, Zorb. En stor gummikugle, med lidt vand i og så et par børn. Efter lang tids overtalelse fik vi Klara til at tro på at hun turde og at hun burde kører alene. Det var ret pebret for en enkelt tur 45$ (160kr, ca), per person. Ikke ligefrem billigt, men sådan er nogen ting jo.  Mig og Anton tog en tur, Anton var alligevel næsten ved at få kolde fødder da vi var klar til at rulle, men jeg skubbede kuglen, så han havde intet valg. Klarer klarede den også. Modig og sej pige. Kun lidt rystet i starten men glad da hun kom ud. Denne dag skete der ikke så meget mere, bare på campingplads, fik mad og faldt hen.

d. 5. januar – Dag 102 – I jetbåd og i stillehav

Morgenturen tog et par timer før vi nåede frem til Taupo, en stor sø, hvor man kunne få en tur i en vild jetbåd, der kunne lave nogle seje sving tæt på klipperne. Vi tog derud alle samme. Trods min moders opfordringer prøvede jeg alligevel at filme lidt af turen. Kameraet overlevede og lever stadig, heldigvis. Efter en sjov tur op og ned af floden, kørte vi videre ned til Napier, hvor vi fik en frugt smoothie og fandt en campingplads. Det første Anton gjorde var at finde en vandslange og angribe mig rundt om et hjørne. I flugten væltede han desværre naboens opvask så et glas gik i stykker. Om aften fandt vi dem, undskyldte og gav ham et af vores. Bagefter tog vi drenge en dukkert i de vilde stillehavsbølger på stenstranden. Det var umuligt at svømme og vandet blev lynhurtigt dybt. Vi havde meget sjovt med at kæmpe mod bølgerne.  Inden vi gik op og spiste aftensmad.